Sne og Nora

Slidte, glatte såler, ikke godt i snesjap

Man kan se snefald som grå streger, hvis man kigger godt efter

Der er en erindring om et par sorte sko. Min mors sko, som hun tog på, når hun kom hjem. De var gamle, 13 år gamle.

Det var ufatteligt at et par sko kunne være så gamle! Mine sko var fra sidste år. Jeg kan huske at jeg spurgte min mor, om hun ikke voksede mere (og derfor måtte købe nye sko). Min viden om mennesker var ringe, meget ringe.

I går tog jeg mine gamle sko på for at tømme postkassen, sålerne er slidt helt glatte. Der er lidt grus på trappen, det gik nemt nok.

Men nede foran postkassen er der en plet, som egentlig skulle være græs. Da jeg trådte på den, gled foden og jeg havnede på enden.

Jeg har ikke brækket noget, det gjorde ikke engang særlig ondt.

Har jeg ikke været heldig? Jeg var også heldig i København, glemte at sætte parkerings-app igang og fik ikke en bøde. Og på vej til København var der en modgående, som lige sendte et forlygte blink, – bare et enkelt, og så vidste jeg at der var fartkontrol ved Hillerød, jeg satte farten ned, selv om der var fri bane efter at de, der skulle indad mod Hillerød var drejet af.

Fartmåleren og en teknik-bil holdt ganske rigtigt ved nedkørselen, og man skal have gode øjne for at få øje på den. Men jeg så den – i tide.

Ikke at jeg ellers plejer at køre meget hurtigt …

Advertisement