Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvad skal man med en forsikring som ikke fungerer?

Der står på kontakt siden at man kan ringe 24/7, men når man ringer, får man en telefonsvarer.

Hvis man vil skrive, skal man logge ind for at skrive “webmail” — selvfølgelig fordi det så er nemmere for firmaet at filtrere spam fra. Men når man ikke kan logge ind?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg skal opsige det firma og finde et andet. Men hvilket? Og hvad slags forsikring? Mine rådgivere siger at jeg skal finde én, som har tydelig police og regler, fordi min situation er speciel.

Men jeg har jo ikke forstand på forsikring. Jeg tror at de vil sige: Din dør kan ikke låses ordentligt, så vi dækker ikke tyveri. Men jeg låser ikke engang døren, for det er jo ikke nødvendigt. Der er ikke noget at stjæle.

Advertisement

Written by Donald

Sunday, January 23, 2022 at 15:01 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kunne jeg svare, var jeg en gladere mand!

    Eric

    Monday, January 24, 2022 at 18:39 GMT+0000

  2. Er det en ren tyveri-forsikring, eller er det en pakke? Som indbo-forsikring, der også dækker ildsvåde og hærværk og jordskælv? Og hvordan fandt du ud af, at forsikringen ikke virker? Har du prøvet?
    Såvel mit energiselskab, mine forsikringer, mit FDM-medlemskab som mit avisabonnement kræver oprettelse, før jeg kan tilgå min side. Som regel via Nem-ID, hvorefter man får tilsendt en éngangskode, som skal aktivere siden. Før sker der intet. Det er også det, jeg læser på gengivelsen af Trygs side:” Din profil er ikke oprettet.”
    Hvis du googler på:” Hvilken forsikring skal jeg vælge” kommer der flere portaler op, der kan hjælpe dig med at vælge. Hvis du vælger forbrugerrådets Tænk, som jeg abonnerer på, er der en hel side med gode råd og link til forsikringsguiden.dk
    Vi er her på øen bedst og billigst dækket hos Ærø Brand: herovre sker der aldrig en skid, det brænder meget sjældent, vi kender vore lus på travet, så der er meget få forsikringssvindlere, trafikken er rimelig, så alt i alt har de ikke de store udgifter. Og da det er gensidigt, har heller ikke brug for store indtægter til aktieejere. Til gengæld er de meget large ved skadesberegningen, er min erfaring. Men det hjælper jo ikke dig, sorry…

    AagePK

    Monday, January 24, 2022 at 19:14 GMT+0000

    • Jatak, det står der ganske rigtigbt. Og så står der “kontakt kundeservice”, og det kan jeg ikke, for man skal logge ind for at kontakte kundeservice eller ringe. Og at bruge telefon til noget juridisk overfor et forsikringsselskab, det orker jeg ikke.

      Jeg går ud fra at man skal logge ind med NemID for at oprette en profil, og det var det, jeg prøvede.

      Men resten af dit indlæg er dejlig hjælp, jeg vil strax i morgen bruge tid på at finde det et gensidigt forsikringsselskab. Jeg er ikke sikker på at det kan betale sig med en indbo-forsikring, og en brandforsikring vil jeg tro er overflødig. Tyveri kan man ikke sikre sig imod, undtagen ved at der ikke er noget at stjæle.

      Donald

      Monday, January 24, 2022 at 22:07 GMT+0000

      • Som jeg læser det, men jeg kan jo ikke bladre, og jeg ved jo heller ikke, hvilken forsikring du efterspørger, men: som hovedregel skal du først trykke på en knap, hvor du anmoder om at få oprettet en profil. Først når du har fået din profil oprettet, kan du bruge Nem-ID til at tilgå din profils side. Sådag har det været for mig alle andre steder Energi (el), forsikringer, osv.
        Og som Ellen Påpeger: visse forsikringer er lovpligtige. Bl.a din bil-ansvarsforsikring: hvis du er tilfreds med servicen der, så hør dem ad. De sender hjertens gerne en polocemand ud, ja, det hedder sådan en her på øen, hvor selskabet tidligere hed Det første gejensidige Brandassurance-Selskab for Ærøboere.

        AagePK

        Tuesday, January 25, 2022 at 11:13 GMT+0000

        • Der var jo ikke nogen “opret profil” knap. Når man er kunde med betalte forsikringer og CPR-nummer opgivet og skriftlig aftale pr. mail, så burde man være oprettet. Men OK – jeg leder igen.

          Lovpligtige forsikringer er guld værd, klart nok. Det er ikke dem, jeg brokker mig over. Jeg kan huske en kollega, Georg Julin, som så gerne ville lave karriere på DR-P3 (dengang i 1980 da jeg blev ansat som speaker var vi kolleger) der oplevede at hans hus på Amager brændte, og forsikringen tøvede med udbetaling, så de havde reelt ikke noget sted at bo igennem et årstid – og det var åbenbart svært at få forsikringsselskabet til at makke ret.

          Men brandforsikring er en fornuftig ting, selvfølgelig, det er bare betingelserne, som skal være tydelige: Alle former for brand undtagen selvskade skal være forsikrede, og så skal der være regler for hvordan el-installationer tæller. Man kan risikere forsikringsselskaber, som siger at “det var ikke vedligeholdt, så øh derfor … 0!”

          Ja, jeg vil høre bil-forsikrings-selskabet. Men hvorfor skal jeg have en mand ud?

          Jeg misunder Jer Det Selskab For Ærøboere! (men polocemand? Mener du ikke police-mand?) Bare der var sådan et her.

          Donald

          Tuesday, January 25, 2022 at 15:05 GMT+0000

          • Ham polocen stammer poliocæn-tiden! ;.) Eller var det porcelæn?
            Nej, selvfølgeligt var det en bevidst fejl lagt ud for at du skulle undre dig. Du er altså vågen? 🙂 Godt så: policemand! For øvrigt er Ærøbrand gået i samarbejde med Concordia, de dækker så resten af Syddanmark. Hvad der findes af lokale genstridige selskaber hos jer, ved jeg ikke.
            Jamen ham agenten vil kunne gennemgå dine forsikringer, og komme med et pakke-løsnings-forslag. Er du medlem af FDM? De har også noget, og bryster sig af at være Bedst-in-Test hos Tænk.

            AagePK

            Tuesday, January 25, 2022 at 15:43 GMT+0000

            • OK jamen jeg må se at komme igang. Måske har jeg ikke været så tydelig, men jeg kan ikke se at jeg har fået nogen police fra “Tryg”, og det er en af grundene til at jeg føler mig u-Tryg.

              Men jeg kan ikke afvise muligheden af at det er min egen skyld.

              Donald

              Wednesday, January 26, 2022 at 18:12 GMT+0000

  3. Jeg tror ikke du kommer uden om en husforsikring. Hvis dit hus brænder, skal du jo have et nyt sted at bo, og du skal vel også have møbler i det nye eller genopbyggede sted. Hvis du har lån i huset, er brandforsikring lovpligtig. Man kan selvfølgelig lade være med at forsikre sig, men jeg ville ikke turde løbe den risiko.
    Du siger, at du ikke har noget at stjæle, men netop en sådan kendsgerning kan få visse skumle personager til at udøve hærværk i lutter arrigskab over de manglende letomsættelige værdier.
    Men … der er stor forskel på forsikringsselskaberne, og det er noget af en jungle at finde ud af, hvilket der er det optimale for en selv.

    Ellen

    Tuesday, January 25, 2022 at 9:07 GMT+0000

    • Klart nok, at man skal have et sted at bo. Mit ræsonnement er, at det ikke brænder og at hvis det gør, så må jeg sælge grunden og flytte i en pensionist-bolig. Men jeg ved slet ikke nok om det.

      Iøvrigt: Det er netop fordi jeg ikke har lån i huset, at idéen om at spare lidt slog mig.

      Tak for indspil! Nu må jeg finde et forsikringsselskab, som sender en police og sørger for at deres webside fungerer.

      Donald

      Tuesday, January 25, 2022 at 14:59 GMT+0000

  4. Du kan finde og evt. downloade policen, hvis du logger ind på selskabets hjemmeside med Nem-ID.

    Eric

    Friday, January 28, 2022 at 19:22 GMT+0000

    • Mit brok skyldes at jeg ikke kan logge ind med NemID på firmaets hjemmeside.

      Donald

      Saturday, January 29, 2022 at 0:00 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: