Er det nu også så smart?

Hvordan får man sådan en lynlås lukket?
Det tog mig 4 minutter at få de to dimser til at gå i hak og glideren (English: slider) til at samle de to sider; derfor ender det ofte med at jeg går med åben frakke. Den er iøvrigt meget pænt lavet, og jeg er glad for den. Eneste indvending: Stoffet har en underlig, papir-agtig lyd istedet for den smukke lyd af uld og bomuld.
Billederne er fra i forforgårs, i går fik jeg ikke motioneret, for jeg skulle lave familiemiddag. Det gik da heldigvis meget godt, men jeg glemte at tage billeder.
Tillægsspørgsmål:
Er det den samme person på nedenstående to billeder?
–!–
–?–


YKK laver nu nogle gode lynlåse, jeg har sjældent problemer med dem. Men de skal selvfølgeligt sættes rigtigt sammen, for at de virker. Men så kan disse dobbelte sliders også virke dobbelt-rettede, så man kan åbne forneden, og have lukket ved halsen, eller omvendt.
OK, det liner, men den ene er X, den anden X+ 🙂
AagePK
Monday, January 31, 2022 at 10:52 GMT+0000
Klart nok at meningen er at man kan have den åben forneden, så benene har frit løb. Det er en god idé, jeg kan bare ikke få de to tingester til at makke ret.
Og jamen jo, tænk at du noterer at det er fabrikat YKK! Rart at høre at du kender dem som noget af kvalitet!
Jeg havde store vanskeligheder ved at finde en frakke, der var af kvalitet og ikke kostede ALT for meget, og syningerne og kvalitet af lynlåsen kan man sjældent bedømme før man har haft tøjet et stykke tid, så jeg synes jeg har været heldig med denne frakke, den ser rimeligt distingveret ud.
Donald
Monday, January 31, 2022 at 13:29 GMT+0000
Måske er din lynlås en gammel model, fra 1913, altså kramvare fra før WW1! 🙂
Min er en 3-ways, med en dunjakke inderst, lynet til en vind- og vandtæt jakke yderst.
Men af og til kan man jo se gode jakker og frakker i Genbrugserne, jeg fik for nylig en tweed-jakke fra Falbe, i Aberdeen-tweed fra Crombie. 175 små dask, et fund. Så nu ligner jeg en fra the Country Gentry of Scotland. Mon jeg får en invitation fra Anders Holck Poulsen? Han er den største jorddrot på de kanter.
AagePK
Monday, January 31, 2022 at 15:58 GMT+0000
Sådan en dejlig tweed jakke har jeg også haft engang — nu får jeg lyst til at finde den eller købe en ny.
Aberdeen Tweed fra Crombie — det lyder virkelig som kvalitet udover det sædvanlige!
Donald
Monday, January 31, 2022 at 17:48 GMT+0000