Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forsinket Søndagstur

Da jeg begyndte turen var det helt klart og is-koldt.
Man ser en måge, der trodser kulden og et enkelt fly trækker en kondens-streg, som dog hurtigt fordamper pga solen

Jeg ville så gerne holde fast i at komme ud på en lang motionstur om søndagen, men efter lørdagens arbejde med lille familiemiddag og canasta og snak til langt ud på aftenen var jeg træt, og jeg havde ondt i ryggen og benene, og alting.

Mandag var det lidt bedre. Afsted!

Jeg tror at jeg har fundet forklaringen: Jeg er begyndt at lave nogle skulder-bevægelser, måske noget der ligner “pilates”, men i hvert fald noget hvor jeg bruger muskler, som ellers har været henvist til en skyggetilværelse.

Og hvis mit gæt er rigtigt, så trænger de til pauser i begyndelsen af det program, og så (håber jeg) bliver det bedre, når man har været igang et stykke tid.

Det begyndte med at jeg opdagede, hvor godt jeg fik det efter at have tørret fliser af i brusekabinen, op og ned, på hug, strække op, stå og holde i karmen og så nå så langt man kan for ikke træde i pytterne inde i brusekabinen (som man også tørrer op).

Advertisement

Written by Donald

Monday, November 22, 2021 at 23:46 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du må have fat i Marguerite, med Jazzballet, den ligger på youtuben. Der er inspiration til næste gang, du skal i bad, eller bare vaske gulv.
    Use it, or lose it, som vi sportye! mennesker siger.
    Som om! 🙂

    AagePK

    Tuesday, November 23, 2021 at 7:04 GMT+0000

    • Er det Marguerite Viby — Jazzballet, som du hentød til? Tak skal du ha’ det er for viderekomne, hun er jo forud for sin tid, her har Monty Python’s ministery of silly walks vist hentet inspiration!

      😀 😀 😀

      Ja da, jeg skal fortsætte ad den vej. Det som især giver “håb” om at det nytter er at denneher flise-motion jo højst tager et par minutter og giver så meget velvære.

      Til gengæld virker det som om kroppen har brug for noget restituering efter en aktiv dag — det er ikke som mælkesyre i musklerne, men det er som om alting er tungere, indtil man enten har slappet af med computer, skrivning, læsning, eller sågar klaverspil (det er ikke så muskulært krævende som violinspil, hvis man holder sig til småstykker). Så kommer der efterhånden en varmere fornemmelse. Lægen siger det er fordi hjertet er svækket, og altså blodomløbet er langsommere, men på den anden side er EF (Ejection Fraction, mål for hvor effektivt hvert hjerteslag er) tilbage til normalen.

      Donald

      Tuesday, November 23, 2021 at 10:47 GMT+0000

      • Der var en engelsk serie om mad, der er godt for kroppen. Her havde man lagt et indslag med nogle sportsfolk af forskellige køn, der efter en hård træning fik tildelt vædsker til restituition: øl, vand, cola, mælk…
        Dagen efter blev de så testet med spinning og alt det der, ligesom de var startet med, og resultaterne blev holdt op mod hinanden. For mig ikke overraskende: det hold, der fik mælk, klarede sig betydeligt bedre end alle andre. For hvadenten det er sød- eller skummetmælk er stofferne fysiologiske, dvs designede til at kunne optages direkte og uden spild, altså medmindre man mangler evnen til at nedbryde mælkesukker, laktose.
        Så jeg skal da have mindst 1/2 liter skummetmælk om dagen for at kunne klare dagen og vejen.

        AagePK

        Tuesday, November 23, 2021 at 11:12 GMT+0000

        • Man må altid huske at arternes oprindelse er bygget på “opdagelse ved udelukkelsesmetoden”; — men jeg forstår selvfølgelig godt hvad du mener med at mælk er designet til at være nærende og optag-bar.

          Til kaffen går der mindst ½ Liter hver dag, — jeg må hellere måle efter, det er da et godt råd. Men jeg tror egentlig at det er en blanding af langsom omdeling af næringsstoffer (ADP hedder det vist) og langsom fjernelse af urinsyre, som gør, at mine muskler *somme tider* er lidt stive og trætte efter en motionstur, eller efter en anstrengende dag.

          Jeg skal til nyre-kontrol i morgen, og så vil jeg spørge om det.

          Donald

          Tuesday, November 23, 2021 at 15:37 GMT+0000

  2. Jeg har altid holdt på, at rengøring er god og sund motion, og med et stort hus behøver jeg ikke et fitness-center 😀

    Ellen

    Tuesday, November 23, 2021 at 15:45 GMT+0000

    • Det er så sandt, så sandt! Men altså, så skal man også helt op i hjørnerne! 🙂

      Donald

      Tuesday, November 23, 2021 at 15:48 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: