Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Svimmel når fuglene kommer

Søren Ryge, eller var det en anden natur-journalist, havde engang nogle udsendelser om “natur” hvad det så end er. Og om naturen i byerne.

Det er jo egentlig et meget godt tema, hvis man kan uddybe det med retningslinier for hvordan man skaber bedre byrum.

Her skulle jeg gennem gågaden i Helsinge og så en flok “sortfugle” dvs krager og alliker, som lettede for at finde et sted for natten. Jeg fulgte med øjnene og prøvede at få mobil-kameraet til at fokusere, og drejede mig og blev ganske svimmel.

Selv om man ønsker fugle i vores byrum velkommen, kan det være nødvendigt at regulere. Krager kan få overtaget, og for mange duer er heller ikke en god ting.

Man kunne godt have nogle regler om hvordan der skal være grønne arealer omkring nybyggede huse. Det ser ud som om de nyeste byggerier i Helsinge presser flere huse sammen end godt er.

Advertisement

Written by Donald

Monday, February 21, 2022 at 14:26 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Natur er det totalt modsatte af kultur, og omvendt.
    Kragen er en fantastisk fugl: jeg kender intet vildt dyr, der i den grad kan samarbejde: ser du en krage højt på et træ om dagen, er det med garanti vagtposten, der advarer de andre, hvis der nærmer sig en fare. Så kan de andre uforstyrret koncentrere sig om at søge føde. Senere skifter de. Og når de skal hjem til de faste sovetræer, mødes de på faste steder, så flokken bliver større og større. Allikerne følger bare med de store. De er gadedrengene, meget charmerende. I Slesvig havde vi mange ved Domkirken, den ene blev tam, og lød navnet Jacob.
    En norsk naturfilm fulgte en krageflok gennem et helt år, meget fascinerende.

    AagePK

    Monday, February 21, 2022 at 15:36 GMT+0000

    • Natur modsat Kultur? For mig har de en vigtig lighed: Det er liv. Men Kultur er liv med udfoldelse af en højere æstetisk sans, som når le chef laver et måltid af alting tilberedt så det næsten er hvidt, eller når fuglene herude renser sig for lus i fjerdragten og bygger en ny rede til børnene.

      Den film må være morsom – dejligt at der er nogen der kan se at krager (og skader, dem glemte jeg) at de er både kloge og dejlige.

      Min ex- havde en allikerede i skorstenen, men det er ikke kun derfor at man ikke kan åbne spjældet nu. Den åbne kamin duer simpelthen ikke. En murer skulle reparere for 10000 kr. og har åbnet og sat en lem i osv. men det virker stadig ikke – og han sendte aldrig en regning. Mærkeligt.

      Donald

      Monday, February 21, 2022 at 17:34 GMT+0000

      • Groft sagt, meget groft: Natur er liv, Kultur er død.
        Og hvorfor så det?
        Fordi i Naturen er den enes død den andens brød, derved lever den ene videre i den anden, og intet går til spilde “med vilje”. Den syge, den svage, den ufornuftige bliver spist, uden at gå til spilde, men giver derved livet videre. Og spreder ikke sygdom, eller gør afkommet svagere, eller formerer de ufornuftiges antal, hvorved hele arten svækkes. Brutalt, ja, men det sikrer Artens overlevelse.
        Men lige meget hvilken del af Kulturen, vi udvikler: maleri, musik, skulpturer, arkitektur, cafe-komsammen-kultur: vi stjæler fra Naturen for at udvikle, hvad vi, slægt efter slægt, opfatter som Kultur, noget helligt, der skal bevares, på Naturens bekostning. Når man uge efter uge ser Kunst-quizz, tager man sig jo ufatteligt tit i at ryste på hovedet over, hvor lidt der skal til, for at noget udråbes til Kunst, og dermed Kultur, der skal bevares for enhver pris, og gør man det ikke, skal man bøde: tænk på Merde de Artiste, en dåse med lort, der var samlet af en , der intet vidste om metallers skæbne, når de ubeskyttet udsættes for tarmsafters syre osv. Så går der hul, og så skal museet betale erstatning til ejeren.
        Og kultur findes mig bekendt kun hos mennesker, husk det: de er de eneste, mig bekendt, der har udtalt sig om begrebet Kultur, og hævdet, at det skulle være en del af artens forudsætning.
        For fugle, der renser sig for lus, gør det for individdets umilbare behov, ikke som en uforpligtende Kultur. Hvis ikke de renser sig, kan de svækkes, blive udsat for smitte og sygdom, og dø fra ungerne. Det sker jo ikke for os, der ikke gider gå til le chef for at indtage mad, der mere ligner et maleri. Men går efter gedigen føde, med et indhold, der svarer til de behov, vor krop har, for at overleve. Tænk også på alt det, le chef smider ud, fordi det ikke passer til hans spise-maleri. Ofte er det jo der, vitaminerne er.

        AagePK

        Monday, February 21, 2022 at 18:22 GMT+0000

        • OK – spændende svar. Man kan godt argumentere for dette, at Natur er liv, Kultur er død, men det er jo metaforer, lignelser, ville det hedde i religions-historisk terminologi.

          Når jeg hellere vil sige at Kultur er liv, så er parabelen /ligheden den at Kultur er mening, det er udtryk for dine eller kunstnerens følelser, god eller dårlig det er ikke sagen her, selv den lille piges blomst med massive røde farver er udtryk for en kærlighed til motivet (fx. blomsten, eller den mor, der har pyntet op, eller den gartner, som har fået haven friseret og blomsten til at blomstre.)

          Men OK – ja det er OK.

          Du tænker nok også på den mærkelige trang der er til at institutionalisere kunst, sælge ét van Gogh billede for mere end han tjente i hele sit liv og den slags skøre ting.

          Når man “udråber noget til kunst”, så er det at gale Matias slippes løs (Galimatias?)

          Du kan nok mærke, at jeg har en anden definition af kunst (og måske også Kultur.)

          Det minder mig om violiner som samlerobjekter – men det er til en anden gang.

          At jeg nævnte fuglene som “kunstnere”, det var faktisk for at være sikker på at du var med på det udvidede kunstbegreb.

          Hr. Ralf O. Hansen, historielærer, Cand. Mag. FG IIIx 1965, sagde blandt andet om billeder af nøgne mennesker: Pornografi er også kunst, måske dårlig kunst, men alle menneskelige forsøg på at fortælle noget med billeder er kunst.

          SÅdan.

          Donald

          Monday, February 21, 2022 at 23:18 GMT+0000

          • Nu har jeg jo selv været lærer udi begrebet Kunst. Som oprindeligt hed formning, og på et tidspunkt blev indskrænket til Billedkunst. nu hedder det vist Design.
            Men forinden havde jeg haft jobs på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som tilsyn ved Læsesalen og diværste kunstudstillinger. I weekends kunne timerne godt være lange, især, da jeg sad vagt over Bent og Helga Exners store smykkeudstilling, med guld, sølv, forgyldt søl, perler og ædle stene. Biblioteket ligger lige ved de små gader ned mod havnen, hvor min oldefar tidligere samlede havnedamer op med deres kavalerer, og fik en “porcelænstur” oppe i skoven. Og der gik stadig skumle personager rundt i kvarteret, som nok ville kunne bruge Bents guld og ædelstene, hvis de vidste, at de var der!
            Så var det spændende, når der kom én forbi, der vidste noget om emnet, og man fik et par timers manuduktion, fordi gæsten gerne delte sin interesse med et ungt menneske.
            Så jeg har mødt Bent, og Helga, og folk, der vidste noget om Hans Emil Hansen, der også går under Emil Nolde. Jeg har mødt en af hans elever fra tiden på Als, Hans Busch-Alsen, og er glad for det maleri, han begik, Gottorp Slot. Et år var han min lærer udi Kunst på Duborg Skolen. Min egentlige kunstlærer hed Paul Svensson, bror til Kamma Svensson, en stadig agtet kunstmaler, for nylig måtte jeg lægge 8000 kr for en akvarel hos Bruun-Rasmussen. Men da jeg ikke har plads til flere af hendes billeder, var det en glæde at give det videre til en af min datters veninder, der her i huset havde forelsket sig i Kammas smukke billeder.
            Så kunst og kultur, i deres videste form, er ikke ukendte her på matriklen, men: selv om visse fugle pynter deres dansepladser op for at imponere hunnerne, nogle fisk ligeså, så er jeg, til det modsatte er bevist, af den formening, at kultur er forbeholdt mennesket, eftersom vi, såvidt vides, er ene om at dele kultur, blive enige om at samles om kultur, og bringe den videre, både geografisk og i tid. Dog: med hvilket formål?
            Som jeg ser det, er det mestendels for at kanalisere menneskenes overmåde overskud af energi derhen, hvor det ikke gør så meget. Så slår de da ikke hinanden ihjel så længe, og de unge har noget, de kan måle med hinanden. Bare de husker at “udvikle” sig, så den ene generation ikke kopierer den anden.
            Men netop derved forbeholder mennesket områder, materialer og energi for sig og sine, hvorved de undrager deres medskabninger levesteder og ernæring. Se bare på den indskrænkede bio-diversitet, vi oplever dag for dag, samtidigt med, at Kulturen blomstrer som aldrig før.
            “Kultur? Er’et ikke noget, man pudser møbler i?”

            AagePK

            Tuesday, February 22, 2022 at 8:18 GMT+0000

            • Det var mange spændende erindringer. Hvad mon en “porcellænstur” er fornén?

              Før det hed formning var faget “bare” tegning, ikke? Hvordan mon design er kommet ind i billedet? Ønsker man at børnene skal studere Arne Jacobsen kaffekander og askebægre?

              Jeg ville skelne lidt mere mellem kunst og kultur, men jeg forstår godt at man kan tage dem under én hat. Selvfølgelig er det lidt modsigelyst, som skal aktiveres ved at nævne småfuglenes redebygning og hunnernes bedømmelse af “designet”, men altså – det er også en kendsgerning at alt liv forsøger at overleve på en behagelig måde, deraf forskellen mellem godt og dårligt design.

              Det overrasker mig at du inddrager artsrigdom, det er rigtigt at vi deler ressourcer, man har forsøgt at illustrere det på flere måder, men jeg tror ikke helt at det passer, det sidste exempel, som jeg stødte på: At hver gang jeg trækker vejret (dybt!?) så er der 20000 molekyler, som også Leonardo DaVinci har indåndet engang (om det var i ét af hans åndedræt eller hans berøring med molekyler gennem hele hans levetid, det husker jeg ikke.)

              Jo vi deler ressourcer, og kunstnere laver sjældent ulykker med kanonkugler eller milieu-ødelæggelser. Hvordan kom artsrigdom ind i billedet? Skal vi ikke tage den en anden gang, man ved jo knap nok hvor mange arter, der er, men de store pattedyr er meget sarte mht. levested, og det er vel derfor at vi ser mange arter og/eller artsvarianter forsvinde.

              Det er jo hjerteskærende at se dokumentarer om næsehornenes bortdøen, selv om man ikke ligefrem synes at næsehorn er en race, der har en “nuttethedsfaktor”.

              Forresten det med affyring på dåse behøver vi vist ikke at diskutere, det er for dumt, simpelhten.

              Donald

              Tuesday, February 22, 2022 at 21:40 GMT+0000

              • En porcelænstur bestilles af en prostitueret og hendes kavaler, med besked til kusken om bare at køre ud i det blå, eller grønne, og så ellers passe sig selv. Hvad der foregår i den lukkede drosche kommer ikke kusken, eller historien ved.
                Når kusken hører et par bank i taget, kører han til udgangspunktet, og får sin betaling. En gang efter en sådan tur bad den unge dame så mindeligt min oldefar Claus om ikke at se ned på hende: hun måtte forsørge sin søster og moder, efter at deres far, en præst, var død, og der ingen ordentlig pension var.
                Næsehorn er en ting, sommerfugle en anden: lige siden Maria Sibylla Merian, 1647-1717, en gudsbenådet malerinde, har vi kendt til sammenhængen mellem levested, foderplante, sommerfugle, bestøvnings-krav osv. Fordi hun med enestående indsigt og gengivelse fremlagde sammenhængen mellem dyr og planter. Rosenborg har en meget smuk samling af hendes plancher. Højt oppe i årene drog hun til Surinam, assisteret af sin voksne datter. Helt enestående. Og alligevel har vi i dag svært ved at lade habitaterne i fred, f.eks herhjemme på Skagen, hvor blåfuglene lever i en besyndelig symbiose med myrer, hvor sommerfuglelarver æder myrelarver, til den metaformerer sig til voksen: så er det bare med at komme afsted! Men fjollefrederikker plukker de blomster, klokkeensian, som de voksne sommerfugle skal leve af, og så er det bare slut med den forestilling.
                Du vil skelne mellem kunst og kultur, ok så da: det fine ved Weekendavisen er, at de skelner mellem Bøger og Kultur og Viden/Ideer. Og jeg, som troede, at alt, hvad mennesker pillede ved, var Kultur. Ak ja! 🙂
                PS: det gode ved at samle på violiner er, at jeg altid har et udvalg parat, når min kone, min datter, og nu min dattersøn mangler. Så kan jeg sætte mig til at lytte på deres øvelser. 🙂

                AagePK

                Tuesday, February 22, 2022 at 22:18 GMT+0000

                • Du skulle kende Erling Bach, violinbygger, Helsinge, tidligere snedker og dyreforretningsindehaver, han har bygget mindst 12 violiner og har næsten hvert år vundet førstepræmie på violin-konventet på Fyen, og har samlet på violinier.

                  Lige en bemærkning inden jeg tager en extra lur:

                  Næsten alt hvad mennesker piller ved, er kultur, men ikke alt er kunst. Er det ikke den almindelige opfattelse? Jeg prøvede at trække selve kunst-begrebet over i en beskrivelse af symbolsk udtryk for idéer og tanker, meninger, følelser; og som en special-gren: afbilding af det menneskelige legeme.

                  Det med det æstetiske niveau er svært at håndtere rent juridisk/definitorisk, så det er ikke noget, der skal “implementeres i praxis”, men blot en tanke.

                  Jeg kan “høre” en novelle dukke op (i min fantasi) efter en porcellænstur.

                  Donald

                  Wednesday, February 23, 2022 at 8:55 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: