Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Meget syrlig, men OK

Den tidligere givne opskrift måtte ændres lidt, eftersom jeg ikke havde flødeost, som formentlig tjener til det formål at jævne citronsovsen lidt.

Det endte således:

2 charlotteløg, finthakkede
1 dl hvidvin tør
2 spsk citronsaft
1,5 dl Cremefine 7% (en slags fløde)
2 spsk kapers
½ kop parmesan revet
2 spsk dijon sennep
En lille smule jævning
salt og peber
olie og smør til stegning og tilsætning
salt og friskkværnet peber

De 2 skalotteløg hakkes og sauteret i rigeligt olie og smør,

Resten af ingredienserne i denne rækkefølge:

1 dl hvidvin (den billige) hældes i gryden under omrøring,

2 spiseskefulde eller en halv kop revet parmesan-lignende-ost (“Donna” fra Rema) tilsættes og der røres flittigt, parmesan-osten fungerer vist som en slags jævning, der sikrer at resten ikke skiller.

Men på det tidspunkt så den ud til at skille/dele sig, så jeg tilføjede en lillebitte smule mel rørt op med vand fra en “melryster” (syltetøjsglas med plast-skruelåg).

Citronsaft, Dijon-sennep, fløde, og mere smør, salt og peber under stadig omrøring.

Tilsmag med salt.

Sallos og en lille porcelæns elefant, Canastaregnskab

—ooo—

Men katastrofen indtraf så et andet sted: Mit forsøg på at stege fire panerede fiskefilet’er i ovnen endte med fire sort-grå stykker panering, hårde som brædder. Heldigvis stegte jeg resten (fire andre filéter) på en stegepande, hvor de blev gyldne og velsmagende.

Den mærkelige sammensætning kan ikke anbefales, men sådan var anmodningerne og idéerne altså i går og man døde ikke af sult (der er altid noget andet, hvis man senere bliver sulten).

Written by Donald

Sunday, January 16, 2022 at 13:48 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Billedet af dit regnskab får mig til at tænke på de tider hvor min salig svigerfar og jeg kappedes om at hitte på nye gåder a la : Kan veste flyde? Ka’jakker???
    I et smukt katalog med Asta Nielsens fine kollager, fra udstillingen på Silkeborg Kunstmuseum, er der et billede, hun kalder St Pauli. Her ser man Asta, Maria Garland, Clare Pontoppidan og Kirsten Kjær som hårdkogte damer sidde og spille kort. Min gåde lyder derfor:
    “Kan Clare, Maria og Kirsten spille kort?”
    “Can’asta?”

    AagePK

    Monday, January 17, 2022 at 7:34 GMT+0000

    • Ja det var noble damer. St. Pauli, er det Hamburg Red Light District? Was ist das?

      Donald

      Monday, January 17, 2022 at 11:11 GMT+0000

      • Reeperbahn ligger i St Pauli, og er et rigtigt gedigent havne-red-light distrikt, yes, mister. Herbertstraße er lukket i begge ender, ingen adgang for mindreårige.
        Billedet findes desværre ikke på nettet, men på wikipedia er der et selvportræt, der viser hendes dygtighed i at bruge stof i billedet.

        AagePK

        Monday, January 17, 2022 at 22:16 GMT+0000

        • OK – det må jeg se.
          Tak for inspirerende kommentarer!

          Donald

          Monday, January 17, 2022 at 23:59 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: