Husk hvor bilen står

Hov den rustvogn minder mig om noget — Carpe Diem

Gid de havde ofret lidt farver som i Herlev

Der var frit valg af drinks og sandwiches

Tilbage igen — nu var der helt tomt

Fredag i sidste uge kunne jeg have parkeret gratis i parkeringshuset, men man ved jo godt at der sjældent er pladser ledige. Rigshospitalet skrev i indkaldelsen til kontrol, at jeg skulle afsætte en halv time til parkering.

Det var dagen før, torsdag d. 8. December, at de første befalinger om at man skulle blive hjemme for at al verden ikke kunne skrives i mandtal … åh nej det var vist en distraktion.

Men jeg gætter at mange var på hjemmearbejde.

Da jeg så skulle derhen igen tirsdag for en behandling, der skal hjælpe mit immunsystem med dannelse af B-lymfocytter, så tænkte jeg at man jo ikke kunne være sikker på, at der var 4 pladser i parkeringshuset, så jeg “åd” parkeringsafgiften og fik i tilgift en dejlig motionstur frem og tilbage.

Det var også solskin og en dejlig temperatur. Og de 70 kr. er heldigvis ikke en alvorlig udgift for mig trods at jeg ikke har million-pensionsopsparing (sådan som den anden i min lille familie!)

Jeg måtte lige tage et billede af, hvor mange pladser der er på en hverdag på Østre Alle, så andre Rigsh.besøgende kan vælge det sted i stedet for at køre ørkesløst rundt.

Jeg var glad for at jeg ikke behøvede at tage tog og bus, for — dette er en vigtig lære i enhver epidemi-tid: — man får altid samlet virus op, når man er i en bus sammen med andre mennesker. Men normalt er det jo ikke farligt, immunsystemet kender dem og slagter dem hurtigt. Man når knap nok at opdage det.

Det lærte jeg for 25 år siden, og “smitteopsporingen” bekræftede min viden, da vi talte om at min ex- har fået (symptomfri, næsten) Corona-virus.

Det er jo umuligt at lade være med at tage billeder. Dette her kan jeg særlig godt lide: Man kan få LUFT lige udenfor Rigshospitalets Indgang 4:

Ja – man kan få luft

Det er så fantastisk at opleve, hvordan alle mennesker i den store organisation arbejder sammen på at få tingene til at fungere. Den ene læge vidste ikke at ledelsen har suspenderet automatisk fortsættelse af Immunglobulin-behandling (immun-system-boost) – men det vidste patienten og skrev og gjorde opmærksom på det.

Og den unge lægestuderende var villig til at hjælpe med at lægge IV-drop. Man kan ikke se årerne, men han kunne føle og “skyde sig ind på den”. Du milde hvor var han god til det. Så lavede sygeplejersken noget andet.

Advertisement