Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

En MSNBC video fra de russisk-dominerede områder

De står og råber ad russiske hær-enheder i lastbil (markeret med Z) som er ved at forlade området. Det er en stor sejr for Ukrainerne.

Find på kortet Kherson (Richard Engel, korrespondenten, udtaler det “herson” med tydeligt lidt hæst ‘h’)

Men alle fornuftige militæranalytikere ved, at hvis Putin bliver desperat for at få en gevinst, så vil myrderierne på civilbefolkningen fortsætte. Det er ikke nok at foreholde præsidenten at hans ordrer er krigsforbrydelser.

Som der var én iagttager, der sagde, det kan godt være at Putin tror på sine egne løgne nu (og at han iøvrigt lider af mangel på ærlige informationer).

Her er dagens kort fra Politiken. Militæranalytikere mener at positionerne i nord står stille fordi forsyningslinierne ikke er sikre for de russiske tropper – det er lange tynde linier, som kan angribes fra siden. Der er heller ikke jernbanetransport mulig, banerne er saboterede og der er ikke spor fra Belarus til Kiyev.

Kyiv!? Kiyev er bedre til at angive lyden, udtalen. Ja jeg ved godt jeg vender stavningen om – hvordan skal man dog udtale Kiyv, når man er dansker eller engelsk-talende, min kæphest, indfør bare nogenlunde énsartet lydsystem for sprogene, gerne ud fra italiensk, det reneste, mest logiske sprog.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, March 24, 2022 at 0:06 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du glemmer 2 meget vigtige emner i forklaringen på russernes manglende resultater på land, faktisk 3: russernes logistik er bundet op på transport via jernbanen, og der er ingen, stort set, fra Belarus, og kun enkelte fra Rusland: alt skal transporteres via vejene. Og da tøvejret har sat ind, og en masse småfloder nord for Kyiv er gået over deres bredder, duer kun de asfalterede veje: så ved ukrainerne, hvor de har russerne, og kan planlægge baghold. Er vejen først spærret af et par brændende tanks og tankvogne, kan resten ikke flytte sig. Det har vi set flere steder.
    Korruption: systemet er så korrupt, at bevillingerne ikke er nået frem: soldaternes feltrationer er udløbet for længe siden, og de har ikke ret mange forsyninger, det være sig mad, brændstof eller ammunition. Dækkene er dårligt vedligeholdt, vi har set flere trucks og raket-piecer forladt, fordi gummiet i dækket er mørnet og smuldret.
    Ukrainerne har hold store styrker tilbage i Vestukrainas skove, nu rykker de frem, og er ved at lukke ca 30.000 mand inde vest for Kyiv. Og det i tilpas små lommer, som de kan udradere en efter en.

    AagePK

    Thursday, March 24, 2022 at 9:12 GMT+0000

    • Det er jo rigtigt, selvfølgelig, at de faktorer skal med.

      Har vist egentlig hørt noget af det, men jeg har ikke fundet de kilder, hvor man kan få nærmere indtryk af smadrede kampvogne, og russisk materiel som er ødelagt, – jeg ved at der skulle være materiale fra Ukraine informationstjenester, men har ikke ledt nok og har derfor ikke fået set det.

      Så derfor, extra mange tak for oplysning og uddybning.

      Donald

      Thursday, March 24, 2022 at 14:12 GMT+0000

      • Russerne fik en ordentligt en på kassen i dag: i morges lykkedes det ukrainerne at ramme landingsfartøjet Orsk, der sammen med 3 andre lignende skibe lå ved kaj i den besatte by Berdyansk. Orsk sprang i luften, ramte et par af de andre, der flygtede delvist i brand, og et stort olielager. Orsk kan bære et helt tank-regiment, med støtte-køretøjer og mandskab. Se evt youtube, søg Orsk Berdyansk, tag OP infos 5 minutters festfyrværkeri.
        Og Ukraine har fået en ny superhelt: Amelia Anisovych. Nu, du er på youtube, vælg Evening Standards “Ukrainian girl moves stars to tears…”, hvor hun synger en sang fra filmen Frozen i et beskyttelsesrum; bagefter Independents “Amelia Anisovych….performs national anthem.
        Hun bliver en stjerne, og rammer lige så hårdt som Klitsjko-brødrene! 🙂

        AagePK

        Thursday, March 24, 2022 at 15:26 GMT+0000

        • Jeg tænkte på hvor mange soldater, der var i Orsk – så godt billeder/video i en eller anden udsendelse, Krigens Døgn eller DR1-Avis.
          Jeg skal desværre udnytte solskin, nåede ikke så meget igår, blev lidt dårlig/syg, men vil abs.se Amelia.
          Hun rammer i hjertet.
          Gid der er nogle flere russere, som står af fordi de opdager at informationer i Rusland er “overdrevet” misinformation, altså ikke bare “lidt propaganda” og en alternativ måde at se tingene, men sorte løgne.

          Iøvrigt er jeg bekymret for mig selv, fordi jeg lagde for stor vægt på at Putin de første år “havde skabt orden”, – ja på hvilke måder, det sørgede jeg ikke for at finde ud af.

          Donald

          Friday, March 25, 2022 at 13:19 GMT+0000

          • Da Putin var ung, så han en film med den russiske agent-helt Alexander Belov: Shchit i mect, Skjold og sværd på dansk. Den inspirerede ham til at gå ind i KGB; han blev dog noget skuffet og indebrændt over kun at blive sendt til Dresden: åbenbart så hans foresatte ikke det store agentlys i ham.
            Men hans daværende tyske kæreste har dog betroet mig, at han, efter at have set “From Russia with love”, begyndte at mumle i søvne:” My name is Putin, Ras-Putin!”
            Ironisk nok hænger hans hær nu fast i , gæt engang: Rasputitsa!
            Prøv selv at slå oversættelse til dansk op i Google translate!!! 🙂 🙂 🙂

            AagePK

            Saturday, March 26, 2022 at 13:55 GMT+0000

            • Jeg skulle lige prøve to gange, Rasputitsa == tø(vejr), thaw på Engelsk.
              Man skulle lære Ukrainsk nu, for at kunne hjælpe. Jeg viste min søn et navn på en artikel (i wikipedia) om Gardarik, det gamle Skandinaviske navn for Rusland, og han kunne du milde moses læse det efter et par sekunder,
              “великий НоВгород”
              Det betyder “Gamle Novgorod” (eller “Store Novgorod”).

              Artiklen om Gardarik fortæller at dette navn formentlig henviser til rækken af befæstninger langs floden Volkhov, som går fra Ilmen søen til Ladoga søen – det er med andre ord egnene øst for Sct. Petersborg, der tidligere var et Svensk fort,
              Nyenschantz (Russian: Ниенша́нц, Nienshants; Swedish: Nyenskans;

              Tænk hvis man kunne tjene lidt extra som tolk for Ukrainere.

              Donald

              Saturday, March 26, 2022 at 22:00 GMT+0000

              • Nu vi er i det muntre hjørne: eftersom Rusland ikke er i krig, men har gang i “en speciel militær operation”, må det tilsvarende på USAs og EUs blokering af russernes, herunder oligarkernes adgang til deres egne penge måtte kalde : En speciel økonomisk operation”, ikkesandt? 🙂
                Mærkelsesbeværdigt er endvidere, at til trods for, at Rusland, og dermed deres tropper, IKKE er i krig, har Putin alligevel udnævnt alle deltagende soldater til officielt “Krigsveteraner”. Hermed får de nemlig adgang til en bred vifte af sociale og sundhedsmæssige hjælpeforanstaltninger.
                Altså: du er ikke i krig, men bliver alligevel krigsveteran.
                På den anden side: du er ikke i krig, men bliver alligevel krigsforbryder. Ikk’?

                AagePK

                Sunday, March 27, 2022 at 14:58 GMT+0000

                • Ja det måtte man kalde de sanktioner, en speciel økonomisk operation. – Næda, det var skam ikke sanktioner, vi kunne da aldrig finde på at genere Russerne?!

                  Jeg håber krigsveteranerne finder ud af at de ikke vil være krigsforbrydere. Og jeg vil håbe at de bruger den mindste undskyldning til at forlade tanks og andre køretøjer.

                  Men vi ved jo godt at det også er en vanskelig ting at gå imod en ordre, når man er i et kompagni af en eller anden slags, jeg sidder og krummer tæer og gruer, tænk hvis jeg var soldat under WW2 hvor der blev myrdet løs (utyskerne myrdede løs i Kiev 1941).

                  Undskyld mig at jeg citerer, jeg er ikke så langt inde i WW2 historie og husker også at der opstod en modbevægelse i Ukraine, men her er citat fra Wikip.:

                  German armies invaded the Soviet Union on 22 June 1941, initiating nearly four years of total war. The Axis initially advanced against desperate but unsuccessful efforts of the Red Army. In the encirclement battle of Kyiv, the city was acclaimed as a “Hero City”, because of its fierce resistance. More than 600,000 Soviet soldiers (or one-quarter of the Soviet Western Front) were killed or taken captive there, with many suffering severe mistreatment.

                  //citat-slut// og så fortsætter w. med at fortælle om Ukrainske nationalist-bevægelser, og det er altså kompliceret – så det må vente lidt.

                  Hvorfor har jeg på fornemmelsen, at du også kender til Ukraines historie under WW2? – Måske har du læst op på det siden russernes angreb på Ukraine d.24. Februar i år?

                  Donald

                  Sunday, March 27, 2022 at 18:54 GMT+0000

                • Lige siden vi i historietimen læste om slaget ved Poltava, hvor Karl den 12. fik røvfuld, har Ukraine interesseret mig. Poltava ligger mellem Kharkiv og Kyiv, og selv om det var om sommeren, havde svenskerne været igennem en hård vinter. Så Putin burde have lært af Karl, Napoleon og Hitler, men nej…
                  Lang tid senere fandt jeg i min morfars efterladenskaber en tysk-ukrainsk ordbog, udgivet af Wehrmacht: han skulle åbenbart med til Rusland i WW2. Jeg har også en påskehilsen: et stykke birkebark med Frohe Ostern. Han havde dog heldet at blive sendt til Frankrig, hvor han gik i fangenskab, såvidt vides ved Arras.
                  Til gengæld fortæller Nils Bøgh-Andersen, højskoleleder på Jaruplund Højskole, om sine oplevelser i området lige nord for, hvor de havde problemer med partisaner, og også overværede massakrer på jøder. Måske husker du, at russerne for nyligt bombede tv-tårnet i Kyiv, og var tæt ved at ramme monumentet for Babi Jar, hvor en af de værste massakrer fandt sted. Vi så fotos, tyske soldater havde taget.
                  Så det lagde grunden til min interesse, og så læsning om Holodomor. Som jo nu gentager sig: “at dræbe ved sult”.
                  Samtale mellem Putin og Selenskij sluttede :” U-kraina, Vladimir Putin? No, My-kraina!”

                  AagePK

                  Sunday, March 27, 2022 at 20:24 GMT+0000

                • Det vil sige at det ikke kun er de aktuelle begivenheder, russisk angreb på Ukraine 24.Februar 2022, som har givet anledning til interesse. Det kan jeg godt forstå, men desværre for mit eget vedkommende så jeg ikke rigtig perspektiverne i netop de historiske spændingerne mellem de Europæiske folkeslag – jo, jeg husker selvfølgelig Karl XII, og var faktisk igang med svensk historie, ansporet af en DR/SR dokumentar om blodbadet i Stockholm og hvad det medførte, det er jo en af de frygtelige begivenheder, som satte sig varige spor, som man skal kunne forstå – faktisk for i det hele taget at forstå Skandinavisk-Finsk-Russisk historie. Men OK – der er sket mange andre vigtigere ting siden, det er ligesom bare at oplægget til de mange senere begivenheder findes i historiens “arrangement” af de politisk-kulturelle kræfter.

                  Men jeg er egentlig også forbavset – lidt – over at min egen familie ikke har talt, fortalt, – arbejdet med erindringer fra historien og specielt WW1, Armenien (min mor var Armenier og talte flydende Armensk, men var fra Iranske Armeniere, der flyttede til Paris da hun var barn) – men også WW2, fordi så mange (i min fars familie) troede at nu var Tyskland da kommet godt igang, og nu skulle det nok gå godt … indtil altså dog, trods alt, man opdagede at det var nogle forbrydere, der sad i toppen.

                  Man burde lære sig noget Ukrainsk. Det er interessant at Morfar havde denne Ukrainsk-Tyske ordbog. Og var det ikke heldigt, at han ikke fik brug for den?

                  Ja, Holodomor er ved at gentage sig, med mindre man kan finde på en måde at forsyne Kjev med flere våben, og i alt fald nu er der stadig transport.

                  Dagens nyhed er så at Zelensky påpeger muligheden for kompromis, som M.Kimer siger er det fordi det var det rigtige tidspunkt at gøre det. Når man ikke er inviteret eller der ikke er mulighed for “pres på Putin”, skal man selvfølgelig ikke foreslå alt for store indrømmelser – – men jeg håber virkelig at diplomaterne kan overskue, forstå og handle rigtigt.

                  Donald

                  Monday, March 28, 2022 at 11:24 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: