Russisk jernbane ulykke
Med nogen forsinkelse bringes her nyheden om russisk togulykke i 1888.
Tak til Fotografen og Wikipedia for at have foreviget denne situation med et skrivebord nedenfor de smadrede afsporede togvogne
Jeg hørte om den i en (ikke alt for god) dokumentarserie om Romanov dynastiet, den sidste eller næstsidste i serien, hvor Alexander d.3 blev omtalt. Den kan ses endnu on demand via internettet. Jeg tænkte: Det ligner jo lidt Statens IT-skandaler: Alle med faglig forstand kan se at der er noget galt, men cheferne tromler igennem at nu skal det bare op at køre.
Borki ulykken 1888 i Rusland: Jernbane igeniør Sergei Witte var ansvarlig for Zarens togture. Han havde inden ulykken foreskrevet, at toget kun måtte køre 40 km/t, men blev latterliggjort af sin overordnede og af Zaren, som i offentlighed havde givet ham og jernbanen en reprimande med ordene: “Ingen andre steder er min fart blevet mindsket! Din jernbane er en umulig én fordi den er en jødisk jernbane!”
Bagefter angav Witte hastighed som direkte årsig til ulykken, men de to andre undersøgere angav henholdsvis rådne sveller og dårligt personale som direkte årsager. Witte havde to måneder forinden advaret mod store tunge, hurtige lokomotiver (for at forhindre fartoverskridelsen). Zar Alexander d.3 var en besynderligt fremsynet mand, og efter ulykken udnævnte han Witte til leder af jernbanerne. Senere var Witte forfatter af en politisk demokratisk reform, som desværre blev ignoreret af Alexanders efterfølger.
Skriv løs 
Den, der ikke vil høre, må føle. Også dem, der lytter til eftersnakkerne.
Det gælder og i dag: nu kommer kon Vinter, og viser russerne vintervejen, som det før er sket med Napoleon og Hitler.
Alexander havde lært en del ved besøg hos svigerfar. Han hentede mange rådgivere i Danmark, herunder dyrlæger, telegraf- og andre ingeniører.
AagePK
Thursday, March 10, 2022 at 8:43 GMT+0000
Det er nemlig rigtigt, og historien her rummer mange nuancer. Det at der var stor undertrykkelse af bønderne skal muligvis også ses i et andet lys, men uacceptabelt var det.
Og var det ikke Chr.IX som tilbød Bismarck at han kunne overtage Danmark?
Og Bismarck sagde “nej tak, vi har ikke brug for flere mindretal!”
Sikken en historie! (gravet frem af Tom Buk-Swienty forskning/skriverier).
Donald
Thursday, March 10, 2022 at 8:58 GMT+0000
Man (Tom og andre) glemmer helt, at Preußerne allerede i 1830’erne tilbød Danmark at være Tysklands maritime værn i Østersøen, nu de havde deres store flåde, hvorimod tyskerne hverken havde en, eller kunne betjene den. Det kan du læse om hos Troels Fink: Admiralstatsplanerne i 1840-erne, i Festskrift for Erik Aarup, 1946. Eller tysk wikipedia: Admiralstaat
AagePK
Thursday, March 10, 2022 at 11:48 GMT+0000
Det var som … Nå ikke bande her. Det var fantastisk som denne (og andre) kommentarer sætter nyt lys på historien.
Mit syn på historien fik først rigtig “kød på”, da jeg opdagede, hvordan krigene i de Tyske Lande (småstater) havde påvirket Bach-familien, og om hvordan Chopin’s liv blev påvirket af den polske opstand i 1830. Og senere, vist 1831, står Fryc (udtales Fritz, er Polsk stavning af Frederic) på en altan i Paris og ser hvordan borgerne gør oprør og demonstrerer nede på gaden, derefter fandt jeg en gammel historiebog frem, som jeg har arvet fra min far, Weitemeyers “Haandbog i Verdenshistorien” udarbejdet efter Weber’s Lehrbuch, og der er opstandnen i Paris beskrevet, med baggrund.
Men jeg har ikke tid at grave det frem nu, jeg må ikke komme for sent til et lille træf med mine gamle kolleger.
Det forekommer mig at det er uhyre svært for en historiebogs-forfatter at fortælle, så man ser helheder ud af de mange mærkelige småting.
Donald
Friday, March 11, 2022 at 9:34 GMT+0000
Orla Lehmann var bange for, at det ville ende med at incorporere Danmark i Det tyske Rige, derfor sagde han meget højt: Tak, men nej-tak! i sin tale på Skydebanen.
Og det påståes, at en ung von Bismarck takkede ham for det ved et senere besøg i Berlin. Se dansk wikipedia.
Det tyske forslag udsprang af, at Holsten jo var et tysk hertugdømme. Og da det tyske rige anskaffede deres egen flåde, betalte Danmark på vegne af Holsten også sin andel. Til en flåde, der skulle bryde den danske flådes blokade.
Den tyske gesandt i København hed, sjovt nok, von Bismarck, men Friedrich August Ludwig til fornavn. Den danske gesandt i Frankfurt hed Ulysses Baron af Dirckink-Holmfeldt. Lissom hende, der smed busten i havnen, for at bortlede opmærksomheden fra forfaderen admiral Dirckink, der handlede med slaver. Eller sådan noget.
AagePK
Friday, March 11, 2022 at 11:30 GMT+0000
Vores gamle familienavne er ofte Tysk-afledte, og man siger vel at det var Holberg og andre på den tid, som var de første til at skabe det danske sprog som andet end de fattiges dialekt? Mon hele DK var en slags tosprogs-område dengang? Det er egentlig mere almindeligt end ualmindeligt, at der er flere sprog i en befolkning, måske ikke i den lille lokale landsby “Vejby” som den så ud for 900 år siden (med en ny flot kirke bygget af skånske sandsten, hov, så var der jo alligevel nogle udlændinge i form af bygningshåndværkere og kalkmalere).
Donald
Saturday, March 12, 2022 at 10:36 GMT+0000