Sprøjtemidler og sprog

Almindelig sund fornuft siger mig at det er nogle få landmænd, som bruger sprøjtemidler hvor det ikke gavner overskuddet ved planteavl. Så hvad vil den bedste metode til at reducere unødvendig brug af sprøjtemidler – “planteværn”?

Fra nogle politikere (Lea Wermelin, Kasper Roug) har jeg modtaget flg. markedsføringsindlæg. Det første der støder mig er sproget: Landbruget er faktisk vores alle sammens, vi er biotopisk eller systemmæssigt forbundne kar, intet landbrug uden byboer, ingen byboer uden landbrug, for sådan at skære det ud i pap. Derfor ville jeg skrive “Når vi bruger sprøjtemidler på vores marker …” osv.

Når landmændene bruger sprøjtemidler på deres marker til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme, skal det kun gøres, hvor det er nødvendigt og ikke belaster vores miljø og natur. Og vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen og spise danske fødevarer uden at bekymre os om rester fra sprøjtemidler.

Med landbrugsaftalen tog vi fat på den grønne omstilling af dansk landbrug. Nu tager vi de næste skridt med endnu en bred aftale indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en ny sprøjtemiddelstrategi. Aftalen skal styrke beskyttelsen af vores vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed. Det afsætter vi 368 mio. kr. til i alt over de næste fem år.

Vi har sat et ambitiøst mål, hvor belastningen fra landbrugets sprøjtemidler skal ned med mere end en fjerdedel på bare fem år. Målsætningen evalueres i 2025, hvor vi også laver et nyt virkemiddelkatalog med konkrete indsatser, der kan bringe os endnu videre.

For at nå målsætningen har vi besluttet at:

· Omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der samlet bliver brugt færre sprøjtemidler i landbruget. Det skal være dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.

. . .

Her klipper jeg.

Der står mange andre interessante ting, men det er regulering, der interesserer mig.

Hvorfor ikke først virkemiddel-katalog og derefter økonomisk incitament / skat? Og hvad med at interessere sig for afgrøder, som er mere modstandsdygtige, men giver mindre udbytte – dét synes jeg kunne være objekt for en afgifts-regulering.

Advertisement