Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 13th, 2022

Tag på besøg i Kiev (udtales Kijev)

Det var godt at Rasmus Jarlov og Marcus Knuth tog til Ukraine og talte med parlaments-medlemmer, militærfolk og almindelige mennesker. Se aftenshowet fra i dag 13.April 2022.

Det som Jarlov sagde om at se tingene selv, det synes jeg ikke kan understreges nok (han gjorde et stort arbejde for at få den pointe frem:) Man danner sig et mere velvisende billede når man ser tingene i realtid, 3D, 360° og så iøvrigt kører 20 km ad en udfartsvej og ser 90% af bygningerne er skadede, de fleste totalskadede.

Jeg havde ikke troet at jeg kunne være SÅ enig med Jarlov og Knuth. Men de har fået en tilhænger her.

Hjælp. Send våben.

Der er meget få billeder, hvis man søger med fx. Google eller CNN efter ødelæggelserne i forstæderne til Kiev. Måske skyldes det at det er en sikkerhedsrisiko at vise hvor og hvordan russerne har smadret ting og liv. Måske er det fordi vi ikke forstår hvor alvorligt det er.

Selv om Zelensky gentager budskabet at dette er en kamp for demokratiet og friheden, så har vi bekvemme mennesker jo ikke forberedt os på krig, så …

Nej, der må være flere billeder, som viser det bedre, men som Jarlov siger, så er det ikke nok med en lille skærm på in mobil eller computer, 3D og 360° vision er det eneste, der kan give en forståelse.

Engelsk stavning “Kyiv” skal forstås på den måde, at ‘y’ kan optræde som den halv-vokal-konsonant, vi har i ord som “øje”, “løg” (bemærk at Sv. stavemåde er öga, og at nordmennerne har ‘y’ i nogle ord som fx. høyde og … nå jeg kan ikke lige huske flere).

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, April 13, 2022 at 17:54 GMT+0000

Posted in Liv, Ord

Tagged with