Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 14th, 2022

Vildhave – er det et udtryk? Nej

WWF og Haveselskabet og mange andre skriver “vild have”. Hvorfor skriver man så ikke have arbejde i stedet for havearbejde? nå nok om det; jeg kan godt lide sproget og dets knirkende logik.

Det spirer og min vilde have — som selvfølgelig ikke er så vild som en urskov ville være — min vilde have har sine lyse øjeblikke. Billederne er fra sidste onsdag, da det lykkedes mig at lave lidt havearbejde efter en “bytur” (for at hente repareret bil).

Jeg har en masse tanker, som jeg har lyst til at skrive om, og hvis jeg gjorde det, kunne jeg ikke nå at lave andet, – men der skal altså ofres en time om dagen på haven og på motion de næste 3 måneder, så jeg kan ikke bare sidde og skrive og brokke mig.

Så her vil jeg nøjes med en andens tanker. De er sendt i Mette Frederiksens navn, og stilen kan godt være hendes, men alligevel, der må have været andre ind over.

[…] Jeg var reelt bekymret dengang i 2019. Kunne vi skabe så store forandringer uden at skabe tilsvarende andre store problemer?

Ville vi kunne sætte gang i den grønne omstilling uden galoperende ulighed? Stor stigning i arbejdsløsheden. Endnu større konflikter mellem provins og hovedstad. Eller mellem de unge og deres bedsteforældre. Eller endnu værre. Ville klima blive den nye splittelse mellem de mennesker, der føler sig kørt ud på et sidespor af dem (og os), der bestemmer? Ligesom udflytning af arbejdspladser til Asien, ureguleret indvandring, centralisering og globaliseringens negative konsekvenser med rette har været oplevet.

Sprog: med rette har været oplevet.

Er det en anerkendelse af at globalisering er en tåget stofpåvirket drøm? Eller er det en nedgøring af kritikken af globalisering? En påstand om at det er en “oplevelse” uden basis i virkeligheden, når så mange mennesker har ytret kritik af globalisering?

” … med rette har været oplevet.” – det er den sætning, jeg ikke kan tilgive. Resten er sådan set OK.

Hele brevet/indlægget ligger som en “page” (link nederst i højre side) (men hov! i selvte texten her bliver link til et citat – og det vil jeg ikke ha’ — at skrive på dax2.wprdpress er blevet sværere! ) 😦

dax2.wordpress.com/kaere-alle

Advertisement

Written by Donald

Monday, February 14, 2022 at 12:13 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with