Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

For fem år siden tur hver dag

Her er et par billeder fra Tisvilde Hegn fra nøjagtig for fem år siden. Jeg var begyndt at få ondt i muskler og led, men gik alligevel tur hver dag.

I dag skal jeg evt. gå til købmanden for at købe citroner til en citron-kapers sauce, som min søn godt kunne tænke sig til vores lille familiemiddag. Hvis det lykkes, skal jeg nok rapportere:

Det lyder simpelt nok til at kunne lykkes.

Citronsauce med kapers
Sauter løgene i en klat smør, til de er klare i farven.
Tilsæt vin og citronsaft og lad det koge op.
Tilsæt resten af ingredienserne og lad saucen tykne lidt.
Smag til med salt, peber og lidt sødning for at runde saucen af.

Ingredienser

0,5 løg finthakket
1 dl hvidvin tør
1-2 spsk citronsaft
1,5 dl fløde
2 spsk kapers
30 g parmesan revet
1-2 spsk flødeost naturel
1 tsk grov sennep
evt. lidt sødning
0,5 tsk piment d’espelette (eller paprika, evt. røget paprika)
smør til stegning
salt og friskkværnet peber
Advertisement

Written by Donald

Saturday, January 15, 2022 at 12:30 GMT+0000

Posted in Foto, Liv, Skov og have

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Den sovs (sauce?) lyder virkelig god! Hvad serverer du den til? En eller anden fisk, formoder jeg?

    Ellen

    Saturday, January 15, 2022 at 16:32 GMT+0000

    • Det var til fiskefilet; sovsen er vist mest egnet til torskefileter, men nu havde min søn foreslået almindelige panerede fladfisk-filet’er fra Netto (på tilbud) Platichtys flesus, fanget i Skagerak.

      Først prøvede jeg at ovnstege dem, men det gik ikke så godt, så næste hold blev stegt 2×7 min. på en pande og smagte supergodt.

      Jeg tror man skal være forsigtig med citronsaften – den smagte lidt for stærkt igennem, men ellers var det vellykket.

      Donald

      Saturday, January 15, 2022 at 22:26 GMT+0000

  2. O,5 løg
    Sådan har jeg aldrig fået den før, men hva’, det tyder på lidt ungdomsoprør. Vi lærte jo, at vi aldrig måtte komme med negative udtalelser overfor elevers præstationer, de små pus skulle jo nødig forskrækkes. Tænk, hvis de kom i tvivl om deres egne ubegrænsede evner.
    Så det kastede også lidt alternativ tænkning af sig:” Donald lader sig ikke imponere af forstokket opfattelse, men har sin egen selvstændige tilgang til materialet.” 🙂
    OK, jeg har godt set, at det er en afskrift, det var også bare tænkt som et eksempel, ikk’?
    Men sovsen lyder rigtig god, hvad med lidt ristet rugbrød med blæksprutter i egen blæk, det ville farvemæssigt passe fint. Og så friskhakket rosenkål drysset over? Det bruger vi meget ved frokostbordet pt. Vi imponerer veganerne med lidt praleri:” Ja, vi spiser da et kålhovede hver dag. Råt!”

    AagePK

    Saturday, January 15, 2022 at 22:25 GMT+0000

    • Rosenkål-hovede, ja — de smager altså godt, dem har jeg kunnet lide siden jeg var barn. De vil passe glimrende til denne sauce.

      Donald

      Saturday, January 15, 2022 at 22:28 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: