Archive for April 9th, 2022
82 år siden nu
Er det relevant nu at mindes besættelsen 9.April 1940?
At mindes, at de danske socialdemokrater i 1938-39 vidste at Hitler havde planer om at invadere Danmark og at man førte en politik, med minimal-forsvar, som skulle bevirke at der var færrest mulige dødsfald?
Når man læser lidt om bag linierne i December-Januar om den russiske opmarsch ved Ukraines grænser, de Amerikanske efterretninger om at en invasion var forestående (det var slet ikke øvelse iflg. Amr.efterretninger) – og så husker at man tilbød Zelensky at forberede en nødtransport (flugtmulighed) og en mulighed for en exil-regering enten i Polen eller Tyskland, så kan man måske godt forstå at der var mange, der regnede med at Russerne ville overrende Ukraine uden større modstand i en fart.
Men det betyder egentlig at man erkendte at EU, Nato og Ukraine hver især ikke havde styrke nok til at stille et ultimatum til de russiske ledere.
Analogt: Danmark kunne ikke stille noget ultimatum overfor Hitler i 1940. Skulle Danmark have oprustet efter 1933-efterretninger om arrestation af social-demokrater i den tyske rigsdag, stræk-marsch i gaderne, og senere både diskrimination og mord på både opposition og forskellige kulturelle mindretal, jødeforfølgelser, og – hvis man lyttede ordentlig efter – tydelige tegn på koncentrationslejre?
Mit gæt er at man ligesom ved den nuværende krig ikke ønskede at se fakta i øjnene; det ville være for dyrt i menneskeliv.
Men så blev det jo i stedet til WW2 hvor vi nu ved at tab og drab var i endnu større tal.
Ja jeg ved godt at jeg bevæger mig på grænsen til kontrafaktisk historieskrivning, men det, som vi hører i militærnyhederne fra Ukraine er, sådan som jeg tolker det, at man ønsker at hjælpe Ukrainerne med så mange våben som man overhovedet kan komme afsted med (incl.fly) og hvis det kan arrangeres, og der fortsat er krigsforbrydelser begået af russiske tropper, kan det blive nødvendigt at implementere et flyveforbud.
Jeg gætter, at et flyveforbud kan arrangeres på en måde, så det med rimelighed vil kunne kaldes “forsvar”.
Kan man bruge denne slags film til undervisning af børn i 10-12 års alderen?






Her er nogle stills fra TV-serien “Big Mouth”, en Netflix serie, skabt af Nick Kroll og Andrew Goldberg ud fra deres egen oplevelse af puberteten.
Billederne:
1. Nick (Nick Kroll som barn) kysser Gina, som er lidt længere i puberteten, og sød musik opstår.
2. Nick rører Gina’s arm og hun kan godt lide det.
3. Hun tager hans hånd og fører den til sit bryst. (Ja, det *er* hende der fører).
4. Hans følelser exploderer.
5. Men han vågner af sin explosion og ser tvivlende – er dette virkeligt?
6. Det er virkeligt og hans lille “hormon-monster” Tyler (en “lærling”!!!) og hendes “hormone monstress” Connie Lingus jubler, nu er alt godt.
— — —
I følgende scener bliver Gina udsat for “slut shaming”.
Undskyld jeg ikke oversætter. Har vi på dansk ord for “slut shaming”?