Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 10th, 2022

Hvor meget skal man kunne udenad?

Somme tider siger vi: “det er ikke vigtigt at kunne alting, man skal bare vide, hvor man kan slå det op.” Det er selvfølgelig altid rart at vide hvor man kan slå op og hvordan man skal forholde sig overfor kilder.

Men man kan ikke være rigtig kildekritisk uden paratviden.

Jeg må da indrømme, at jeg selv har været forkæmper for ikke at vide ret meget. I dag kan jeg ikke rigtig forstå hvordan jeg endte dér, for jeg synes det er sjovt at lære nyt.

Men af en eller anden grund var jeg skoletræt og selv om WW2 pressede på som skygger over vores unge liv, så havde vi ligesom en fornemmelse af at fortiden ikke betød så meget. Det var vigtigere at forstå moderne teknik, videnskab, sprog og litteratur. Og for nogle var sporten også vigtig. Og sex, selvfølgelig.

Måske er det fordi vi ikke altid fik svar på vores spørgsmål, at vi blev skoletrætte. Måske var det fordi vi ikke blev behandlet som voksne mennesker, mens vores jævnaldrene blev håndværkere med nøgler, ansvar og lønninger.

Endvidere skal vi ikke glemme, at WW2 blev dysset ned af vores forældregeneration, sådan noget skulle børn ikke trækkes med, har nogle forældre måske tænkt. Og selv om der var kold krig og og sirener hver Onsdag, så var der også solskin, nye sporvogne, Radio og TV, tobak og musik og dans.

Vi fik faktisk mange gode, trygge oplevelser dengang. Tak for det.

Men det er ikke godt nok, – det var ikke godt nok. Nu er dette ikke et brokke-indlæg, så jeg vil strax gå videre med at vi fik en grundlæggende viden, som man kunne komme langt med.

Takket være vores skole, Frederiksberg Gymnasium, fik vi en viden om Guernica terror-bombningen i 1936, hvor Hitlers luftvåben hjalp de spanske højreextremister med at terrorisere befolkningen – ved at total-ødelægge byen Guernica. “Generalprøve på Anden Verdenskrig” sagde Hr. Hansen, men når vi ikke vidste nok om WW2 og der lissom ikke blev gravet i vores forældregenerations rolle, så var Guernica altså langt væk.

Og der var meget mere fra 1933-1939 som vi ikke hørte om, fx Hitlers invasion af Rhinlandet i 1936. Den er interessant fordi ingen i Europa løftede en finger. Hvis vi sammenligner med i dag, så vil der gå 3 år fra 24. Februar førend at russerne under Putin begynder at invadere de Baltiske lande, Moldovia, noget af Polen og måske mere.

The Wehrmacht marches

Not long after dawn on March 7, 1936, nineteen German infantry battalions and a handful of planes entered the Rhineland. By doing so, Germany violated Articles 42 and 43 of the Treaty of Versailles and Articles 1 and 2 of the Treaty of Locarno.[103] They reached the river Rhine by 11:00 a.m. and then three battalions crossed to the west bank of the Rhine.

https://en.wikipedia.org/wiki/Remilitarization_of_the_Rhineland#The_Wehrmacht_marches

[…klip]

The Rhineland coup is often seen as the moment when Hitler could have been stopped with very little effort; the German forces involved in the move were small, compared to the much larger, and at the time more powerful, French military. The American journalist William L. Shirer wrote if the French had marched into the Rhineland,

… in March 1936 the two Western democracies, were given their last chance to halt, without the risk of a serious war, the rise of a militarized, aggressive, totalitarian Germany and, in fact – as we have seen Hitler admitting – bring the Nazi dictator and his regime tumbling down. They let the chance slip.[108]

Written by Donald

Sunday, April 10, 2022 at 21:31 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Studier i marken

På vej hjem fra en Corona test (ingen reaktion) kørte jeg forbi denne lavning og tænkte at det var et godt exempel på de rigelige nedbørsmængder, der kom lige her i begyndelse af April efter en tør og ret varm Marts måned.

Billederne er fra vejen mellem Højelt og Blistrup.

Uden at være mark-detektiv kan man af billederne udlede flere ting: Der er altid vandhuller her, de elle- og pilekrat har fået lov at stå, men der er mere vand nu end der sædvanligvis er, – vandet har oversvømmet tilsåede områder.

Det ærgrer mig – jeg har spurgt blandt politikere, hvad prioritet dræning har, og de siger det er lavprioritet. På en mark kan det måske ikke betyde det helt store, men da man byggede på et vådområde i nabobyen, 4 moderne huse i ca. 2004, og gravemaskinen væltede fordi den ikke kunne stå fast i det bløde mudder, – og grøfterne blev oversvømmet, – så tænkte jeg “byggespekulant”, det er jo klart at det har været en stor fortjeneste.

Det er ligesom i Schweitz hvor man får lov at bygge luxushoteller i lavinetruede områder fordi det jo er en god forretning.

Når en professionel entreprenør bygger et hus så billigt og effektivt som muligt må der være en fortjeneste på mellem 25% og 40% af den endelige pris – det er ud fra de få tal og erfaringer, jeg har.

Men hvis kommunen og byplanlæggerne tænkte mere på de stakkels u-uddannede huskøbere, så ville man have fundet bedre grunde på et højdedrag i nærheden.

For slet ikke at tale om trafikale forhold.

Er det rigtigt at man kun har parkeringsplads til hver anden nybygget bolig i Helsinge?

Written by Donald

Sunday, April 10, 2022 at 20:36 GMT+0000

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

Tagged with