Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Er vores dilemma større end emigranternes?

På billedet ligger avisen “Politiken”, Fredag d.3 December 2021, ved siden af en pakke røget torskerogn pakket ind i en “fake news” avis, som er lavet af solidt papir med en voksbehandling, således at den er mere egnet til fiske-indpakning end nutidens aviser med giftig tryksværte.

Da jeg så den overskrift, løb det mig koldt ned ad ryggen.

Udvandringen til Amerika

I sine udvandreromaner sætter Vilhelm Moberg ansigter på den masseudvandring, der fandt sted fra Sverige i midten af 1800-tallet. I løbet af ca. 75 år emigrerede over en million svenskere til Amerika. Mange gik til bunds i det nye land, men nogle få klarede sig så godt, at de kunne vende hjem med penge på kistebunden.

Advertisement

Written by Donald

Monday, January 3, 2022 at 16:29 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu skriver du emigranterne, hvor Politiken har migranterne, og der er altså pokkers til forskel.
    Emigranter er udvandrere, der er opsatte på at flytte og tage fast ophold et fremmed sted. En immigrant er en indvandrer, altså en emigrant, der er ankommet, og højst sandsynligt accepteret af de lokale, i hvert fald af myndighederne.
    En migrant derimod er hverken eller. Han er på vej, men ingen har rigtigt styr på, om han bliver, fortsætter, eller rejser tilbage. I Tyskland har man sæsonarbejder, de betegnes migrant workers på engelsk. I Asturias, Spanien har vi det omvandrende hyrdefolk Vaqueiros de alzada. Det har været spændende og lærerigt at møde Sofia Berdasco, en ung kvinde fra Somiedo, der har guidet os rundt i området. Du kan møde hende i youtube: In Tierra de Nadie- In No Man’s Land er et meget smukt, men retvisende portræt af Sofia og Somiedo. Søger du på Somiedo Experience, finder du også Sharing the Land, hvor også Juan og Fernando kommer til orde, nogle herlige fyre med en god filosofi.
    Men som Sofia fortalte: det, at de var migranter, transhumance, gjorde, at kirken og myndighederne så skævt til dem, fordi ingen havde styr på, hvor de var, og hvad de lavede her og nu. Og det har jo altid været et problem for magthaverne.
    Så selv om man opfatter sig selv som emigrant, kan prædikatet migrant være godt nok til at holde folk på afstand: du er muligvis emigrant, men vi ønsker dig ikke som immigrant, derfor regner vi dig til migranterne. Så rejs du bare videre, eller hjem, okay?

    AagePK

    Wednesday, January 5, 2022 at 7:24 GMT+0000

    • Jeg skrev emigranter fordi jeg tænkte på, at de var fast opsat på at forlade deres (gamle) hjem, ligesom de fattige familier, som Moberg er udsprunget af: De havde simpelthen ingen jordisk chance for at få levnedsmidler nok ud af deres stenede jorder, som modsætter sig dyrkning af flere grunde. Det er et emne, som vi skal have op igen: Svenske myndigheder lavede “gratisk jord” til nybyggere i Nordsverige for at få slavearbejdere til Savværksindustrien dér.

      En ting, som jeg mener at huske, er at stenene i markerne ødelagde plovskær, så pløjning (med hest eller ko) tog meget lang tid og man kunne kun overkomme små marker, det var ikke muligt at rydde skov – det er et kæmpe-arbejde. Bønder både her i Danmark og i Sverige i forrige århundrede havde ikke midler til at forberede jorden til dyrkning og heller ikke viden eller dyrefoder, så man kunne klare sig på en eller anden måde.

      Derfor udvandrede så mange, at Småland blev næsten helt affolket. Engang vi kørte igennem landskaberne til Emmaboda så vi nogle gamle “bosteder” med en mark på størrelse med en Tennisbane eller to, plettet som et rasterbillede af gråhvide sten som et raster-billede i en avis fra 1950’erne.

      Men Politiken skriver altså “migranter”; jeg tænker at det er fordi man som du siger ved at de ikke har noget sted at tage hen. De er i hvert fald ikke immigranter, men jeg synes det ville være OK at kalde dem emigranter af de grunde, jeg beskrev ovenfor.

      Vi må kunne finde en løsning på at der er så mange flygtninge i verden. Jeg har selvfølgelig ikke en patent-løsning, men “Wir Schaffen Es” kunne være en overskrift på et katalog af muligheder, hvori også indgår “nybygger-scenarie”, ja sågar kolonialisering. Det frygteligt skræmmende ved de perspektiver er, at vi — (altså jeg ene mand (pluralis royalis)) — må erkende at de gamle kolonister opførte sig lige så slemt som diktaturstater gør.

      Donald

      Wednesday, January 5, 2022 at 12:03 GMT+0000

      • Av for pokker: nu rammer du et nyt, ømt punkt: kolonialisering. Det åbner jo en port til misforståelsernes land! Hvad er kolonisering? Hvem er kolonister? Hvornår begynder kolonialismen?
        Danske konger har også haft brug for arbejdskraft, man-power, og indkaldt folk fra Baden-Würthenberg, Westphalen og mange andre steder: disse blev kaldt kolonister, fordi de skulle kolonisere heden og moserne og skabe landbrug. Tænk kartoffeltyskere:” Kom, om føje år Heden som en kornmark står!” Min søsters gudmor hed Büchert til efternavn, Kalle Büchert nedstammede fra en af kolonisterne. Du har muligvis læst noget af onkel Kalle og gudmor Ida i min fars “Tidehverv”, der også udkom som “Mens Kalle var i krig”. Deres gård hed Sophienhof, opkaldt efter den danske dronning, dengang de fik mosehullet overdraget.
        Så er der Grønland: hvem kolonialiserede hvad? Da Erik den Røde slog sig ned i Brathalid, var der ingen andre. Landet var tomt. Arkæologerne har påvist tidligere beboere, men de var uddøde. Det var altså frit land. Som Erik tog i besiddelse. Og kolonialiserede. Men da først Christian den 4. og siden Hans Egede forsøgte at genoptage forbindelsen, var de sidste norrøne slået ihjel af indvandrere fra Canada, inuitterne, som nu havde kolonialiseret Grønland. Var Hans Egedes mission så en reconquista? Det mener jeg så.
        De vestindiske øer? Dem købte vi af Frankrig. Ingen erobringer her. Trankebar? Vi fik en lejekontrakt på et område, og skulle betale en årlig leje. Brugsretten blev så solgt i 1845. Det samme med Frederiksnagore. I Afrika købte man områder ved kysten i det nuværende Ghana, og oprettede forter.
        Den eneste koloni, man har indtaget med magt er, såvidt jeg kan se, Nicobarerne, og det skulle vi nok have ladet være med: det var det mest sygdomsbefængte sted, og kostede stort set alle europæere livet, der bosatte sig her. I dag er de kolonialiseret, ret groft endda, af Indien.
        Med hensyn til de svenske emigranter var der for år tilbage en smuk udsendelse om John Nielsson, fra Tingsryd, en landpost med trang til at filme alt hvad han så. Og han filmede bønder, der pløjede, harvede, og høstede. Harvene havde løse tænder, der gled op, når de kom til en sten. Meget smart. Men når du ser stengærder, så tænk på, at de har ligget spredt i marken, og man har brugt tid og kræfter på at få ryddet, så marken kunne dyrkes. Og i Sverige lå de tæt. Han berettede om en enlig kvinde, der havde forsøgt at flytte en sten vha en pæl som løftestang: stenen gled ned over hendes fod, og hun var låst fast. Hun blev først fundet 14 dage efter.
        Desværre var hans kone på sygehuset, da vi besøgte hans landsby, så han var på sygebesøg. Der var ellers rigeligt at se: kælderen var fyldt med film fra et langt liv.

        AagePK

        Thursday, January 6, 2022 at 13:56 GMT+0000

        • OK – vigtig skelnen. (Mere senere, er på ærinde-togt).

          Donald

          Thursday, January 6, 2022 at 14:25 GMT+0000

        • Vi må skelne mellem bosættelser og kolonialisering, og som et yderligere problemstilling, erobring. Måske har vi ikke skelnet tydeligt mellem folkemord, erobring, underkastelse, alliance, og/eller sammensmeltning. Den liste fandt jeg på lige nu, og enhver kan se at det sidste ord kommer fra en helt anden emnekreds, – metalbearbejdning – men ikke desto mindre passer meget godt på, hvad der er sket gennem århundrede mellem forskellige samfundsgrupperinger.

          Alene det sidste ord her, “samfundsgrupperinger”, voldt mig vanskeligheder, billedmæssigt dukker der nu en stribe forskellige scenarier op: De Frisisike Øer (Fanø incl.) var skarpt nok adskilt fra “hovedlandet” i perioder, hvor transport over havet var besværligt og farligt.

          Allerede dér smitter velstands-kurver af på “transport-maskiner”, for skibe er ikke noget man bare lige laver, og vikingeskibene var (iflg. museet) en “krigsmaskine, der også kunne bruges til handelsvarer”. Fiskere kunne ikke altid bare lige sådan bygge en jolle eller en kutter (“cutter”? Hvor kommer det ord fra?) Derfor kan der have været perioder, hvor øsamfund var mere adskilt fra hovedlands-kulturen. Måske jeg tager fejl, måske både Frisere og Danskere holdt skibsbygning i hævd, eller kunne lave pramme, tømmerflåder, uden alt for stort besvær?

          Idéerne vælter jo frem nu! Så jeg må tilbage til emnet, kolonialisering. Grækernes bosættelser omtales somme tider som kolonier. Vi har i den betyning haft Københavns “Feriekolonier” for børn fra Brokvartererne.

          Så skal vi ikke vedtage, at kolonialisering skal opdeles i undergrupper: Der er beslaglæggelse eller erobring af et område – fx. Kystområdet i Vestafrika, bl.a. Ghana – hvor mennesker byggede et fort og sagde “Nu er det vores”, og hvor formålet var at udnytte de økonomiske ressourcer uden hensyntagen til den oprindelige befolkning.

          Da var som du siger Erik Den Røde ikke erobrings-kolonialist, hvilket derimod de inuitter der kom og overmandede de sidste norrøne mennesker. Gad vide hvordan det egentlig er foregået. Somme tider ser man billeder fra Sydgrønland, hvor det faktisk er grønt.

          Men hvad angår den efterfølgende Hans-Egede og Dansker-kultur i Grønland, da må vi vel sige at den har elementer af undertrykkelse indtil ca. da Grønlands selvstyre begyndte at gøre opmærksom på at man ønskede at Inuit var et officielt sprog?

          Jeg havde en kursist, der fortalte om at Danske håndværkere hjalp hans forældreløse far, så han – som tømrer-lærling – kunne forsørge sin mor og sine søskende i stedet for i bogstaveligste forstand at blive frosset ud af sit eget folks “superhelte”, storfangerne.

          Nu er denne kommentar lang nok – men der er meget mere, der skal siges!

          Donald

          Friday, January 7, 2022 at 11:51 GMT+0000

          • Nu er der jo fundet dansk flint, både råmateriale, halvfabrikata og færdige pile og økser i det sydlige Norge, som er taget fra flinteminerne Tingbæk og andre jydske lokaliteter, og helt op til Haparanda i Finland fra Sjælland. Så allerede i stenalderen har man kunnet sejle over Skagerak og Øresund. Sandsynligvis i stammebåde. Sådanne er fundet i det sydfynske øhav, ligeledes paddel-årer. Med smukke dekorationer. Senere satte man skvætborde på, som Hjortspringbåden, eller byggede skindbåde, som man kan se på helleristninger i hele Skandinavien. På de britiske øer, men også helt ovre i Iran, Indien og Thailand, bygger man smukke coracles, et stift flettet skelet overtrukket med dyrehud. Se engelsk wikipedia.
            I Grønland er det vestkyst-inuitternes sprog, kalaallisut, der tales i Naalakkersuisut, regeringen, eller Inartsisartut , landstinget. Thulesproget inuktun eller østgrønlandsk, tunumiisut, har ikke noget at gøre her. Kolonistyre?
            Grønland har haft et skriftsprog siden hernhuteren Samuel Kleinschmidt udarbejdede en grammartik i 1840. Det påståes endda, at grønlænderne generelt hurtigere fik lært at læse og skrive, før det var almindeligt i Danmark blandt almuen. Det er nok den væsentligste grund til, at grønlandsk er majoritetssproget: hernhuterne underviste fortrinsvist på grønlandsk, og kateketerne kunne heller ikke andet. Og glem ikke: hvis der er noget, grønlændere generelt er glade for, er det deres omvendelse til kristendom: deres åndeverden var for barsk. og traditionen med at sætte de gamle ud på isen savner de vist ikke.
            Kuttere er en blandet landhandel, eftersom noget går på takkelagen, mens andet går på selve skrogets form. Den engelske marines kuttere var hurtigtgående bevæbnede 1-mastede skibe, med en fore-and-aft-takkelage, altså uden råsejl, dem der går på tværs af bådens længdeakse.Til gengæld kunne der være mange sejl på samme mast: fok, stagsejl, inder- og yderklyver plus jager. Det var dem foran masten. Agten for masten var der storsejlet og gaffeltopsejlet. De krævede mindre mandskab, var meget manøvredygtige, og alligevel hurtige.

            AagePK

            Saturday, January 8, 2022 at 21:31 GMT+0000

            • Tak for en usædvanlig rig kommentar.

              Der dukker en erindring om sprog op. Det, vi forstår ved “et sprog” var noget af det første to dejlige UniversitetsLektorer fortalte os begynder-studerende – jeg var i arbejde og havde ikke tid til at komme til hver forelæsning, men altså – jeg har stadig kompendiet og glæder mig over, at der er nogen sprogforskere, som ser de store linier.

              Sprog-grupper lapper over hinanden. Dansk og Engelsk er måske ikke så tæt på hinanden som Cockney og Skotsk, men dog siges fiskerne langs Nordsøens kyster at kunne forstå hinanden med lidt tilpasning, og så vidt jeg ved er den ægte vestjydske dialekt mere grammatisk forskellig fra Københavnsk end … nå nej jeg ved ikke nok.

              De Vestgrønlandske sprog er som du siger to ting, men de kan dog forstå hinanden, hvis de er opmærksomme på pendul-ord.

              En kursist fra Grønlands Teletjeneste fortalte at hans kone nordfra brugte ordene på en anden måde, og det irriterede ham. Men de kunne dog tale sammen.

              Jeg vidste ikke at Hernhuterne havde lavet grammatik (og latinsk stavning) for inuitterne, men jeg ved at Knud Rasmussen, “Polarforsker” (det siger man virkelig) fik bestyrket sin opfattelse af at “skov-eskimoer” var i slægt med inuitterne og med indianerstammer længere syd på.

              Dermed fik man en første bekræftelse af arktis befolkningens vandringer.

              I går hørte jeg så en Svensk præst fortælle om sin bestyrtelse, da han opdagede, at hans bedstefar var den sidste ren-ejende i sin familie, og at han var “Skogs-Same” og præsten anede ikke hvad “Skogs-Samer” var for noget.

              Han følte sig r..rendt og hjerne-manipuleret, da han så senere læste en bog om hvordan Svenskerne i 1900-tallets begyndelse havde forsket i svenskificering af de samiske grupper og der stod skrevet at det var nemt at få Skogsamer til at være svenske og de gjorde ikke modstand …

              Han mente, at man skulle huske og bevare sin slægt og være stolt af den. Jeg tror faktisk han har ret, vi har alle brug for at kunne gå mindst 4 slægtled tilbage i tiden.

              Tænk at Cutty Sark brændte og er restaureret!? Det er altså en gave, men et arbejdende skibsmuseum ville nu være mere morsomt, en fregat, der kom i ildkamp med den moderne “Esbern Snare” fx.? …

              Endnu en gang tak for dejlige kommentarer!

              Donald

              Sunday, January 9, 2022 at 12:29 GMT+0000

              • Jeg var ombord på Cutty Sark i ’64, og købte endda et kobbersøm, dem man brugte ved kobberforhudningen af skroget, det skulle forhindre pæleorm, nogle farlige og meget uvelkomne blinde passagerer. De kan få en egeplanke til at ligne en svamp i løbet af et halvt år. Se wikipedia, bedst tysk.
                Kobbersømmet var fra en tidligere restaurering, desværre er det bortkommet i flytterod.
                I Ammarnäs tog vi en bådtaxa hjem fra en vandringstur ad Kungsleden, bådføreren var barnebarn af en berømt ulvejæger, fjellsame; da han fornam, at vi var interesserede og kendte til hans farfar, fik vi en længere tur i området. Vi fik vist, hvor skole-kåten lå, den uden gulv eller vinduer, kun lidt glas i døren:” Én gang same, altid same!” lød devisen fra Stockholm. Der var jo ingen grund til at bruge penge på et underudviklet folk. Både den norske og den svenske stat har fået kritik fra FN for stadig ikke at sørge for fulde rettigheder for samerne, det være sig til sprog, kultur, eller retten til jord og sø, som er vigtige for deres næring. Racevanviddet fik især den svenske regering til at sende patruljer ud, der skulle måle og fotografere samerne, nøgne! Det skulle vise, hvor underudviklede de var.
                I byer med kirker skulle samerne bygge huse til overnatning, da de jo boede så langt fra kirken, at de ikke kunne nå at komme hverken frem eller tilbage på en dag. Kirkegang var ved dødsstraf obligatorisk, men afhængig af afstanden til deres græsgange, skulle de møde op hver søndag, hveranden, hver tredje eller hver fjerde. Så der ligger meget gamle og smukke kirkebyer ved alle ældre kirker i Nordsverige; de bliver nu også brugt som overnatning og bed-and-breakfast for turister.
                PS: det er jo dig, der provokerer til kommentarerne, så tak selv: så er jeg beskæftiget med noget, i det mindste. 🙂

                AagePK

                Sunday, January 9, 2022 at 13:28 GMT+0000

                • Det er godt hvis jeg kan provokere til indholdsrig udvexling.

                  Jeg har faktisk set et hus, der var til kirke-besøgs-overnatning, men det var ikke i Norrland, men i Småland.

                  Det var vist nogle små “kupéer” i et aflangt hus.

                  Men det, som gør mig mest ondt, det er at Svensk Administration dengang har været så udspekuleret manipulerende. Måske er det derfor, at Erlander efter krigen fik så mange år på lederposten som statsminister – man havde indset at en højredrejet holdning som den Svenskerne havde førhen var alt, alt for umenneskelig?

                  Men det er en af mine kæpheste, dette med at holdningen til menneskerettigheder bølger op og ned når misbrug og had har bevirket katastrofer; egentlig logisk nok.

                  Svenskernes holdning til “Wir schaffen es”, immigranter i tusindtal fra muslimsk dominerede lande giver dem nu problemer med vold, og det må bevirke en højredrejning ganske snart (indtil højre-vold gør det nødvendigt at tænke nye tanker.)

                  Donald

                  Sunday, January 9, 2022 at 23:56 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: