Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 19th, 2021

Sol ned før 16 op efter 8

… dagene er nu under 8 timer, men der er alligevel mange smukke øjeblikke (især når man kan tillade sig at gå udenfor mens det er lyst!)

Jeg stod i ti minutter eller mere og nød det smukke syn og tog 18 billeder: opklaring og solnedgang. Nogle (få haha) billeder er med her. Det flotteste, et panorama, egner sig ikke til weblog formatet, det er faktisk for bredt, så jeg prøver FB som jeg jo har opdaget giver mulighed for … liiidt … større billeder (det var Huskebloggen, som gjorde mig opmærksom på det.)

Billederne er i kronologisk orden. Kameraet kunne ikke fange alle virkninger af det røde aftenlys, kun da det var stærkest – man kan se på billedet af plænen hvordan efterårsbladenes røde farve reflekterer Solnedgangens røde lys.

Written by Donald

Friday, November 19, 2021 at 15:31 GMT+0000

Posted in Foto, Vejr

Tagged with

Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?

Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.

Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”

https://politiken.dk/forbrugogliv/art8070161/For-50-%C3%A5r-siden-blev-landet-begravet-i-m%C3%A6ngder-af-sne.-Danmark-var-lukket-ned

28. jan. 2021 kl. 20.14

Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.

Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.

Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.

I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.

Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.

Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.

Written by Donald

Friday, November 19, 2021 at 10:25 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen, Vejr

Tagged with