Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Her sidder jeg … barn af den gamle rødbøg

Gamle træer kan fredes nu. Generelt behandles de med værdighed, med mindre der er meget store anlægsomkostninger, eller hvad det nu er som gør at man bryder tommelfingeren og vælter skønne træer. Tommelfingerregelen – (at lade gamle træer stå, fordi de gør byggerier smukkere) – er det en lov eller bare noget folk gør i bred almindelighed?

Da Nationalmuseet bevilligede en udgravning af tomten efter Møllebjerggaard i Ørby, gik man udenom det store træ, som ses på første billede. Jeg spurgte en af arkæologerne, da de viste stedet og fundene frem, og ja, det var en regel at de skulle gå udenom det store, smukke træ.

Den rare kirkegårdsgraver (eller gartner) som passer Frederiksberg Gamle kirkegård, gik også uden om at fælde et meget stort bøgetræ, en rødbøg, som stod smukt i midten af et lille sti-kryds med bænke udenom. Men rødbøg er et genetisk svækket træ, og det gik ud som træer jo kan gøre. Det blev erstattet af et ungt og smidigt træ og nu må vi så vente 30 år på at det bliver stort og flot …

I mellemtiden kan man glæde sig over den lille skulptur, som en … amatør? … har skåret ud af den gamle rødbøg og som er sat på en lille stol:

Her sidder jeg …

Written by Donald

Sunday, December 12, 2021 at 22:51 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Langt de fleste europæiske blodbøge stammer fra en meget gammel bøg i Sondershausen, en by i Thüringen i Tyskland. Her stod modertræet sammen med De 11 Søskende, dets afkom, og herfra solgtes frø til det meste af Europa fra ca 1690. En stump af stammen står der stadig, se tysk wikipedia under Blutbuche. En 2. bølge af eksport kom i 1860, da den lokale forst-interesserede fyrste, Günther Friedrich Carl der 2. von Schwarzburg-Sonderhausen, fik undersøgt træet nærmere.
    Blodbøgens latinske navn er Fagus sylvatica f. purpurea; vor almindelige bøg hedder bare Fagus sylvatica, skovbøg egentligt. Den hedder så på tysk Rotbuche, rødbøg, fordi veddet har et rødt skær. Forskellen på de to er bare, at blodbøgen mangler et enzym, der kan nedbryde anthocyaner; disse røde farvestoffer findes også i solbær, brombær og en masse andre planter. Da enzymet mangler hos blodbøgen, ophobes de røde farvestoffer i knopperne, og bladene fremstår ved løvspringet lysende røde; senere overtager grønkornenes indhold af klorofyl billedet, og bladene bliver grøbrune, til de sidst på sommeren kun er en anelse mørkere end almindelig bøg.
    Begge sorter har et meget udbredt rodnet, lige så bredt som kronen, og meget øverligt liggende: derfor er de meget ømfindtlige overfor beskadigelser, såsom overskæring af rødder, tildækning ved asfalt eller fliser, og den slags. Man skal forestille sig, at der er lige så meget rod under et træ, som der er krone over stammen. Derfor er mange blod- og andre bøge døde, når de kloge mennesker synes, at nu er parkeringspladser vigtigere end fredede træer, således set i November i Bogense, hvor man måtte skære en stor og flot, men altså nu død, blodbøg ned. Den havde fået amputeret flere rødder, og kun 5 meter frit jordareal, hvor den burde have haft 30 meter.
    Som modertræet i Thüringen beviste: de kan sagtens blive 250 år. Den væltede nemlig først i 1926! Nok, fordi dens afkom, de 11 søstre, stod for tæt ved.Hvis en bøg får plads, kan kronens diameter gerne blive 30 meter. Højden i skov op til 50 meter, stammens tykkelse op til 2 meter.

    AagePK

    Monday, December 13, 2021 at 8:50 GMT+0000

    • På kirkegården graver man jo jævnligt, men jeg tror egentlig ikke at det svækkede den store gamle rødbøg så meget, for rødderne fik vel lov til at gå 10-15 meter ned og gravene er højst 2 meter dybe.

      By-træer skal plejes og passes, klart nok skal man ikke grave rødderne over eller mindske dens rodnet. Og hvis man gør det, skal det følges af krone-reduktion (inflation?) 😉 Denne rødbøg døde af en svampeinfektion, men det kan jo også ses som resultat af en svækkelse, både hvis det er en genetisk svækkelse eller en forringelse af biotopen.

      Den historie om træerne i Thüringen får jo tankerne hen på Wohllebens bog om træernes hemmelige liv, som begynder med en historie om en bøgestub, som burde være gået ud, men hvor man kunne se at barken voksede, – hvordan gjorde den det uden blade? Jo, skrev Wohlleben, den fik næring fra sin familie, de andre bøge, som stod omkring den. Der er kontakt gennem rodsystemerne, hævder han.

      Peter Wohlleben (* 3. Juni 1964 in Bonn) ist ein deutscher Förster und Autor.[1][2][3] Er setzt sich für eine ökologisch wie ökonomisch nachhaltige Waldwirtschaft ein.[4][5] Auf weltweites Interesse stieß sein 2015 veröffentlichtes Buch Das geheime Leben der Bäume.

      Tak for den levende beskrivelse af rødbøgens historie. Jeg troede at dens livkraft var mindre.

      Jeg fik en rød ahorn af Charlotte, og jeg frygtede at den ligesom de vilde ahorn ville gro alt for hurtigt til at den kunne stå lige foran min terrasse, så den kom ind i hegnet mod øst, men den vokser langsomt og bliver angrebet af Cotoneaster og brændenælder – med andre ord, den er en svækling, som skal have hjælp. Derfor troede jeg også at rødbøg var en svækling; men i en anden størrelsesorden, selvfølgelig! jeg har jo set de store flotte gamle rødbøge, både her og der.

      Donald

      Tuesday, December 14, 2021 at 22:15 GMT+0000

      • Jeg undrer mig over at allétræerne på Frederiksberg Allé da jeg var barn kun havde ganske lidt fri jord i en lille firkant omkring – men mellem fliser og brosten kunne der jo komme vand ned.

        Jeg ræsonnerede at de allétræer overlevede fordi de kunne nå ned til grundvandet, men jeg ved jo ikke om det er rigtigt.

        Donald

        Tuesday, December 14, 2021 at 22:16 GMT+0000

        • Bøgetræers rødder gå ikke i dybden, men ligger meget øverligt: The root system is shallow, even superficial, iglg engelsk wikipedia. Især på lerjorde, hvilket kan gøre dem følsomme for vind, og give vindfælder.
          Andre træer har pælerod, de står mere sikkert i stormvejr. At der så alligevel er nogle, der vælter, skyldes plantemetoden: i planteskolerne underskærer man de små træers rødder for at gøre det nemmere at tage dem op, og siden plante dem med maskine.
          Bøg er afhængig af mange forskellige svampe: Russula, Laccaria, Ramaria, Tomentilla og Cenococcum, bare for at nævne nogle. Så din blodbøg døde nok snarere med svampe end af svamp.

          AagePK

          Wednesday, December 15, 2021 at 8:07 GMT+0000

          • Det skrev han også, ham, Wohlleben, i den bog “Træernes Hemmelige Liv”.
            ((Har han mon taget navnet Wohlleben fordi han kan lide at leve, eller fordi han vil have at træerne skal leve godt?))

            Rødder: Dvs. at det egentlig er nok hvis man vil svække en bøg på en kirkegår at man graver 2 meter ned hele vejen rundt (fordi der skal begraves kister)? Og de gamle hjælper ikke ved at give næring til de nye rødder, som jo dog må dannes?

            Ved du hvad jeg kan ikke helt få det til at passe at Bøgen er en overfladisk Fyr (pun intended).
            Når det er tørke, står bøgene i Hegnet her stadig strunke og frodige med masser af blade, som om det ikke var tørke. Bækken er løbet tør, men bøgen henter vand. Det må da være grundvand?

            (… slår op, Tysk Wikipedia, Buch (baum) nej Buchen) — ups! men dog! Det skrev de ikke noget om, heller ikke Engelsk Wikip.

            Gardenguide:

            Depth. While the majority of roots grow in the top 2 feet of the soil, the deepest structural and anchoring ones do not penetrate deeper than 3 to 7 feet, according to Colorado State University experts. 21 Sept 2017

            (Med andre ord de siger som du, overfladiske rødder)

            Men en anden kilde siger at de skal stå mindst 9 meter fra et hus?

            Det var jo ikke det, jeg ville have at vide.

            Det eneste, jeg kunne finde om hvor dybt rødderne går, var en artikel om Amr. Bøg som egentlig handler om at skader på roden får bøgen til at danne nye træer:

            https://appvoices.org/2003/02/01/2874/

            Injury Spurs Growth

            Despite their prolific nut production, many beech trees reproduce from root sprouts (suckers). The root system of a beech is very shallow (with the exception of a large taproot). Lying close to the surface, these roots are susceptible to injury, which stimulates the growth of suckers.

            For example, my “1942” beech is at the edge of a pasture where cattle frequently enter the woods. Consequently, every spring the beech is surrounded by dozens of sprouts, resulting from injuries caused by cattle hooves. Many of these sprouts have matured into sizable trees over the years. At high elevations in early spring, repeated freezing and thawing of the top layer of soil also injures beech roots, with the same effect.


            Men det er jo Amr. Beech, som har en “tap-root” udover det store overfladiske rodnet.

            Mon den Europæiske også har en taproot, pælerod?

            Donald

            Thursday, December 16, 2021 at 21:33 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: