Hvorfor står der “han blev kun 42 år”
Dette portræt er malet få dage før komponisten Modest Mussorgsky døde – man siger han døde af druk.
Jeg faldt over billedet fordi pianisten Jesper René på FBook er begyndt at indstudere det smukke, udtryksfulde klaverværk “Udstillingsbilleder”. (Mussorgsky based his musical material on drawings and watercolours by Hartmann produced mostly during the artist’s travels abroad.)
En af kommentarerne til Jesper René opslag lyder “han blev kun 42 år”. Joeeh. Men Mozart blev “kun” 35, og Schubert kun 31. Det var synd for dem alle sammen og alle de andre mennesker, at de ikke blev så gamle. Vi lever i en tid hvor livet er forlænget – meget. Men nogle klarer det endda uden større medicinsk indgriben, blot ved at spise sundt og være mådeholdne med alting.
Maleren Ilya Riepins billede af Mussorgsky er så fuldt af udtryk, så man kunne fristes til at lade det indgå i billedsamlingen til “Udstillingsbilleder”-suiten. På Wikipedia kan man se de oprindelige billeder af Maleren Hartmann, som Mussorgsky så og fandt ud af at han ville skrive om til musik:
Viktor Alexandrovich Hartmann
Victor-Edouard Hartmann was born in Saint Petersburg into a family of German ancestry. He was orphaned at a young age and grew up in the house of his mother’s sister, L. Hemilian, and her husband Alexandre Hemilian, who was a well-known architect. […]
Man kan høre en indspilning med Valentina Lisitsa på YouTube, hvor man også ser billederne eller genskabelser, så tæt på man kan komme. (Link fra Wikipedia om “Pictures at an Exhibition” er https://www.youtube.com/watch?v=Dpqo_6jpe08 — men der er ikke billeder af “Gnome” – kun de andre.)
Skriv løs 
Der findes også en, omend mere experimenterende, udgave med Emerson, Lake of Palmer. Den er interessant på flere måder. Youtube har en live-udgave fra 1970, i bemærkelsesværdig god kvalitet. Det er lige året før Dødens Triumf, og man har på fornemmelsen, at nogen fra Savage Rose har været med til koncerten og ladet sig inspirere af brugen af elorgel og synthisizers der.
Hvorfor blev Modest kun 42? Ja, han var stærkt alkoholiseret, det lærte man jo i de russiske regimenter, og Modests var rigtig god til det der med vodkaen. Men bortset fra det: Det statiske Bureau blev oprettet i 1850, nu hedder det Danmarks Statistik. Det første årti var Middellevetiden på 43,1 for mænd, og det har nok ikke været ret meget bedre i Rusland, snarere tværtimod. Byerne var dårligt kloakerede, vi havde lige haft kolera, af vacciner kun mod kopper, alkoholforbruget højt, og folk boede tæt sammen. Børnedødeligheden alene var på 148 børn pr 1.000 fødte drenge.
Men hos de rige adelsslægter, som Modest tilhørte, var levetidsforventningen nok en hel del højere. Man fik bedre mad, Christian den 4. fik 48 forskellige retter til middag, bare for at tage et eksempel. Så det var afvekslende, frisktilberedt kost.Hertil træning, eftersom Modest og hans lige var i militæret, og dertil tog hesten, når de skulle nogen steder.
Schuberts lidelser tyder på diabetes, syfillis og tyfus. Men også han var glad for at gå på værtshus, og selv om hans indtægt sted til 800 dalere, bare for 2 cykler! Altså: opus 1-7 og 10-12. 🙂 I sine unge år som hjælpelærer fik han kost, logi og 80 daler om året, han har afgjort ikke levet fedt. Det er beregnet, at han fra 1822-28 tjente 7.000 daler. Der var ikke meget til arvingerne, så godt han ikke havde nogen.
Mozart brugte sine penge på tøj, han havde en dyr smag. Ikke så meget druk her. Ved ligsynet blev det bemærket at Mozart led af Miliaria, feber med hududslæt. Han blev behandlet derimod med flere åreladninger: Friedrich Hoffmann, tysk læge i begyndelsen af 1700-tallet, opfinderen af Hoffmannsdråberne, anbefalede raske mennesker 3 årlige åreladninger, for at forebygge slagtilfælde. Men Mozart var generelt sygelig, så at miste 3-4 gange 1/2 liter lyder voldsomt.
Beethoven holdt meget af sød vin, og kunne Østrigs vinavlere ikke få sødmen frem på naturlig måde, kendte de midlet: blysukker. En lok af Beethovens hår, givet til en dansker, der havde hjulpet en jødisk familie til at flygte under Besættelsen, blev for et par år siden undersøgt i USA: der var ret meget bly i håret. Ikke sundt. Sådan noget sætter sig på hørenerverne.
Middellevetiden steg iøvrigt hurtigt, efter at København fik kloakker: 48,6 i 1900, 67,8 i 1950, og 73,7 i 1998. For mænd. For kvinder var den 78,7, men de går nok ikke frivilligt med til en rask lille ligestillingsproces. 🙂
AagePK
Thursday, January 20, 2022 at 15:33 GMT+0000
Det går vi da fuldt ind for, Aage 😊 – det ville da være noget helt nyt, hvis vi skal til at rette ind efter mændenes standarder – det er i hvert fald endnu ikke lykkedes, hvad lønnen angår 😁
Ellen
Thursday, January 20, 2022 at 16:39 GMT+0000
Når nu kvinder kunne gå 2 år tidligere på pension, eller efterløn, og de så lever 5 år længere, så burde de da kunne nå at få lige så stor livstids-løn, eller hvad? 🙂 🙂 🙂
Indrømmet, jeg har ikke fulgt med, hvordan det er nu, men min kone kunne da gå på efterløn som 60-årig, jeg skulle have ventet til 62, såvidt jeg husker. Det blev nu ikke aktuelt for nogen. Men når folketingsmedlemmer, der har særdeles favorable vilkår, og aldrig har løftet noget tungere end en Gucci-taske eller et Rolex-ur, har ondt i siddefladen over Arnepensionen, så bliver jeg sur. Som 20-årig skulle jeg som portør slæbe iltflasker på 70 kg, og en nattevagt skulle jeg bære en patient på 90 kg ind på op-lejet: det kan godt mærkes i ryggen i dag, og i knæledet.
Nå, det var en bi-bemærkning.
AagePK
Thursday, January 20, 2022 at 20:46 GMT+0000
Av ja, det gør ondt, man brugte “stærke mænd” til at løfte tunge ting og glemte at det ikke slider.
Vægtløftning er en mærkelig form for idræt, og dog forståelig, hvis man ikke går ud i ekstremer. Det burde ikke være en konkurrence i hvor meget man kan løfte.
Donald
Thursday, January 20, 2022 at 21:07 GMT+0000
Det har du vist misforstået. Mænd og kvinder både kan og kunne gå på efterløn i samme alder. Forskellen er, at kvinder i gennemsnit vælger at gå på efterløn to år tidligere end mænd.
Forskellen i efterlønsalder er alene afhængig af, i hvilket år man er født.
Ellen
Friday, January 21, 2022 at 8:46 GMT+0000
Den oversigt er guld værd, tænk hvis folkeskole-eleverne fik den sammen i historie-undervisningen, sammen med eller i stedet for kongerækken. For nylig fortalte jeg min bror at den 4 binds verdenshistorie af P.Munch, som vi fik i Gymnasiet (og som jeg stadig har) gav et fordrejet billede, men alligevel havde gode punkter (han sagde så med rette at jeg modsagde mig selv — haha 😀 — men forstod godt meningen: Den havde elementer af kultur-historie, men kun som petit-stof).
Der er en læge (og nu ved opslag finder jeg flere og den første her er “out of print”, måske har jeg hans navn på en gl.litteraturliste) som har forsøgt at stille diagnosen på de store komponister, og det er som du siger en blanding af symptomer for de flestes vedkommende. Jeg husker hans bemærkning om at det ikke var så underligt at Schubert fandt sammen med en tjenestepige og derved skrabede en syfilis til sig. De moderne forskere mener at han også havde en tyfoid sygdom (hvad mon det er).
Schubert var trods fattigdom begavet med mange venner – men det er egentlig mærkeligt at han ikke trængte igennem til berømthedens tinde i sit korte liv, for allerede som 16 årig skrev han musik, vi spiller i dag.
Historien om Haydns hovede er faktisk skræmmende.
Angående kloakker osv. så er det en historie for sig selv, begyndende med Londons kolera-epidemier og ideen om at bygge en kæmpekloak langs Thames (Temsen) så vandet ikke blev forurenet mens det løb gennem byen. https://en.wikipedia.org/wiki/Victoria_Embankment#Earlier_embankments
En VVS mand på Hillerød Hospital fortalte mig for nu 16 år siden om hvordan København manglede toiletfaciliteter (lokum i gården) dengang vi var børn (1945 ff). Det var samtidig med at jeg fandt en artikel om Victoria Embankment.
Donald
Thursday, January 20, 2022 at 16:59 GMT+0000
Jeg har aldrig hørt Emerson Lake and Palmer, vidste godt at “de existerede” men som sagt, not. Der er så meget, man ikke kan nå, når man skal tjene penge og har familie og børn.
Når jeg lytter nu ved jeg ikke rigtigt om jeg synes det er så godt — men som “speak” til datidens generation af beat-musik elskere, rock-guitarer, musikere som “The Who”, “The Wall”, “Pink Floyd”, ja selv “Doors”, og en lang række mindre kendte orkestre, som ofte brugte klassisk musik eller de store “sange” fra datidens nutid (fx. Vanila Fudge med “Strawberry Fields Forever”) da kommer Emerson, Lake & Palmer ind med et værdifuldt udsagn om musikkens (især den klassiskes) alsidighed. Jeg elsker det, selv om jeg ikke synes det er godt nok.
Tilføjelse, efter “The Old Castle” kommer en “Blues Variation”, og det er ærligt talt … nå nej, jeg vil ikke sige mere. Og jeg kan simpelthen ikke forstå at man bruger trommer på den måde. På den anden side … nej stopper her.
Donald
Thursday, January 20, 2022 at 17:08 GMT+0000
Nej, selvfølgeligt er ELP ikke erstatning for noget som helst, jeg synes bare, at jeg ser nogle meget unge mennesker, der har sat sig ret grundigt ind i Mussorgskij, og prøver på at “sælge” ham til andre unge mennesker. Lige som Ward Swingle fik sine Singers til at give Bach en swing-om. Duke Ellington har mange spor af impressionisme i sine værker, ikke så sært, han var også klassisk uddannet.
For øvrigt synes jeg bedre om ELPs Finlandia, den evner de langt bedre.
Sir Joseph Bazalgette fik selvfølgeligt stor ære af at gennemføre kloakeringen af London via det rørsystem, som ligger under Victoria Embankment, og den nærmest katedral-lignende Crossness Pumping Station, ses på engelsk Wikipedia. Eller Abbey Mills ditto.
Men faktisk kom Liverpool first med kloakering i stor skala fra 1848, 10 år før London. Ingeniøren James Newlands fik gennemmålt Liverpool, så kloakeringen kunne arbejde med naturlige fald og tyngdekraften alene. Med skrånende bund med midterrende, der holdt sig naturligt ren også ved svag tilførsel af vand.
Før kloakken blev bygget, var middellevetiden, Life Expectancy, var 19 år. Da Newlands trak sig tilbage var dette tal fordoblet.
Nu borer man en ny tunnel med 7 meter i tværsnit ,fra Acton til Abbey Mills, mestendels under Thames, for at opfange overløbet, når Bazelgettes system ikke kan klare større regnmængder. Det sker ca 50 gange om året, og det er man ret trætte af. Det slår også fisk ihjel. SeThames Tideway Scheme på engelsk wiki. Jeg så en udsendelse om det blot for et par dage siden.
AagePK
Thursday, January 20, 2022 at 19:34 GMT+0000
Beskrivelsen af hvad ELP gør med denne klassiske musik rammer supergodt, det var også det, jeg prøvede at udtrykke.
Historien om Liverpools kloakering kendte jeg ikke.
Sætter man John Snow’s opdagelse af kilden til 1854 Cholera i Broad Street i forbindelse med Victoria Embankment – kloakken? Det mener jeg artiklen i “Historie” bladet sagde, at der var basis for.
De Wikipedia artikler du nævner skal jeg da lige se!
Donald
Thursday, January 20, 2022 at 21:05 GMT+0000
Sir Bazalgette fik jeg ind på lystavlen via en serie tv-udsendelser om Londons kloaksystem, som blev sat i værk efter “The Great Stink”. John Snow påviste i den anledning, at koleraen bredte sig fra bestemte brønde, der var forurenet af indsivende overfladevand, hvor den offentlige mening ellers var, at sygdommen skyldtes miasma, dårlig luft. Uanset hvad fik man bygget systemet. Jeg husker fra 1964 nogle spuleslanger monteret på både, der lå i Themsen og spulede slam, så strømmen så kunne føre ud ved ebbe. Samtidigt var mange bygninger pakket ind i pressenninger, mens der kontinuerligt løb vand ned ad murene for at rense facaderne for århundreders sod.
Hvis du kigger Dronning Victoria op under armhulerne, altså hende, der sidder foran Buckingham Palace, vil du se, at de ikke har fået hende helt ren. Og hun er godt arret efter behandlingen, hvor vand i forbindelse med CO2’en har angrebet marmoren. Men hun har jo nærmest været sort, inden de gik i gang.
AagePK
Friday, January 21, 2022 at 7:12 GMT+0000
London-tågen kaldet “ærtesuppen”, forårsaget af kulrøg fra opvarmning, optræder i romaner fra før vores generation, og det faktum at man faktisk fik renset byen er imponerende! Det koster jo penge! Måske brugte man økonomiske incitamenter, så man slap billigere i ejendomsskat?
Det samme skete i Paris, ikke at jeg har studeret Paris’ historie i nyere tid, men i 1964 var jeg på en uges besøg i Paris, hvor vi blandt andet fandt det hus, som min mor voksede op i – men hvor jeg også så en masse stilladser og facaderensninger, samme igen året efter og 2-3 gange senere, når jeg besøgte Paris.
London som by er mange studier værd, alene på grund af måden den er udvidet uden at man oprindelig havde nogen idé om at den ville ende med at rumme 8 millioner mennesker!
Donald
Friday, January 21, 2022 at 15:31 GMT+0000