Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Nytårs-fiskesuppe

Hørte du Karen Blixen fortælle hvordan hun som barn måtte snige sig ned ad trappen for at høre fiskekonerne fra stranden (der var ikke nogen Rungsted Lystbådehavn dengang) fortælle sladder fra hele kysten i et frisprog, som Karen sugede til sig?

Og hørte du hvordan hendes far havde smag for frisk fisk? Hvis den var fanget om morgenen, var den ikke frisk om aftenen!

Det undrer mig dog ikke så meget, for jeg har oplevet at man i 30°C varme køber kød og brød ind om formiddagen, og kødet skal laves med det samme, brødet skal spises mens det er frisk! (t).

Det var i Teheran i 1965. Man må sige, at det var en oplevelse for livet. Man havde køleskab, hvis man var velhavende og det var min moster og onkel, men alligevel skulle tingene være friske.

Written by Donald

Saturday, January 1, 2022 at 16:05 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du får mig til, meget lækker-sultent, at tænke på ceviche hos Al Fresco i Lima: vi fik morgenens fisk til frokost, råmarineret med citron. Oh, hvor det smagte! Med en friskskænket Cusceño til.

    AagePK

    Sunday, January 2, 2022 at 21:07 GMT+0000

    • Ah — jeg bliver også sulten. Er det fordi man laver bedre mad i Lima, eller er det fordi man er mere sulten?

      En af mine kæreste erindringer var en dag, før jeg skulle rejse hjem fra Brasilien, at min søn hev mig ned ad en markedsgade og sagde, detteher skal du smage. En gammel kone lavede en grøntsagsbolle stegt i olie på en lille primus parkeret på fortovet. Jeg synes det var det bedste måltid.

      Jeg ved ikke hvad man kalder dem, men man kan jo lave det på mange måder, og nu får jeg lyst til at prøve (og Google er min ven og finder det igen).

      Donald

      Monday, January 3, 2022 at 16:01 GMT+0000

      • Cibi condimentum fames. Sult er det bedste krydderi. Siger Cicero, at Sokrates sagde. Så da jeg hjemmefra havde læst, at Al fresco var den restaurant i Peru, der tiest havde vundet årets ceviche-pris, opsøgte vi stedet . Og blev ikke skuffede. Vi gentog besøget et par år senere og fejrede min 60-års dag. For sent gik det op for mig, at jeg burde have inviteret til Åbent Hus på Al fresco via en annonce i Ugeavisen; det ville have været en festlig, men billig omgang! 🙂
        Men jeg havde nu gæster med, også en af de lokale, vi havde oplevet jorskælvet den 15 August 2007 sammen med: 8,0 på Moment-magnitude-skalaen. Det var voldsomt!

        AagePK

        Monday, January 3, 2022 at 19:12 GMT+0000

        • Det var en vældig god fejring – ja, man burde rejse noget mere, mens man kan. På den anden side, hvis alle 6 mia. mennesker på Jorden skal hele vejen rundt, så er det måske ikke så ægte folklore og ægte lokal gæstfrihed, man møder.

          Donald

          Tuesday, January 4, 2022 at 22:51 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: