Videnskaben finder svar, som skaber nye spørgsmål

Så videnskaben fodrer sig selv med nye opgaver.

Det sagde den vise museums-stamme-leder i DR dk udsendelsen DNA Detektiven (1:3)

Der vil altid være noget før, siger han. Hvad glæde har vi af at vide om vores forfædre kom via en landtange? I vores forståelse er vi skabt af landet, af Amerika, siger han, vores begyndelse er her på denne jord.

Men Eske Willerslev, DNA-detektiven, finder at Indianerne er mere i familie med Europæere end med Asiater, og det synes han er meget interessant.

AagePK, du anbefalede denne dokumentar-serie, og det kan jeg såmænd godt forstå; men er det ikke mere interessant for os i dag at vide mere om sygdom og sundhed i nuet? hvilke gener styrer immunsystemet? Hvor mange gener har vi tilfælles med coli bakterier?

Det nutidige perspektiv, som jeg påskønner, er at man ved at typificere menneskeligt DNA måske kan få viden, som hjælper med sygdomsbekæmpelse, – grundforskning er altid interessant. Og brugen af DNA til “stammeforskning” er måske – måske ikke – interessant i sig selv.

Advertisement

Solen lokkede mig ud igen

Relativ let at klippe ned

Den dejlige sydterrasse bruges ikke ofte stenene kal renses

Her ses tydeligere mosdannelse – de kan ende med Rodanol.

Efterarbejdet restemad og sovemiddel

Det tog ikke pippe fra mig at inspicere have og terrase, her er lidt af resultatet.

Halv times havearbejde – dejligt vejr

Ved det første beillede havde jeg allerede taget noget af toppen (sax og sav ligger på jorden).

Det er godt for vindstøj at der er høje træer og buske, men hvis de bliver for høje, tager de for meget lys, og taget gror til i mos og lav.

Akvarium eller akvarie

Akvarium

Der er lys i det lille tårn

Hjemad igen – Covid teltene i Fælledparken er væk – undtagen ét

Hjemme i Vejby efter 54 km — jeg har kørt 18km/Liter i min gamle Octavia, som ellers står til 13 km/L

Det virker naturligt for mig at sige “akvarium”.
Det generer mig, når nogen siger “scenarie”, hvorimod jeg godt kan lide et scenario. Det behøver ikke at være et scenarium.

Jeg kan også godt lide et terrarium, det tørlagte landlige modstykke til aqua- akvarium.

Der er mange mange andre ord, alene med ‘a-‘ ::

adverbium
aluminium
ambulatorium
amfibium
ammonium
arbejdsministerium
artium
atrium
auditorium
auspicium

Jeg har endda borttaget nogle sammensætninger, men lod arbejdsministerium stå.

Man kan lissom godt fornemme, at ingen siger “ministerium” nutildags, igg?

Man siger, at sprog udvikler sig. Det synes jeg er ansvarsfralæggelse. Sproget er ikke levende, mennesker er og mennesker bruger sprog; – og sproget slides og det er uundgåeligt: man sparer på kræfterne og danner nye ord, når det er nødvendigt.

Men der kan også arbejdes i modsat retning, sådan som Romerne gjorde ved at skabe et kultiveret, forfinet sprog, det klassiske Latin. Var det for at snobbe, de gjorde det? Eller var det fordi det smukke sprog kunne gøre noget for den, der mestrede det?

Tænk på dette exempel: Når en mand som Obama vandt mange vælgere over til sig, var det så fordi han taler smukt? Det er der mange, der har registreret. Og når man hører ham i afslappede situationer, kan man se /høre at det er noget, han har arbejdet med.

Boris taler ikke cockney, men heller ikke Oxford English, han har sin egen “nede på jorden” dialekt, som er tydelig og præcis; – og den har vundet ham vælgere, som han dog nu taber igen, fordi det var en falsk overflade, ikke sandt?

Så sprog er godt at kunne, men det er ikke nok til at bedømme en mands karakter.

Nej jeg vil ikke høre om Putin’s sprog …

Den 22-02-2022 google: Kultur pudsemiddel

Computeren tog lige et sekund mere

Et forsøg med mob. kamera i måneskin modlys

Taget d. 17 April kl.18:17.

Andet billede er “filtreret” med hvad der (vistnok) kaldes histogram equalizer. Kunst? Mekanisk plat pjat? Evigtvarende? Nej nej det er der ikke noget der er.

Engang i gymnasiet sagde en kunstnerisk kammerat: Der er premiere på Bergman’s film Tystnaden i Metropol biograf (Strøget, biograf af mellemstørrelse) om vi ikke skulle se den? Der har nok været udsolgt til selve premieren, men vi fik set den og jeg tror ikke jeg forstod en brøkdel af den og gør det stadig ikke. Men det var nyt for mig at en film kunne have premiere. Film var sådan noget som bare var blevet lavet og som stod som eviggyldige filmværker. Måske var jeg påvirket af at biografen i mit nabolag var “Windsor Bio”, som det meste af sommerhalvåret spillede “Film Cavalcade” af historiske film. Dér fik jeg set “Det Sjunde Sägel” og “Sommarnattens Leende” som jeg nok heller ikke forstod ret meget af. Men der var altid noget for fantasien.

—

Allerede nu, 5 dage efter, er der stadig lidt lys ved 18-tiden selv om solen gik ned 17:28.

Det var skyfrit, det hjælper selvfølgelig på det.

Svimmel når fuglene kommer

Søren Ryge, eller var det en anden natur-journalist, havde engang nogle udsendelser om “natur” hvad det så end er. Og om naturen i byerne.

Det er jo egentlig et meget godt tema, hvis man kan uddybe det med retningslinier for hvordan man skaber bedre byrum.

Her skulle jeg gennem gågaden i Helsinge og så en flok “sortfugle” dvs krager og alliker, som lettede for at finde et sted for natten. Jeg fulgte med øjnene og prøvede at få mobil-kameraet til at fokusere, og drejede mig og blev ganske svimmel.

Selv om man ønsker fugle i vores byrum velkommen, kan det være nødvendigt at regulere. Krager kan få overtaget, og for mange duer er heller ikke en god ting.

Man kunne godt have nogle regler om hvordan der skal være grønne arealer omkring nybyggede huse. Det ser ud som om de nyeste byggerier i Helsinge presser flere huse sammen end godt er.

Sne og Nora

Slidte, glatte såler, ikke godt i snesjap

Man kan se snefald som grå streger, hvis man kigger godt efter

Der er en erindring om et par sorte sko. Min mors sko, som hun tog på, når hun kom hjem. De var gamle, 13 år gamle.

Det var ufatteligt at et par sko kunne være så gamle! Mine sko var fra sidste år. Jeg kan huske at jeg spurgte min mor, om hun ikke voksede mere (og derfor måtte købe nye sko). Min viden om mennesker var ringe, meget ringe.

I går tog jeg mine gamle sko på for at tømme postkassen, sålerne er slidt helt glatte. Der er lidt grus på trappen, det gik nemt nok.

Men nede foran postkassen er der en plet, som egentlig skulle være græs. Da jeg trådte på den, gled foden og jeg havnede på enden.

Jeg har ikke brækket noget, det gjorde ikke engang særlig ondt.

Har jeg ikke været heldig? Jeg var også heldig i København, glemte at sætte parkerings-app igang og fik ikke en bøde. Og på vej til København var der en modgående, som lige sendte et forlygte blink, – bare et enkelt, og så vidste jeg at der var fartkontrol ved Hillerød, jeg satte farten ned, selv om der var fri bane efter at de, der skulle indad mod Hillerød var drejet af.

Fartmåleren og en teknik-bil holdt ganske rigtigt ved nedkørselen, og man skal have gode øjne for at få øje på den. Men jeg så den – i tide.

Ikke at jeg ellers plejer at køre meget hurtigt …

Det er et voksent menneske, som du navngiver

Engang jeg spurgte nogen danskere om det var almindeligt kendt at Jørgen er en fordanskning af George, Hans er en forkortelse for Johannes, Stine er kort for Christine osv. blev der med vrede miner svaret at “Stine er et rigtigt navn!”

Men jeg synes det er mærkeligt at vi ikke bryder os om etymologien og giver forkortelser, “kælenavne”, i stedet for de oprindelige navne, eller så oprindelige som de nu kan være. (Eller måske skulle vi opfinde helt nye navne? (Nej vel?))

Baby Names Tip: Don’t give your child a nickname (i.e. “Jimmy”) as a given name on their birth certificate. Let them have the flexibility to choose. Remember, you’re not just naming a baby, you’re also naming an adult!

fra babynames com

En anden gang fortalte min bror, at der var nogle unge studerende, som var gået meget op i at man skulle lave ordbørger uden etymologi, men i stedet med et “betydningstræ”, en strukturalistisk forklaring af de nutidige måder, hvorpå ordene bruges. Der udkom en “NuDansk Ordbog” efter det princip, men et årstid eller to efter reklamerede Politikens Forlag: “NuDansk Ordbog – med etymologier” …

For er det ikke sådan, at vi har i det mindste en del af etymologien i ordenes brug, – ikke den fulde, men dog en del, og det er på den måde, ved analogier og brydninger, at vi danner nye ord, nye betydninger lagt på en lyd- og bogstavkombination, som ligner noget vi kender og skaber associationer.

Exempler?

NuDansk med tryk på Nu er faktisk sådan et ord, der ikke existerede før Politiken opfandt det.

Hvorfor er jeg altid forsinket?

Vidderne — det er det, der gør indtryk

Vi lever videre selv om vi er brukket

Man kan lige skimte at der er fugle længere ude, der er et stenrev

Billeder fra turen i går.

I dag skal jeg til København og jeg skulle afsted for 10 minutter siden og har stadig ikke gjort mig klar.

Jeg kommer for sent. Og så skal jeg oven i købet lige købe lidt ind på vejen.

Vildhave – er det et udtryk? Nej

WWF og Haveselskabet og mange andre skriver “vild have”. Hvorfor skriver man så ikke have arbejde i stedet for havearbejde? nå nok om det; jeg kan godt lide sproget og dets knirkende logik.

Det spirer og min vilde have — som selvfølgelig ikke er så vild som en urskov ville være — min vilde have har sine lyse øjeblikke. Billederne er fra sidste onsdag, da det lykkedes mig at lave lidt havearbejde efter en “bytur” (for at hente repareret bil).

Jeg har en masse tanker, som jeg har lyst til at skrive om, og hvis jeg gjorde det, kunne jeg ikke nå at lave andet, – men der skal altså ofres en time om dagen på haven og på motion de næste 3 måneder, så jeg kan ikke bare sidde og skrive og brokke mig.

Så her vil jeg nøjes med en andens tanker. De er sendt i Mette Frederiksens navn, og stilen kan godt være hendes, men alligevel, der må have været andre ind over.

[…] Jeg var reelt bekymret dengang i 2019. Kunne vi skabe så store forandringer uden at skabe tilsvarende andre store problemer?

Ville vi kunne sætte gang i den grønne omstilling uden galoperende ulighed? Stor stigning i arbejdsløsheden. Endnu større konflikter mellem provins og hovedstad. Eller mellem de unge og deres bedsteforældre. Eller endnu værre. Ville klima blive den nye splittelse mellem de mennesker, der føler sig kørt ud på et sidespor af dem (og os), der bestemmer? Ligesom udflytning af arbejdspladser til Asien, ureguleret indvandring, centralisering og globaliseringens negative konsekvenser med rette har været oplevet.

Sprog: med rette har været oplevet.

Er det en anerkendelse af at globalisering er en tåget stofpåvirket drøm? Eller er det en nedgøring af kritikken af globalisering? En påstand om at det er en “oplevelse” uden basis i virkeligheden, når så mange mennesker har ytret kritik af globalisering?

” … med rette har været oplevet.” – det er den sætning, jeg ikke kan tilgive. Resten er sådan set OK.

Hele brevet/indlægget ligger som en “page” (link nederst i højre side) (men hov! i selvte texten her bliver link til et citat – og det vil jeg ikke ha’ — at skrive på dax2.wprdpress er blevet sværere! ) 😦

dax2.wordpress.com/kaere-alle

Sprøjtemidler og sprog

Almindelig sund fornuft siger mig at det er nogle få landmænd, som bruger sprøjtemidler hvor det ikke gavner overskuddet ved planteavl. Så hvad vil den bedste metode til at reducere unødvendig brug af sprøjtemidler – “planteværn”?

Fra nogle politikere (Lea Wermelin, Kasper Roug) har jeg modtaget flg. markedsføringsindlæg. Det første der støder mig er sproget: Landbruget er faktisk vores alle sammens, vi er biotopisk eller systemmæssigt forbundne kar, intet landbrug uden byboer, ingen byboer uden landbrug, for sådan at skære det ud i pap. Derfor ville jeg skrive “Når vi bruger sprøjtemidler på vores marker …” osv.

Når landmændene bruger sprøjtemidler på deres marker til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme, skal det kun gøres, hvor det er nødvendigt og ikke belaster vores miljø og natur. Og vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen og spise danske fødevarer uden at bekymre os om rester fra sprøjtemidler.

Med landbrugsaftalen tog vi fat på den grønne omstilling af dansk landbrug. Nu tager vi de næste skridt med endnu en bred aftale indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en ny sprøjtemiddelstrategi. Aftalen skal styrke beskyttelsen af vores vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed. Det afsætter vi 368 mio. kr. til i alt over de næste fem år.

Vi har sat et ambitiøst mål, hvor belastningen fra landbrugets sprøjtemidler skal ned med mere end en fjerdedel på bare fem år. Målsætningen evalueres i 2025, hvor vi også laver et nyt virkemiddelkatalog med konkrete indsatser, der kan bringe os endnu videre.

For at nå målsætningen har vi besluttet at:

· Omlægge afgiften på sprøjtemidler, så der samlet bliver brugt færre sprøjtemidler i landbruget. Det skal være dyrere at anvende de mest miljøbelastende sprøjtemidler.

. . .

Her klipper jeg.

Der står mange andre interessante ting, men det er regulering, der interesserer mig.

Hvorfor ikke først virkemiddel-katalog og derefter økonomisk incitament / skat? Og hvad med at interessere sig for afgrøder, som er mere modstandsdygtige, men giver mindre udbytte – dét synes jeg kunne være objekt for en afgifts-regulering.