Akvarium eller akvarie

Akvarium

Der er lys i det lille tårn

Hjemad igen – Covid teltene i Fælledparken er væk – undtagen ét

Hjemme i Vejby efter 54 km — jeg har kørt 18km/Liter i min gamle Octavia, som ellers står til 13 km/L

Det virker naturligt for mig at sige “akvarium”.
Det generer mig, når nogen siger “scenarie”, hvorimod jeg godt kan lide et scenario. Det behøver ikke at være et scenarium.

Jeg kan også godt lide et terrarium, det tørlagte landlige modstykke til aqua- akvarium.

Der er mange mange andre ord, alene med ‘a-‘ ::

adverbium
aluminium
ambulatorium
amfibium
ammonium
arbejdsministerium
artium
atrium
auditorium
auspicium

Jeg har endda borttaget nogle sammensætninger, men lod arbejdsministerium stå.

Man kan lissom godt fornemme, at ingen siger “ministerium” nutildags, igg?

Man siger, at sprog udvikler sig. Det synes jeg er ansvarsfralæggelse. Sproget er ikke levende, mennesker er og mennesker bruger sprog; – og sproget slides og det er uundgåeligt: man sparer på kræfterne og danner nye ord, når det er nødvendigt.

Men der kan også arbejdes i modsat retning, sådan som Romerne gjorde ved at skabe et kultiveret, forfinet sprog, det klassiske Latin. Var det for at snobbe, de gjorde det? Eller var det fordi det smukke sprog kunne gøre noget for den, der mestrede det?

Tænk på dette exempel: Når en mand som Obama vandt mange vælgere over til sig, var det så fordi han taler smukt? Det er der mange, der har registreret. Og når man hører ham i afslappede situationer, kan man se /høre at det er noget, han har arbejdet med.

Boris taler ikke cockney, men heller ikke Oxford English, han har sin egen “nede på jorden” dialekt, som er tydelig og præcis; – og den har vundet ham vælgere, som han dog nu taber igen, fordi det var en falsk overflade, ikke sandt?

Så sprog er godt at kunne, men det er ikke nok til at bedømme en mands karakter.

Nej jeg vil ikke høre om Putin’s sprog …

Advertisement