Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Fri adgang til en grundlæggende, autoriseret dansk grammatik?

with 5 comments

Mens jeg søgte på hjælp til forståelse af ordet “efterdi” opdagede jeg, at der på Internettet ikke er en autoriseret dansk grammatik at læse for alle.

Ja, der er Gyldendals, autoriseret i kraft af deres track-record, altså historien bag forlaget, som hovedstøtte i den danske litteratur; – men man får kun lov at læse mod betaling.

Hvad så med Sproget.dk, opstået efter en politisk sprogreform 2003.

[…] det sprogpolitiske udvalgs arbejde i 2003 [, der bl.a.] resulterede i rapporten Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik, blev der afsat kulturministerielle midler til en ekstraordinær indsats for det danske sprog. Målet var at sætte den sproglige informationsindsats over for borgerne og offentligheden i centrum. Et af resultaterne af denne indsats er sproget.dk.

Der formidles og populariseres på fremragende vis; se det andet billede, nederst, de overskrifter er formidlingsoverskrifter: slutkommaet, hvordan sættes det; og: “Find fem fejl”, dér stod jeg af, det er reference-bøger, opslagsbøger, (dictionaries) man har brug for. Endvidere undrer det mig lidt at man lægger vægt på at skrive “korrekt”, når man i andre sammenhæng siger at man registrerer “sprogets udvikling”.

Men er der en vidensbase om sproget – uden “fem fejl” og den slags? Måske er Dansk Wikipedia ved at være det sted, der dækker behovet for kontant viden. Men det er jo svært for et lille sprogområde som det danske at konkurrere med de store internationale sprog, når det foregår på frivillig basis, ingen betaler dig for det, du lægger på Wikipedia.

(Internationale sprog: Engelsk og Spansk. Eller kinesisk? Burde man nævne simplified Mandarin? kan man skrive videnskabelige artikler på Mandarin og få dem oversat til Engelsk og derved dele videnskabelige opdagelser?)

Written by Donald

Tuesday, November 30, 2021 at 11:57 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Problemet med sproget.dk er at man ikke har en klar målgruppe, men spreder sig: citat:

    Målgruppen

    Principielt er det ønsket at sproget.dk skal komme alle borgere i Danmark til gode. I praksis er indholdet dog målrettet:

    · almindeligt sproginteresserede, dvs. sprogbrugere der har en almindelig sproglig interesse eller nysgerrighed, og som således ikke søger information for at løse et arbejdsrelateret problem,

    · elever og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt de studerende og deres undervisere på de videregående uddannelser,

    · professionelle sprogbrugere, som omfatter alle de sprogbrugere der arbejder professionelt med sproglig for­mid­ling, fx korrekturlæsere, informationsmed­arbejdere, journalister, sekretærer m.fl.

    Der kan naturligvis være overlap mellem de tre nævnte målgrupper.

    Donald

    Tuesday, November 30, 2021 at 12:00 GMT+0000

    • Tak for kaffe: professionelle sprogbrugere omfatter åbenbart ikke lærere i grundskolen, jeg tænkte det nok, jeg har ikke været professionel nok. Suk!
      Men jeg fik s’gu da penge for det, er det ikke det, der afgør, om man er professionel? 🙂 Ligesom i gymnastiktimen: en af mine elever var Niels Kromann, så jeg var hans første professionelle fodboldtræner, tø-hø! 🙂

      AagePK

      Tuesday, November 30, 2021 at 17:32 GMT+0000

      • Ja jeg skal ikke sige hvad der foregår i DSN/sproget.dk eller de politiske udvalg, som startede projektet! Man kan grine ad de her ting, men det er godt for formidling til selvstuderende, der ikke har “oplevet nytten af grammatik”, det er lettere at forstå grammatik med mange exempler incl. afsnit, der påpeger almindelige fejl.

        Men hvordan er man så positiv overfor de officielle sprogkanaler, når man samtidig gerne vil beskytte sin selvrespekt? Man har vel lov at sige at Sproget dk s definition af professionelle er forkert og at den iøvrigt er en tautologi! Professionelle sprogbrugere, der arbejder professionelt … : 😎

        professionelle sprogbrugere, som omfatter alle de sprogbrugere der arbejder professionelt med sproglig for­mid­ling, fx korrekturlæsere, informationsmed­arbejdere, journalister, sekretærer m.fl.

        Donald

        Wednesday, December 1, 2021 at 1:24 GMT+0000

  2. Der står jo rent faktisk, at der kan være overlap mellem grupperne 😉
    Jeg vil ikke regne grundskolelærere for professionelle sprogbrugere. Måske til nød dansklærere, men jeg synes, at betænkelig mange af netop disse lader en skræmmende stor del tilbage at ønske mht. beherskelse af det danske sprog. Ingen kendskab til reglen om nutids-r, fx. Eller brug af genitivsapostrof på dansk. Med den slags fejl er man ikke en acceptabel dansklærer, hvis I spørger mig.
    Men det gjorde I sådan set heller ikke …
    I Danmark har man i det mindste et sprognævn, som holder øje med sproget og angiver, hvad der anses for værende korrekt. Det har man ikke i Storbritannien – sikkert også gældende for andre lande, men nu er UK bare det land, jeg kender mest til, udover Danmark. Derovre er BBC’s styleguide den uofficielle, officielle grammatikguru, og hvis man er i tvivl om et eller andet på engelsk, bruges denne.
    Det synes jeg er lidt interessant 🙂

    Ellen

    Tuesday, November 30, 2021 at 20:51 GMT+0000

    • Den engelske og amerikanske holdning til sproget – at det er de store universiteters ordbøger, som sætter normen – virker egentlig meget godt, og bevarer sproget bedre end vi gør i Danmark; der er i det mindste mange politikere, som har et godt sprog, og som i kraft af det når langt; men måske tager jeg fejl, måske var Barack Obama en undtagelse.

      Og måske er Boris Johnson normen?

      Vi lærte på Engelsk-studiet at BBC engelsk er en afledning af Oxford engelsk; Oxford har en række ordbøger og lexica (dictionaries) som henvender sig til sprogbrugere med forskellige forudsætninger.

      Jeg er også glad for Dansk Sprognævn, de kan en masse. Men jeg blev oprigtigt forbavset over den måde de behandler grammatik.

      Donald

      Wednesday, December 1, 2021 at 1:28 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: