Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kafka was here

Fiskehejren ved en lille dam i Fælledparken gad ikke flytte sig, da jeg kom – det lille egern til venstre på grenen sad ellers også i miden ved siden af Fiskehejren, men ville ikke være med i billedet

De skrev at jeg skulle afsætte en time til at finde parkeringsplads. Jeg overvejede at tage tog og/eller Metro og arrivere med bus det sidste stykke, men den nylige stigning i smitte-tal og lægernes advarsel om at jeg ville blive meget syg, hvis jeg fik en infektion, det bevirkede at jeg alligevel valgte at køre, og besluttede at jeg i værste fald kunne parkere et par steder på Frederiksberg, som jeg kender godt, og derefter tage en taxi.

Parkerings-app fra Euro-et-eller-andet eller hedder det Easy-Park kan vise, hvor der er parkeringshuse og gadeparkering, og det så da ikke så slemt ud. Jeg besluttede at prøve Øster Allé og så gå resten af vejen. Der var masser af pladser, rigtige parkeringspladser. Skiltene med max 1-times-parkering gælder kun hvis man parkerer i båse langs med fortovskanten; de andre pladser på den særlige parkeringsvej er uden tidsbegrænsning. Benyttes mod betaling, og det er ikke så galt i vore dages verden. (Jeg glemte at tage billeder af bilen på Øster Allé.)

Jeg gik – jeg synes ikke det var så langt, og den følelse af at kunne gå uden at alting gjorde ondt, det var virkelig en succes-oplevelse.

I parkeringshuset ved Rigshospitalet var der 4 frie pladser. Var det Pandemien, som igen havde sendt folk hjem, så der var god plads? Det ved jeg jo ikke.

Men da jeg så kom til Rigshospitalets bygninger var det, som overskriften siger, en oplevelse, der fik mig til at tænke på Kafka: De store huse får mig til at føle mig lille – og der er masser af byggeri og skilte med hvad man må og ikke må. Alt dette her ligner en slags magtdemonstration, og ikke desto mindre er det til ære for mig.

Wow.

Skulpturen i døren på Opgang 4, Juliane-Mariesvej nr. 8 (gid de dog kunne synkronisere de to tal) må være lavet af den kommercielle billedhugger/kunstner, som også har lavet den berømte friheds-skulptur i Hong Kong: Danish artist Jens Galschiot.

Hvordan skal den så tolkes, metalmoderen med en computer, der viser et ultraLyd scan af et foster i en livmoder? hvad udtrykker kunstneren her? Jeg synes det kan misforstås i retning af at nu har vi dig i computeren, og resten af dit liv kan vi nu følge dig på skærmen …

Written by Donald

Friday, December 10, 2021 at 16:46 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg vil ikke kloge mig på kunstnerens intentioner, men det er godt at høre, at du nu kan gå smertefri.
    Når jeg indkaldes til tandeftersyn (i Aalborgs midtby), skriver de altid, at jeg skal køre i god tid, fordi det kan være svært at finde parkeringsplads. Der er nu altid god plads til cyklen på fortovet ved siden af døren 😉

    Eric

    Saturday, December 11, 2021 at 13:54 GMT+0000

    • Ja med en cykel kan man ofte finde plads. Det er nu ikke altid tilfældet i København, hvor antallet af cyklister er steget. Jeg har set stativer og halvtage på Nørreport Station være totalt overbelastet af cykler! Synd at der så også bliver stjålet så mange i København.

      Donald

      Saturday, December 11, 2021 at 14:29 GMT+0000

  2. Ja-ja, det ligner dig jo godt nok, det der med at demonstrere magt… 🙂
    Din udlægning af meningen med Jens Galschiøts installation lyder da rimelig nok.
    Du kalder Galschiø “den kommercielle billedhugger/kunstner”, hvad mener du med det? Som oftest er det jo nedgørende at blive kaldt kommerciel i de kredse: problemet er, som jeg ser det, at er man ikke kommerciel nok, kommer man ikke frem i rampelyset. Er man for kommerciel, bliver man hurtigt uaktuel. Det er jo sket for en lang række kunstnere gennem tiden, ikke mindst de kvindelige: ofte var deres kunst skabt til at vises i en begrænset periodes interiører, hvorefter de anset for passé, og de røg ud med møblementet.
    Lige nu er der jo godt gang i den på pige-gangen, om alle de kvindelige kunstnere, der er “skrevet ud af historien”. Mage til vrøvl. Der er mere end dobbelt så mange mandlige, der er røget samme vej. Men især de sidste 40 års perfomance- og andre kunstnere har jo råbt og skreget “Kommerciel!!!” efter de kunstnere, der kunne male noget, der lignede. Samtidigt har Christie’s og lignende auktionshuse hypet moderne kunst som investeringsobjekter. Tilsammen har det gjort, at tidligere tids kunstnere er røget udenfor markedet, hvorefter de er blevet glemt.
    Pt følger jeg en af dem, Elisabeth Jerichau-Baumann, som Peter Kær har taget under meget venlig behandling via Bruun-Rasmussens Julekalender. Jeg glæder mig hver dag til at lukke dagens låge op. Den ligger også på youtube: Peter Kærs Kunstkalender 2021. Og du kan også se dem fra tidligere år, det kan de, og du, sagtens tåle. 🙂

    AagePK

    Saturday, December 11, 2021 at 14:14 GMT+0000

    • Den skulle jeg lige tænke over, at det ligner mig at demonstrere magt … Nå det må jeg tænke mere over en anden gang.

      Men følelsen af at man bygger så store hospitaler til ære for patienterne, det er godt nok en mærkelig følelse, som ikke passer ret godt med den fornemmelse jeg havde af magtforholdene som jeg som barn oplevede dem.

      Måske ville det være en god idé at give børn et klippekort til skoletimer, så de selv kunne vælge, hvad de ville lære … nånej, Summerhill Skolen og A.S.Neill var alt for fantastisk til at man kunne tro på det ville virke generelt; – og det var jo en kostskole, hvor børnene ikke bare kunne gå hjem eller gå på gaden og købe skydevåben.

      Det er en rigtig spændende kommentar, mange tak for den; især synet på periode-kunst og performance art, 40 års spildte kræfter fristes man til at sige. Jeg hørte en konservator blive interviewet, var det ikke P1-Kultur-eftermiddag, hvor konservatoren fortalte om at restaurere et “performance” kunstværk, hvor kun nogle ting var bevaret, men hvor der dog var en “opskrift”, notater, liste over ting, at gå efter. Så måtte man prøve så godt det kunne lade sig gøre at “genskabe” værket. Jeg sidder og griner indvendigt, men faktisk forstår jeg godt meningen med “kunst der provokerer kunstopfattelsen”, jeg sætter blot en grænse ved det, der er vanvittigt flygtigt (som fx fæces på dåse).

      Jeg forstår godt dine bemærkninger om “kommercialitet” og kunst, det er selvfølgelig rigtigt, at kunstnere skal have brød på bordet. Det emne kunne være godt for en lang række vinter-indlæg her. Det må vi prøve.Galshiot kaldte jeg kommerciel, fordi jeg ved at han har en fabrik, som måske kan sammenlignes med den måde Michelangelo arbejdede; og han billede af en pige med mobil-telefon, som han kaldte “Den Lille Pige Med Svovlstikkerne”, den kunne jeg ikke lide. Det var mord på H.C. Andersen.

      Og så vil jeg finde Jerichau og de andre ting du nævner! Tak 🙂

      Donald

      Saturday, December 11, 2021 at 14:40 GMT+0000

      • Galschiøt har en meget stor fabrik, hvor han laver megen kunst på bestilling, såsom skulpturer, der skal bruges, når nogen skal have en pris for et eller andet. Det kaster gode penge af sig, og dem bruger han så til at lave de store værker, såsom Den indre Svinehund og Skamstøtten: dem bekoster han til gengæld af egen lomme, dem ejer han så, og låner ud til interesserede: derfor tør kineserne ikke bare smadre Skamstøtten, der står i Hong-Kong. Han er blevet bedt om at hente den. Så han er professionel, kommerciel fremstiller af præmie-skulpturer, småkunst, men kunstner udi genren: Socialkritisk kunst.
        Jeg mener ikke, det er mord på H C Andersen at lave en Pige med svovlstikker og smart-phone; snarere en genoplivning i en ny retning: selv ude på savannen skal de fattigste have en mobilos, selv om man skulle tro, der burde prioriteres anderledes, men sådan er det.Et tysk firma får indsamlet udtjente mobilos i Afrika og andre kontinenter, og kradser guldet ud af dem: der er 3my i hver, og det kan betale sig. Man regner med, at de ubrugte alene i Tyskland indeholder 3 tons, yes TRE TONS! guld, der bare ligger i skuffer rundt omkring. Set i en udsendelse i går om genbrug og økologisk indvinding af guld i bl.a Kolombia.

        AagePK

        Saturday, December 11, 2021 at 15:43 GMT+0000

        • Selvfølgelig kan man mene, at Galshiot rammer noget, når han vil modernisere, aktualisere pigen med Svovlstikkerne. Helt OK.

          Det var dog utroligt, 5 ton guld i skufferne i Tyskland, — det er nu også et stort land og hvis jeg husker rigtigt, den største befolkningsgruppe i EU. Nu skal jeg se efter … (CIA Factbook eller Wikipedia:) efter Rusland, men før Frankrig og England!

          Anede ikke at man stadig udvinder guld i Colombia, – men det er jo sådan set naturligt nok når det nu var der at Maya’erne og Inca’erne fandt guld i flodsenge mv.

          Donald

          Saturday, December 11, 2021 at 22:08 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: