Danmarks ældste træ-færge: Ida fra Stubbekøbing
Skal vi sige det på denne måde: Overskriften er bevidst misvisende. Men hvad skal man ellers sige.
Det var så midvinter, d.2. Februar, og minsandten om der ikke var sne, nej slud, sjap, om morgenen.
Efter at have hentet bilen – nu pæn jævn udstødning (motoren går forbilledligt jævnt) ringede jeg til Malte og spurgte om det var nu vi skulle have en burger i Gilleleje – og gå en lille tur. Det har vi gjort før, og det er altid hyggeligt.
Ja det var hyggeligt og vi snakkede, så jeg fik kun taget billeder når han skulle tisse eller jeg ventede på at han så på tøj i en udsalgsbutik.
På det ene billede ser man Færgen Ida i baggrunden, Danmarks sidste sejlende træskibsfærge på værft i Gilleleje, og man burde jo have taget flere billeder, da vi gik ud på Molen – men som sagt, det er svært for mig at snakke, lytte, og tage billeder samtidig, og jeg ville jo så gerne bruge lejligheden til at høre om alt det, man nu snakker om.
Efter turen var det klaret lidt op, der var blå himmel lige over os og skyer hele vejen rundt:
Hjemme igen inviterede han på en kop kaffe og musik – han har den mest vidunderlige samling CD’er! – og jeg fik for første gang nogensinde hørt Regers Viola-koncertstykke og Britten-Dowland Lachrymae, spillet af — undskyld det kan jeg ikke huske, slår lige op —
Lachrymae, Op 48a
‘Reflections on a song of Dowland’ (If my complaints could passions move); arranged for viola and string orchestra in 1976; based on Op 48 for viola and piano, written in 1950 for William Primrose who gave the premiere with Britten in Aldeburgh in 1950
Vi spillede også selv – vilde improvisationer over en række akkorder i moll, og pludselig bankede det kraftigt på.
Det lød som dengang en nabo gik amok og bankede hårdt for at få mig til at stoppe med at spille. Det var forfærdeligt.
Men det var en publikummer, som syntes det lød godt. (Hvis det da ikke var af ren høflighed). Vi spillede videre, og jeg kunne høre at min søn koncentrerede sig utroligt meget mere (det samme gør jeg, når der er publikum på).
Det var en hjemløs, som har stofproblemer, en sofa-surfer. Han er et godt menneske. Måske er han blevet smidt ud af sin lejlighed fordi han har et stofproblem — det er bare ikke måden at komme ud af et misbrug, men jeg ved ikke hvad man skal gøre, har ingen patent-løsninger. Jeg havde ellers forestillet mig at lave et hjem for hjemløse, men det var baseret på den iagttagelse at *nogle* mennesker har brug for et stabilt hjem og derved kommer igang med noget selv.
Skriv løs 
Holddaop! Spiller din søn på alle de instrumenter? Ret vildt hvis han gør …
Jeg tror du er et godt menneske, Donald, men du – eller andre – kan ikke redde hele verden – desværre oftest ikke engang et enkelt individ, men det var da godt, I kunne glæde med lidt musik 🙂
Ellen
Friday, February 4, 2022 at 15:59 GMT+0000
Du har så meget ret, det er det, der er problemet, man kan ikke redde ret meget eller ret mange, men det gør så ondt at se hvor skævt det kan gå.
Gæsten fra forleden klarer sig bedre end så mange andre, fx de flygtninge og migranter, som vi hører om – og som vi i den rige vestlige sfære ikke bryder os om kommer ind i vores land.
Forståeligt nok kan vi ikke bare altid åbne dørene; det vil vælte samfundsstrukturen, men vi kunne måske alligevel gøre noget mere – bare *noget* mere.
Ja, min søn spiller mange instrumenter, – og han er også “samler”.
Han har engang læst noder og lært en masse på musikfag højt niveau i Gymnasiet (for 30 år siden), men nu er det somme tider *meget* svært at holde koncentrationen, og så hjælper det at spille sammen.
Donald
Friday, February 4, 2022 at 16:39 GMT+0000
Hvis jeg skulle komme ind på emnet “giv noget støtte”, kommer jeg sikkert for langt omkring. For vel har jeg støttet både her og der, og det skal man da også: den, der har evnen, har pligten. Sådan er det. Men: den, der giver, til han tigger, han skal slåes til han ligger. Og som kineserne siger:” Giver du en fisk, er manden mæt 1 dag. Giv ham en fiskestang, så kan han forsørge en familie. Jeg har set indere overleve med en fiskesnøre og 1 krog.
Husk også hvad du lærte i flyveren mht iltmasker: tag først din egen på, og giv så barnet. Ellers risikerer du, at barnet overlever, men ingen har efterfølgende.
Sole market: er’et der, hvor man får forsålet sine sko??? 🙂
AagePK
Saturday, February 5, 2022 at 9:49 GMT+0000
Ja, jeg skal nok passe på mig selv. Jeg har også forsøgt at være en samfundsstøtte i det Danske Samfund, – så på den måde føler jeg mig ikke som en “nyder der ikke yder”.
Men hvis man vil hjælpe en hjemløs, der måske nok har problemer med stof-afhængighed, så er det et specielt område – kræver erfaring og specialviden.
Jeg tror ikke at samfundets fordømmende holdning kommer den misbrugende til hjælp. Rindom fra Hvidovre siger at det for de flestes vedkommende kan ses som “selvmedicinering”, – spørgsmålet her er, hvorfor man tyr til medicinering (stofindtagelse) – for nogle unge mennesker begynder det jo med “festpiller” hvilket jeg aldrig har forstået.
Min bedste teori går på at de unge der falder for “fest-piller” føler sig “stressede” eller endda misbrugte over at skulle passe en uddannelse, få høje karakterer i et system, der ikke synes at støtte den tankegang at det er SJOVT at lære mere.
Donald
Saturday, February 5, 2022 at 15:11 GMT+0000
Nej, iflg mine kilder har det intet med stress at gøre, det er den der følelse af at være udødelig. At man ikke tror på de voksne, for de er jo gamle og forstokkede og er kedelige. Det har ikke ændret sig, siden jeg selv var gymnasie-elev. Allerede dengang var heroin-misbrugere meget venlige rådgivere for unge, der ville prøve det ultimative rush. Jeg havde læst min Billie Holiday, så jeg kunne holde mig på måtten.
Så det er det samme, hvadenten det er alkohol, piller med mærkelige farver, hash, tunede knallerter, hurtige biler, alko-kørsel… you name it, we’ve tried it. And we gonna try everything.
AagePK
Saturday, February 5, 2022 at 19:05 GMT+0000
OK point taken, vi unge mennesker tror, vi er udødelige og har derfor ingen skrupler vedrørende misbrug af stoffer, er det rigtigt forstået?
— men jeg kan ikke se om du mener at unge mennesker synes det er sjovt at tage en uddannelse; jeg tror, ud fra hvad vi før har udvekslet bl.a. som kommentarer, at dine elever har haft det skægt, og at de ikke har tænkt at det ville være rart at glemme skolepresset på en lørdag aften. Måske derfor kender du ikke de kvaler, som nogle unge mennesker gennemlever, kvaler, som midlertidigt kan glemmes ved at misbruge enten alkohol, piller eller hash.
Jeg må sige om min egen oplevelse fra dengang og især senere, at det gik op for mig, hvorfor Grundtvig insisterede på at Højskolerne skulle være uden eksaminer. Efter nogle ubehagelige oplevelser med lærere begyndte jeg at føle, at jeg konstant var under vurdering for om jeg kunne noget eller ej. Jeg har bagefter i mine erindringer fundet tegn på at der også var gode, støttende lærere, men det forstod jeg ikke dengang.
Men Grundtvig talte selvfølgelig ikke om det, vi i dag kalder professionelle uddannelser, man vil nødig have en kirurg, som ikke har fået en grundig teoretisk og praktisk uddannelse med rigeligt mange gode karakterer.
Angående manglende uddannelse: Kirurger er ofte det exempel, man bruger; hvorfor bruger man ikke politikere som exempel: “Vi vil nødig have en politiker, som ikke forstår procentregning!” — den slags fanges forhåbentlig af embedsmænd, der servicerer politikere, men det kan jo betyde, at politikerne reelt ikke kan gennemskue de styrende embedsmænd, som fx. i Gribskov Kommune lavede nogle økonomiske ting, som ikke var i orden, udlicitering til “venner” og dårlig borgerservice.
Det er et emne, som burde tages op andre steder end på et meget lille website, dax2-wordpress, som trods nogle rare læsere ikke er det sted, hvor de store linier i uddannelse bestemmes. Jeg har desværre ikke overskud og overblik til at gå ind i debatten (fx. via DPU Asterisk tidsskriftet) med mine synspunkter.
Donald
Saturday, February 5, 2022 at 22:11 GMT+0000
Nej, det er ikke VI, der er udødelige, det er de unge mellem 15 og 25, der er. Og det er der, de skal have afprøvet det, som vi ældre og erfarne prøver at advare dem imod. Uanset, om undervisningen har været interessant og inspirerende eller ej. Stoffer er også interessante, og kan, i deres øjne, være interessante. Tænk på, hvor ofte vi hørte, og stadig hører: bevidstheds-udvidende. Som om.
En artikel i Weekendavisen sidste uge beskrev nogle iagttagelser, man har gjort via skanning og blodprøver mm: så snart mænd får børn, og beskæftiger sig med dem, falder testosteron-niveauet med 30%! Det passer fint med min iagttagelse, og deraffølgende påstand: børn er børn, til de selv får børn. Først da bliver de ansvarlige. Det har forskellige instanser så udnyttet på det groveste: militæret tog i min tid, også i Danmark, frivillige fra 16-års alderen. Andre steder tager man stadig helst drenge: de har ingen følelse af dødelighed, ansvar, etik eller empati.
Og kvinderne har haft travlt med at holde manden ude på arbejdsmarkedet: tænk hvis han engagerede sig så meget i sine børn, så han ikke passede sit arbejde, avancerede, og kastede prestigens stråleglans over fru Direktør Andersen. Lis Nørgaard viser det jo ganske fint i Matador: fru Murermester Jessen kom fra en gård med 4 skorstene! Selv om kokkepigen kunne afsløre, at den ene var af træ, for at afstive gårdejerens renommé, og kreditværdighed. (Min svigermor kom også fra en gård med 4 skorstene, men de var ægte!)
Højskolerne havde et andet sigte end gymnasiet: i sidstnævnte er det lærernes ansvar at holde øje med, om eleven opnår de i pensum anførte mål. Hverken mere eller mindre. (Bertel Bims har nu udvidet det til grundskolen, så de slås med kanoner, og spilder tiden!) Man kan så nå de mål på 2 måder: terpe, eller inspirere. Jeg har endog meget svært ved at inspirere nogen til at sætte sig ind i Klaus Rifbjerg.
Med det niveau, skolen havde omkring 1850, var det Kold magtpåliggende, at eleven skulle lære at tænke selv, og finde inspiration til at se ud over bondegårdens grødfad. Grundtvig var med på en del af det, men demokrat var han ikke, det ser man af hans indsats i grundlovsarbejdet.
Oprindeligt var kirurger jo ikke særligt ansete, ofte var det barberer, bartskærere, som blev sat til det grove arbejde. Og desværre har jeg også i min tid oplevet horrible forsøg, fordi kirurgerne ikke tænkte ud over deres grødfad: fantomsmerter behandlede man på sygehuset Aalborg ved at overskære en nerve, der udgik fra rygraden til det amputerede lem. Det var gået hen over hovedet på dem, at fantomsmerter og piskesmæld er et problem med hukommelsen, der kører i ring.
Men det er en længere historie.
AagePK
Sunday, February 6, 2022 at 7:02 GMT+0000
Terpe eller inspirere!
Det er min erfaring, at terperiet medfører mange misforståelser, en form for overfladisk viden, som jeg ikke har fundet præcise ord for; de mere upræcise ord kunne være, at når man har forstået kemi og fysik, internaliseret det, så forstår man også at madlavning er en kemisk proces. OK biokemisk, men altså at det er de samme grundstoffer, der indgår i biologisk materiale som i alle andre stoffer. Så vil man kun bruge udtrykket “kemi” om faget, ikke om forurening med tilsætningsstoffer i fødevareproduktionen.
Med fire skorstene – du milde kineser, den er herlig! Jeg har ikke set så meget Matador at jeg kan huske den slags (murermester-konen husker jeg ikke rigtig.)
Mænd som statussymbol: Registreringen af ændringer i testosteron-niveau’et interesserer mig meget, for jeg har tænkt noget i den retning, at mandens rolle (som status-symbol for kvinderne) er ubehagelig fjern fra livets glæder, med mindre man som arbejds-sælger forstår at manipulere køberne.
Jeg har også undret mig over hvor sindssyg man bliver af ungdommens høje testosteron-niveau. Behøver jeg at udpensle det? Det tror jeg ikke, når man har læst noget medicin, forstår man hvad jeg tænker på.
Unge mænd og evigt liv: Min kammerat fortalte som du, at man i krig skal finde unge mænd med “dødsforagt” til vanskelige operationer. Nogle er “letantændelige” eller ligefrem “skydeglade”. En af de sørgeligste historier i den genre handler om de unge mænd, der “blev meldt frivilligt” (?) til Dambusters-operationerne de sidste år af WWII.
Of the 133 aircrew that took part, 53 men were killed and three became prisoners of war.
Operation Chastise was an attack on German dams carried out on the night of 16/17 May 1943 by 617 Squadron RAF Bomber Command, later called the Dam Busters, using special “bouncing bombs” developed by Barnes Wallis. The Möhne and Edersee dams were breached, causing catastrophic flooding of the Ruhr valley and of villages in the Eder valley; the Sorpe Dam sustained only minor damage.
Donald
Sunday, February 6, 2022 at 12:49 GMT+0000
Det var Fløjtetønden Victoria, Emma fra Rottehullet, altså Bodil Udsen, der spillede Fru Murermester Jessen. Jeg fik hendes autograf efter “Svejk i 2. Verdenskrig”, hvor hun spillede overfor Louis Miehe-Renard.Denne var stand-in for sygemeldte Henning Moritzen.
Gad vide, om det med testosteron-faldet, når man bliver fader, også gælder i det øvrige dyrerige, hvor der er intensiv yngelpleje, løver f.eks. Det ville give mening, eftersom en tættere knytning til afkommet skaber større forsvarsvilje overfor fremmede hanners overtagelse af flokken.
Men du kan jo stadig opleve, at mænd må kæmpe for en naturlig ret til at tage barselsorlov på lige fod med kvinder. Så skal man jo blive frustreret, og børnene får ikke den facet af fader med. Et forældreskab er jo jin-jang: Mor kommer med sin lidt introverte vinkel, og Far lukke ungernes sind op mod Verden.
Artiklen hedder Faderkomplekset, af Lone Frank, på side 3: Samfund, i Weekendavisen 28. Januar 2022. Meget læseværdig, prøv evt Biblioteket, der er nemlig ikke adgang via nettet.
AagePK
Sunday, February 6, 2022 at 20:05 GMT+0000
OK – jeg prøver! 🙂
Donald
Monday, February 7, 2022 at 19:23 GMT+0000
For lige at kigge lidt nærmere på unge og stoffer, eller alkohol: find Jackie Evanchoe: Angel, på youtube, vælg live-udgaven fra Great Performances. Egentligt burde det være forbudt for børn at synge denne meget mørke sang, om Jonathan Melvoins død af en dosis ren heroin. Skrevet af Sarah McLaghlan, som også synger den rigtigt godt. Men jeg holder meget af Jackie, og jeg elsker hendes lille smil til sidst. Akkompagnementet er også i den dyre klasse: ved pianoet David Foster.Han har produceret for alle fra Bo Didley til Diana Krall.
AagePK
Wednesday, February 9, 2022 at 21:21 GMT+0000
Ja, det er smukt. Jeg kan godt forstå hvorfor man kunne synes at børn ikke skal synge så sørgelige sange.
Jeg kender ikke sangen “Angel” og hverken Sarah McLachlan eller den yndige Jackie Evancho. Dette er ikke stedet for en anmeldelse, bedømmelse, kommentarer om hvad jeg bedre kan lide, men jeg gør alligevel lidt i den retning, fordi som du siger det er en mørk sang, og den beskriver flugt ved stoffer, eller måske selvmord. Jeg mærker en ganske svag forståelse for dette “fly away” og det vender sig i mig.
Den anden dag hørte jeg i Klog På Sprog forfatter Anna Juul fortælle hvordan det er, hun beskriver det som tanker der farer afsted på en 8-sporet motorvej – den erkendelse, den iagttagelse er mere værd end sørgelige sange om at vi taber en sjæl som har det dårligt.
Fly away from here,
From this dark, cold hotel room,
And the endlessness that you feel.
You are pulled from the wreckage,
Of your silent reverie.
You’re in the arms of the angel,
No dear, come back, be alive,
Wir schaffen das.
Donald
Thursday, February 10, 2022 at 11:19 GMT+0000