Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?

Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.

Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”

https://politiken.dk/forbrugogliv/art8070161/For-50-%C3%A5r-siden-blev-landet-begravet-i-m%C3%A6ngder-af-sne.-Danmark-var-lukket-ned

28. jan. 2021 kl. 20.14

Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.

Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.

Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.

I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.

Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.

Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.

Written by Donald

Friday, November 19, 2021 at 10:25 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen, Vejr

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der kom så en 100-års-snestorm igen til nytår 1978/1979 – altså kun få år efter – men den gik vist ikke så meget ud over Jylland.

    Ellen

    Friday, November 19, 2021 at 16:27 GMT+0000

    • Der var altså også stort snefald (“snestorme”) i 1980, igen, var der ikke?

      Den i 79 var vist den, hvor DSB opdagede at de ikke kunne finde sneplovene! Det var uhyggeligt for mig som ungt troskyldigt menneske at opdage, at sådan noget kunne ske. De grå-røde sneplove havde stået i banegraven på Hovedbanegården siden tidernes morgen … øh jeg mener siden jeg blev født.

      I mine første år kom jeg ofte forbi Hovedbanegården i København fordi vi boede i København + Fredensborg.

      Donald

      Saturday, November 20, 2021 at 11:53 GMT+0000

  2. 1971 ramte ikke så hårdt hos os. Vinteren 70/71 gav os mange mindre snestorme, hvor vi kun var lukket inde en enkelt dags tid ad gangen.
    Snestormen i 78/79 var ret hård hér. Om eftermiddagen ville jeg på motorcykel besøge mine forældre og tog turen fra landevejen over markerne. Det gik fint indtil el-systemet kortsluttede af fygesne.Jeg efterlod motorcyklen og gik de sidste 3 km over markerne stadig iført styrthjelm med visir, da sneen slog hårdt.
    Det var egentlig kun 2 km i luftlinie; men fygningen var så kraftig, at jeg i første omgang tog landkending af den forkerte skov og gik derved en omvej. Motorcyklen blev hentet et par dage efter med traktor og frontlæsser.

    natural2222

    Sunday, November 21, 2021 at 2:59 GMT+0000

    • Det er frustrerende, når el-systemet svigter på grund af fugt, man står dér, og er pludselig låst, eller kraftesløs. Godt at du havde visir og kunne finde vej efter at være gået forkert den første gang.
      Du milde … sikken en omgang!

      Donald

      Sunday, November 21, 2021 at 11:50 GMT+0000

  3. Jeg havde været på besøg i Flensborg, og skulle hjem til Hjørring. En kammerat forsøgte at lokke mig til at tage et tog senere, men jeg ville gerne lande i Hjørring ved dagslys. Det nåede vi så knap nok: fra Fredericia var der ekstra passagerer fra andre tog, og i Aarhus sad eller stod vi som ansjoser i mange dåser, der var end ikke plads til olien: så mange tog var allerede aflyst, og busser og biler kunne heller ikke komme videre. Senere fortalte en kollega, at han kørte rundt med pansret mandskabsvogn i de dage, for at køre fødende og andre patienter til sygehusene.
    Her på øen måtte vi efter snestormen, der begyndte den 29. December 1978, meget indstændigt bede børnene om ikke at række op efter el-trådene, når de tog den ned ad kælkebakkerne. Så højt var ungerne jo kommet op. Skulle vi ind til byen, gik vi oppe på hækkene, og satte os til hvile på gadeskiltene. Bageren i Bregninge fik man kontakt med ved at råbe ned i skorstenen. Vi kunne have taget en kælketur ud af et loftsvindue, hvis vi havde villet. Men jeg var bange for at synke til bunds, så vi lod være.
    Men ellers husker jeg snestormen den 14 April 1966: Den ellers så åbne landevej fra Slesvig til Flensborg var pludseligt forandret til en hulvej, hvor sneen var skubbet til side, og stod højere end vor bil.
    Isvinteren ’81 og ’82 gav jo samtidigt også sneproblemr, ikke fordi der faldt meget sne, men fordi den sne, der lå over hele det sydfynske øhav, og langt over mod Als, fik et godt snelag, der så var let at få til at fyge ind på øerne, bare det blæste en smule. I de år havde vi kulderekord: -25,6 og -31,2 grader. I skyggen! 🙂 Vi blev landfaste med Europa!
    Samme i 1986: isen skruede højt op langs drejet, flere metre, og færgerne måtte arbejde hårdt. Først den 18 Marts brød isen op for alvor: vor datters fødselsdag.

    AagePK

    Sunday, November 21, 2021 at 12:05 GMT+0000

    • Jeg har prøvet at blive forsinket af en snestorm, men er det ikke sådan, at når man er ung, så er det egentlig ikke så slemt, det er spændende, og man ser, oplever. Var det sådan du havde det på turen fra Flensborg til Hjørring? Det er jo altid en lang tur, men dog ikke en hel dag!
      Ja, December 1978 hvis jeg husker rigtigt, så var det isnende koldt og med meget sne, men at børn på kælk ligefrem kunne nå el-ledningerne? Var det i spøg at I sagde at de ikke skulle række ud efter dem? Var masterne væltet?

      I en af de kolde vintre 1978-81 (vi boede i Vangede, flyttet til en lidt større og dejlig lejlighed, jeg husker det meget tydeligt) da var der så meget sne, at en tunnel under landingsbanen ved Kastrup Lufthavn på vejen til Dragør/Store Magleby mv. blev tilsneet, så passage var umulig, og maskiner til rydning havde man ikke, så det varede længe før den kunne bruges, og bilister, busser – og cykler, hvis der var nogen! måtte køre en lang omvej.

      Landfast med Europa! Ja bare Svenskerne ikke så deres snit til at besætte Ærø!

      Jeg kan godt huske de kulderekorder. Det var faktisk ikke så ualmindeligt, at man havde isvintre dengang, og jeg kan ikke forstå at man afskaffede isbrydere og sneplove bare fordi de ikke skulle bruges i 20 år :mrgreen:

      I 1986 oplevede jeg for første gang isskruninger, og af en eller anden grund var jeg hjemme, da “isen skød” — dvs havisen på Øresund begyndte at revne formentlig pga. pres fra Østersøens højvande.

      Ja man husker den slags begivenheder, og så er det jo dejligt, hvis man kan knytte en god oplevelse dertil, som datterens fødselsdag.

      Ja – vi burde grave lidt mere i extrem-vejr fra de sidste 50 år, der er faktisk nok at tage fat på. Har klima forsker Jesper Theilgaard (27 år i DR som vejr-mand) har han ikke skrevet en bog om det? Han holder foredrag, det må undersøges.

      Tak for herlig kommentar!

      Donald

      Monday, November 22, 2021 at 23:38 GMT+0000

      • Jo, det var da spændende, og man sad også og godtede sig ved tanken om de to kammerater, der nu ikke nåede frem. Sådan er vi menneske-børn jo nu en gang. Til gengæld havde man det ikke godt ved de blikke, man fik fra gangen fra dem, der var kommet for sent til en siddeplads. Men vi kunne ganske enkelt ikke rejse os.
        Fordi vi havde den store havflade dækket med sne, var der jo rigeligt at tage af ved snefygning: jo, vi havde sne helt op til gavlvinduet, ja, der var sne så højt ved visse kælkebakker, så man kunne nå el-ledninger ved bare at strække armene op, og ja: vi satte os på gadeskiltene! Ikke fordi det var behageligt, men fordi vi kunne, og så havde vi da noget at fortælle børnebørnene.
        Jeg har heller ikke fattet det der med at sælge isbryderne for en slik, nærmest mindre end skrotprisen: de kunne være lejet ud til Antarktis om sommeren, russerne har jo tjent godt på at sejle turister med deres isbrydere.
        At vi var landfaste fik betydning for Ærøs biodiversitet: det hændte, at der over færgens højtaler kom besked:” Ræv på isen til styrbord!” og så så vi ræve, der fandt fastfrosne måger, svaner og gæs, og gjorde sig til gode med skroget. De endte til sidst på Ærø, og siden har vi haft ræve herovre. De var ellers blevet udryddet engang i ’50-erne, blev det fortalt.
        I dag tager togrejsen fra Flensborg til Hjørring 5.20 t, dengang blev det så lidt længere. For dem i bil blev det et par dage: lastbilerne havde det svært på de lange bakker nord for Aarhus, og de spærrede det hele.
        En lokal entreprenør fik for øvrigt kommunalen til at holde inde med snerydningen på 2 veje: han skulle lige låne en snefræser fra Norge for at få afprøvet, om det var noget at investere i. Resultatet var, at 5 kolleger, nogle med små børn, var afskåret fra at komme på arbejde, så de blev demonstrativt hjemme. Så tog inspektøren fat: han havde en fortid på Grønland, og udstyret med pels og ski kom han på uventet besøg:” Kan jeg komme over markerne, kan I osse!” Han tænkte ikke på, at ikke alle har ski, og at flere havde små børn!
        Først da teknisk udvalgs formands kone var forhindret i at komme til eftermiddagskaffe hos kusinen, blev problemet løst: vejen skulle ryddes, og det nu! Så måtte kammerateriet med snefræseren udskydes!

        AagePK

        Tuesday, November 23, 2021 at 6:47 GMT+0000

        • Vejene dengang må jo have været noget andet; selv om jeg ikke har oplevet Jylland før E45, så har jeg jo dog kendt København før den første danske motorvejsstrækning, Lyngby – Hørsholm, blev indviet. Det var en stor dag, omtalt vidt og bredt i dagspressen.

          Kort sagt, der er også lange bakker på E45 syd for Århus, og hvis de er endnu værre nord for, så det har været en frygtelig omgang glideri for lastbiler med gamle slidte dæk.

          Den skole inspektør må have været noget særligt, hjemmebesøg på ski! Havde han ingen humoristisk sans? Eller social sans? Eller forståelse for det, vi i København/Frederiksberg kaldte “snefri”?

          Donald

          Tuesday, November 23, 2021 at 10:43 GMT+0000

          • He was sense-less! By all means!!! Sorry, det var vist danglish, det sidste. Men jeg mener det! 🙂
            Men det værste var sådan set det, at byrødderne lod lige den vej, hvor der boede flest lærere, plus et par andre kommunalt ansatte, være lukket for al trafik i flere dage, for at tækkes en entreprenør. Jeg kan ikke huske, om han på det tidspunkt sad i kommunalen, men det gjorde han ellers en del.
            Og så at udvalgsformandens kone kunne få lukket vejen op, til et privat ærinde. Det var lavt. At hun talte mere end de 6 lærere, der skulle have børn afsted, og på arbejde.
            Nå, nu er de fleste døde, og nok et varmere sted.

            AagePK

            Tuesday, November 23, 2021 at 11:00 GMT+0000

            • De bliver stegt! :mrgreen:
              Her går jeg og tror at der ikke er ret mange egotister, og at politikere som hovedregel er idealister og samvittighedsfulde dygtige mennesker.

              Jeg tør næsten ikke følge med i lokalpolitikken, for det var tydelige tegn på at der var noget galt, da kommunen privatiserede dele af hjemmepleje og socialcentre — kommunaldirektøren var nepotist og egotist. Den socialdemokratiske byrod løftede øjenbrynene dengang jeg sagde at man skulle passe på korruption, men året efter blev kommunaldirektøren fyret (med en fed løn) og nogle år efter igen ansat hvis jeg husker rigtigt.

              Men tilbage til Marstal og sne dengang, jeg kan godt regne ud at et tilfrosset hav med et lag sne kan give anledning til nogle kæmpe-snedriver. Det har vi også haft her, fordi der jo er 2 km “fri udblæsning” fra vest mod vores mark/matrikel, så en stærk vind giver snedriver. Det er længe siden nu, men … som bekendt skifter vejret, og med første nattefrost i November kan man vist godt få en isvinter.

              Mulighederne med gamle isbrydere, Grønland, turister, Ilullisat, — det kan selv jeg forstå, selv om jeg ikke ligefrem er vant til at tænke entrepreneur-tanker.

              Donald

              Tuesday, November 23, 2021 at 15:33 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: