Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Balkoner og gesimser …

… kvist og portal er nok til at denne bygning ikke indgyder associationer til Kafka

Svenske tage — nej, Svenska tak:

Hov overskriften kunne lede tanken hen på Tage Erlander – den stabile, dygtige statsminister gennem 23 år fra 1946 til 1969. (Dengang var det nemt at huske hvem der var statsminister! Hvad hedder de nuværende?)

Prøv at se de kvistvinduer! Med græske tempelsøjler og krummelurer!

Men nej, der står selvfølgelig roofs. Tak på svensk. Nej ikke tack!

Gid man kunne syncronisere sprogene lidt bedre.

Det var Mona Nielsen fra Göteborg, som for måske 10 år siden lavede en serie billeder af de mest fantastifulde, stilfulde, komplicerede tage i Göteborg. Jeg faldt bagover af beundring for de flotte former.

Billederne her er fra Stortorget i Helsingborg, hvor jeg forleden på vej til tandlægen faldt i svime over de … de mange penge, der må være brugt for at få denne bygning (“Mollberg’s Hotel”) til at se fornem ud.

Written by Donald

Wednesday, December 8, 2021 at 11:44 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det skal da også blive besværligt at huske de svenske statsministre, når de kun er statsministre i otte timer 😄
    Du kunne jo begynde med at synkronisere din egen stavemåde til nordisk – det staves med ‘k’ både på svensk, norsk og dansk 😁

    Ellen

    Wednesday, December 8, 2021 at 12:58 GMT+0000

    • (smiler) jeg vidste endda godt at det på engelsk skal skrives med ch — synchronize (i slægt med chronometer). Men ‘h’ er overflødigt (nu får jeg dårlig samvittighed over selvtægts-stavning!)

      Ja de svenske statsministre skiftede hurtigt i denne omgang. Jeg må hellere slå op og få læst på navnene på de aktuelle nordiske politikere og ministre!

      Når man er i Helsingborg kan man en sjælden gang høre nogen, der taler med skånsk udtale af bløde ‘d’er — det lyder lidt som de her unge danskere (især piger) som taler som Osvald Helmuth sang: Rug, byg og hv(e)ddde.

      Donald

      Wednesday, December 8, 2021 at 15:00 GMT+0000

  2. Hvorfor skriver du så meget om tage, når det er mansarden, vi ser? 🙂
    I mit ungdoms værelse boede jeg i en kvist under et mansardtag, det gav lidt mere gulvplads, så det var da praktisk nok.

    AagePK

    Wednesday, December 8, 2021 at 18:23 GMT+0000

    • Ja på den måde er det praktisk, og det er også godt for håndværkeren, han skal bruge mere tid på at lave taget og får så forhåbentlig også tjent mere på det. Sagt på en anden måde, dette er luxus-bygninger og det er flot lavet.

      Donald

      Wednesday, December 8, 2021 at 18:53 GMT+0000

      • Selv ude på landet gjorde man noget ud af husene i Sverige: kommer du forbi Lönneberga, eller en hvilken-som-helst anden svensk landsby, så læg mærke til indgangspartiet: jo flere hvidmalede detaljer, jo mere status, jo mere arbejde til snedkeren. Snickare-glädje kaldes det.

        AagePK

        Thursday, December 9, 2021 at 8:05 GMT+0000

    • Glemte at sige at man skal være god til at bøje sprog for at læse dette indlæg, og jeg takker for at du læste og svarede.

      Ja det er et mansard tag. Kender du betegnelsen “Københavner-tage”? Det er en tagkonstruktion, som ogå er lidt mansard agtig, og der kan være to etager med den øverste typisk som tørreloft, den underste (over øverste lejlighed) med pigekamre! Stakkels piger om vinteren.

      Var det sådan et tjenestefolks-kvistværelse, du havde fået?

      Donald

      Thursday, December 9, 2021 at 9:24 GMT+0000

      • Jeg delte det med min lillebror, der var lige plads til en etageseng, et skrivebord og et par stole. Og der var radiator! Så vi frøs kun, hvis fyrmesteren (det var også mig) ikke havde passet sit arbejde. Det kunne være svært, nå vinterens storme drev Sliens vande helt i bund, og oversvømmede kælderen: så skulle der skovles koks fra toppen af bunken, og det var sgu besværligt. Men fyret druknede heldigvis ikke nogensinde. Men oversvømmelse havde vi da 2-3 gange hver vinter.
        Og ja, værelset var nok beregnet for tyendet. Men min bror og jeg var nu glade for at have vort eget.

        AagePK

        Thursday, December 9, 2021 at 18:30 GMT+0000

        • Det er klart rart! at have sit eget værelse.

          I en video for nylig så jeg en havne-grill-fatter i Hamborg fortælle at der jævnligt var oversvømmelse og at huse og fortove var indrettet til det. Det skulle dog ikke forstås bogstaveligt, åbenbart, for han fortsatte med at fortælle at så havde man jo sandsække og gummistøvler, så kunne man alligevel klare sig.

          Tænk at I skovlede koks fra øverst fordi det nederste var vådt, jeg får kuldegysninger! Men det kan man godt overleve, når det kun er en gang imellem.

          Donald

          Friday, December 10, 2021 at 12:00 GMT+0000

          • Stormfloden i 1962, der ramte Hamborg så hårdt, havde den modsatte virkning i Slesvig: al vand blev blæst ud af Slien. Derfor kunne min far tage mit kamera og fotografere de pælestumper, der havde båret Knud Lavards bro over til Mågeøen, hvor hans borg, St Jørgensborg, lå. Findes afbilledet i ” Sønderjylland: Historisk Billedbog”, og i Politikens “Ture i Nord- og Sydslesvig”, på hhv side 56 og 177.
            Og nu ser jeg til min rædsel, at jeg husker forkert: side 57 i Billedbogen gengiver vort hus, og det har jo slet ikke mansard-tag! Jeg græmmes! Nå, men så kan man da se, hvor tæt vi lå på Slien, og hvordan broen sådan cirka har løbet.

            AagePK

            Saturday, December 11, 2021 at 6:36 GMT+0000

            • Åh ja den hukommelse! Der forskes i hukommelse og i hvordan og hvorfor uønskede erindringer dukker op.
              Men hvorfor husker man forkert? i dette tilfælde er det nok fordi der var en skunk, og dermed indvendigt en slags “Mansard” og følelsen af at det var hyggeligt og rummeligt trods småt er så rar en erindring – første gang man fik sit eget.

              Den slags husker man!

              Donald

              Saturday, December 11, 2021 at 13:45 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: