Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 5th, 2022

Nej jeg er da ikke imod ny teknik, tværtimod

Og jeg hoverer da ikke over at man dengang man lavede NemID som en Java-applet viste sin inkompetence. Jeg undrer mig over at jeg ser sådanne ting, og kun sjældent har inkasseret et job på det grundlag. Normalt virker det som om de offentlige IT-systemer har fat i den lange ende — særlig skat, eller toldskat, har styr på webformater og funktioner.

Jeg kan godt leve med at man sender e-mail gennem et sikret system, og jeg kan næsten også leve med at man skal autentikere på flere forskellige måder for at tilgå hhv. privat og offentlig post.

Men …

Det ser for mig ud som om der igen er problemer med det offentliges skriveri til os borgere, en fejl som kan få svage sjæle til at tro at et IT system kan komme i tvivl om hvem du er … eller at det overhovedet ved noget om hvem du er – blive bedt om at logge ind for at bekræfte din identitet – skulle man ikke skrive noget andet i stedet for den bemærkning? Er det kun mig der ryger af stolen, når jeg deducerer mig til den tankegang, der ligger bag den sproglige formulering?

Man skal logge ind minimum hver 6.måned for at det kan registreres (i en computeriseret database) at man lever.

Det nye udseende på e-Boks appen

Ændringerne i e-Boks appen er ret minimale. Du kan under “Post” og i “Hjem” stadig se den seneste post du har modtaget uanset om det er post fra en offentlig eller privat afsender, såfremt du har givet samtykke.

En anden ændring er, at det nu er et krav at du benytter mobiladgang for at logge på e-Boks appen. Derudover skal du på ny logge ind med NemID eller MitID, hvis du skal tilgå din offentlige post.

Derefter vil du hver 6. måned blive bedt om at logge ind med NemID eller MitID, for at bekræfte din identitet. [Min fremhævelse.]

Hvis du tilgår din mappestruktur …

Jeg kan godt forstå ord som mappe, fil, filtræ, tekstfil, dokument, data, og som tidligere fagmand kan jeg selvfølgelig regne ud hvad der menes med mappestruktur; men er det OK at bruge det overfor en befolkning hvor der er en del, som kæmper for at få det til at fungere?

Advertisement

Written by Donald

Tuesday, April 5, 2022 at 18:36 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,