Naturvedligeholdelse omkring et stendige

Jeg ser så meget, når jeg er på tur i Tisvilde Hegn, at der er stof til flere (overfyldte) blogg-indlæg. Der er mange fortids-levn i Hegnet, og de er værd at se, – og jeg prøver at forstå.

Man kan skimte silhouet af en gravhøj omme bag træerne,
benævnt Ranglehøje af Naturstyrelsen;
der er flere gravhøje i området, de fleste hårdt angrebet af træer

Også et stendige ses på dette stykke,
stien fra Brantebjerg til Lejevej

Det er tydeligt et stendige fra engan skoven blev brugt som græsning, før og efter sandflugten

Området må være slået for at holde det åbent

Længst nede ved Lejevej er der en picnic bænk til mig

Billeder fra et område ved Lejevej (en skovvej fra Asserbo til Tisvildeleje).

Det ser ud som om området plejes, græsset er slået, eventuelle selvsåede træer bliver ryddet. Jeg kan i folderen om Tisvilde Hegn ikke se, hvad dette område kaldes.

Hver gang jeg passerer her, og det gør jeg ofte og gerne, forestiller jeg mig hvordan menneskene i Stenalderen har ryddet området (langsomt, over flere generationer) og har haft fri udsigt fra højdepunkterne og dermed fået pragtfulde steder at lave gravhøje. Hvis teorierne holder, kan afskrabning af græstørv være datidens måde at “jordforbedre”; det øverste, næringsfattige lag er taget væk og brugt til gravhøje. Derefter går det bedre med spiring i et jordlag, som må have været et muldlag efter den tidlige skov. Området har dengang ligget lavere, efter istidens har jorden hævet sig og der er en gammel kystskrænt nogle hundrede meter inde i landet.

Brantebjerg, gravhøjen Birkehøj, Ranglehøje, Gamle Dige og fortsættelsen af diget er markeret på folderen fra Milieu-ministeriet. Området, hvor der er foretaget høslæt, er markeret på kortet som et lysere område.

NB: Bemærk hvordan det volder mig problemer at finde sætning til “slæt”. Der er et fagudtryk, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Advertisement