Archive for November 25th, 2021
Hvad skal det koste?



Der er en masse brosten, som jeg fik fra et nedlagt haveanlæg, og jeg vidste godt at der skulle 90 cm grus under, hvis man ville forhindre planter i at slå sig ned dér, — eller bare 30 cm, hvis man ville have at det var lettere at hive ukrudtet op om foråret.
Men det skal væk, og jeg ved godt at jeg kan gøre det, men hvis man tager min arbejdshastighed og hidtige resultater i betragtning, så vil det være klogt at hyre en hjælp.
Jeg har fået et tilbud på 6kkr. for fjernelse af Thuja’erne indtil det yderste hul, hvor de sidste får lov at stå fordi de skal blive ved med at skabe læ.
Desuden skulle egen (fra Asserbo, derfor kaldet Asserbo-egen) beskæres og birketræerne topkappes.
Jeg er lige ved at finde en pensionist til at gøre det, men vedkommende kunne ikke rigtig se hvad der skulle gøres. Den professionelle argumenterede med at han er specialist i at gøre det lettere at vedligeholde haven, men på mit spørgsmål hvad han ville foreslå kom der ikke noget svar.
Hvad gør man.
Shopping competition – ny disciplin?


Closed captions, hedder det, når YouTube video’er har text med det, som siges i videoen. Nogle video-udgivere bruge automatisk dannede undertexter (captions) og ser dem igennem og retter de værste fejl, andre tror at det virker eller gider ikke se igennem; men da lydkvaliteten ikke er så god som den kunne være, er det for folk som mig alligevel en fordel at se den automatiske nedskrivning (cc, closed captions).
I et interview med vinderen af den nyligt afholdte Chopin-konkurrence i Warszawa fortæller vinderen, Bruce Liu, at han opfatter klaverspillet som en hobby (han elsker det, selvfølgelig) og han har aldrig følt sig skubbet, presset, til at spille klaver. Jeg ville høre ham selv sige det, og lyttede derfor til interviewet, og brugte closed captions, så jeg bedre kunne forstå hvert ord, også de utydelige.
Og så kan man jo grine lidt ad de fejl, der opstår:
Bruce Liu won the shopping competition
Det er hvad der sker, når man bruger “artificial intelligence” til at forstå sprog og skrive ned, hvad man siger. Så længe det drejer sig om “skod-data”, d.v.s. informationer, som ikke har retslig gyldighed af nogen art, så er den slags jo ligegyldigt, og området er et godt øvelsesområde for Kunstig Intelligens (AI, Artificial Intelligence) .
—===oooOOOooo===—
Somme tider skriver jeg et indlæg i et øjebliks inspiration, in the spur of the moment. Dette er ét af slagsen. Somme tider er det de indlæg, som giver den bedste læseoplevelse.
(Sådan gør en Hotspur, mangler vi nogle ord? I en oversættelse har jeg set navnet Hedspore, men det virker ikke på samme måde som det Engelske “Hotspur”? Vi har så mange andre ord, som Englænderne mangler. En kollega fandt engang et ord om en kursists modstræbende forståelse af emnet, og det var et genialt dansk ord. Hvorfor glemmer man sådan noget?)
—===oooOOOooo===—
[Den slags skillerum var der ofte i mine børnebøger, hvis jeg husker rigtigt.]