Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Indkøb til to

Det er svært at købe ind til én person. Det er økonomisk for alle parter med lidt større portioner, og så må man jo lave mad, hvor halvdelen kan gemmes og varmes næste dag.

Det er utroligt at priserne stiger så meget, som de gør, målt af Danmarks Statistik og gengivet i nyhederne DR.dk flere gange i løbet af ugen.

Især fordi jeg ikke rigtig kan se, at mine udgifter stiger.

Men man har jo ikke lyst til at offentliggøre at man har det så godt og at det er OK at priserne stiger, når man ved at det er vigtigt at pensioner, bankrenter mv. skal justeres efter den tilstand, som riget er i, rent økonomisk set. Man skulle jo nødigt skubbe til den opfattelse at pensionister har det for godt.

Advertisement

Written by Donald

Saturday, November 13, 2021 at 11:51 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvis jeg var alene, ville jeg nok altid lave mad til to eller tre dage – jeg ville ikke synes det var sjovt at skulle lave varm mad hver dag. Og selv om vi er to, laver jeg ofte to-dages mad – især når jeg laver supper eller gryderetter; begge dele er det næsten umuligt at lave lidt af 🙂

    Ellen

    Saturday, November 13, 2021 at 20:51 GMT+0000

  2. Mad til én person må være svært.
    Vi har svært nok ved at lave mad til to, når vi for år tilbage havde 3 sønner hjemme ofte med besøg af venner og kærester.
    Dengang kunne en pandefuld bøffer få ben at gå på.

    Mange af prisstigningerne har også rod i øgede avancer. Men når der er rift om tingene stiger priserne.
    Man kan følge prisudviklingen på de store landbrugsråvarer her:
    https://www.dlg.dk/
    Hvis man trykker på “Se priser” under dagsprisen på hvede/raps/soja får man en oversigt over prisudviklingen måneder tilbage. Det er vanvittige prisstigninger. Verden fattes føde.
    Holder det høje prisniveau ret længe går vi en urolig tid i møde.

    natural2222

    Monday, November 15, 2021 at 4:26 GMT+0000

    • Det skal jeg gøre, jeg kan jo ikke lave et statistisk bureau med den tid jeg har, det er en opgave for et større hold. Men man har brug for opsummeringer, og fra flere hold, helst. Tak for link!

      Jeg tror vi går en urolig-ere tid i møde, atlså foreløbig ingen katastrofe, jeg har godt nok ikke noget at have det i, men jeg tænker i retning af at vi har så meget overskud på madproduktionen herhjemme, at vi bør spænde livremmen ind.

      Men der er jo frygtelige hungerkatastrofer flere steder i verden lige nu. Etiopien, Sudan, Afghanistan – dem kender vi og de forsvinder ikke.

      Donald

      Monday, November 15, 2021 at 12:46 GMT+0000

      • Jeg forestiller mig bestemt heller ikke en katastrofe på disse breddegrader. Den udebliver med stor sandsynlighed også denne gang, og vi kommer ikke til at fattes noget som helst.
        Den slags lader vi vandre ned til verdens nederste lag, hvor våben kommer forud for føde.
        Jesper Klein sagde engang, at krise er når vi skal spare en lille smule på noget af det vore bedsteforældre end ikke kendte eksistensen af.

        natural2222

        Monday, November 15, 2021 at 15:57 GMT+0000

        • Den bemærkning fra Jesper Klein rammer lige i solar plexus.

          Donald

          Wednesday, November 17, 2021 at 7:10 GMT+0000

  3. Jeg har det nu ikke så svært med at lave mad til én, når nu konen bliver nogle dage på Sjælland for at pleje sine mormor-gener. Selvfølgeligt ser jeg efter priser, og er der tilbud på medister, tager jeg pakken, steger, og tager fra til 2 dage. Resten går i fryseren. Sådan også med koteletter og bøffer: så ligger der nogle færdige pakker i fryseren, lige til at tø op, og jeg får lidt mere fra hånden de dage, hvor jeg ikke skal bruge tid på madlavningen. “Der er altid noget at gøre for en husfar…”
    Farmer har for såvidt ret i, at Verden fattes føde, men når op mod 30-40% spildes på vej til markedet, smides ud af butikken på grund af én plet, går for tæt, men ikke over datoen, eller i hjemmet man samler på rester i hobetal i kæleren, hvorefter de får mugpletter….
    Vi har altid noget suppe i fryseren, og så bliver rester til suppefyld. Mous okse-eller hønsekød-supper er lavet på rigtigt kød, modsat ekstrakter eller terninger: de er lavet af gærekstrakt; brugsen har jævntvæk Mous til en 10’er.

    AagePK

    Monday, November 15, 2021 at 6:47 GMT+0000

    • Det er selvfølgelig det rigtige at gøre, udnyt tilbud, og sørg for at lægge til side.

      Det der sker for mig, er at jeg får lyst til en dejlig varm friskstegt frikadelle eller hvad det nu er! Og så ryger der lidt mindre i køleboxen!

      Iøvrigt en god ide med suppe i fryseren, det har jeg ikke altid, de må jeg sørge for.

      Mou suppe er faktisk rigtig god, ja.

      Donald

      Monday, November 15, 2021 at 12:49 GMT+0000

      • Jeg glemte jo helt det der med prisstigninger: i Oktober var USAs inflation på 6,22%! EUS er på 3,4. Set på rateinflation.com Og det bliver vist ikke bedre foreløbigt. Jeg er rimeligt glad for at have omlagt mit lån til 1%.
        Problemet er, at arbejderne, middelklassen, kræver kompensation i lønnen, og så kan det hurtigt gå galt. Folk vil jo absolut have de ting her og nu, som de ikke kan få. Bl.a fordi containerskibene ikke kan komme ud af havnene, og kineserne lukker hele havne, hvis en enkelt loppe hoster.

        AagePK

        Monday, November 15, 2021 at 15:56 GMT+0000

        • Hvad skal man sige til det, “arbejderne, middelklassen, kræver kompensation i lønnen …”

          Det kan være en måde at skyde skylden på en anden interessegruppe. Den indlysende styreform, man har haft i DK (jeg ved ikke hvor længe, men det blev tydeligt for mig i løbet af 1960’erne) med at regne ud hvor stor væksten er, og derefter fordele “kagen” mellem de lønslaver og rentiérer (og virksomhedsejere) — den styreform er jo logik for burhøns. De venstre-orienterede partier krævede ikke større lønforhøjelser end at kunne modsvares af væksten, men da export-situationen blev vanskeligere, så er det klart at export-virksomheder klagede og mente at det ville være rart at betale mindre i skat og løn. Den saglige debat fortonede sig i tåbelige u-beregnede krav og påstande.

          Men et lille land som DK kan faktisk ikke modvirke svigtende bacon-export på anden måde end at sænke priserne, så en tilbageholdenhed på lønsiden var nødvendig.

          Måske det var den sitaution, som fik Anker Jørgensen til at foreslå “OD” overskudsdeling, Lønmodtagernes Dyrtidsfond var en “reparation”.

          Jeg er IKKE expert, men så meget kan jeg da sige, at overskudsdeling ikke uden videre modsvares af en ansvarsdeling og investeringsdeling, og jeg gætter at det var derfor det var dødsdømt. Desuden var det på det tidspunkt, at Arbejder-virksomheder (Bryggeriet Stjernen, rugbrødsfabrikker mfl.) begyndte at gå fallit.

          Der skete en højredrejning og det er ikke helt klart hvorfor; det er måske den naturlige konsekvens af ensidig dominans gennem længere tid.

          Donald

          Wednesday, November 17, 2021 at 7:09 GMT+0000

          • Jeg har lidt svært ved at se sammenhængen.
            Min oplysning om inflation i USA på 6,22% skal ses i historisk perspektiv: derovre har det altid været løftestangen for at få lønningerne op. Hvilket de fleste synes, er rimeligt, for de skal jo stadig brødføde familien.
            Overskudsdeling er jo en helt anden historie: den har vi i bedre tider, når der er et umanerligt overskud, som vi jo her i landet kke synes, at aktionærerne skal beholde for sig selv. Der har man så en lidt anden vinkel i USA: især nøglemedarbejdere får i opstartfasen tilbudt aktier som kompensation for lave lønninger, så er de også mere interesserede i at tage overtimer, da de kan se, at der er muligheder for rosiner i pølseenden. Bare tænk på folkene, der var med til at starte Microsoft og Apple.

            AagePK

            Wednesday, November 17, 2021 at 9:40 GMT+0000

            • Hvad mener du med “sammenhængen” ??? Der er jo ingen … eller mener du det med at Anker Jørgensens forslag om at lave overskuds-deling ikke var en slags videreføring af det hjemlige princip med først at udregne “kagens størrelse” (væksten, eller det overskud, der var til rådighed for lønstigninger) for derefter at dele det mellem faggrupperne ved overenskomstforhandlinger?

              Sådan tror jeg at OD-forslaget kom til verden, dette urealistiske forslag om at virksomheder skulle dele overskud; jeg husker hvornår jeg hørte det første gang, men jeg husker ikke hvad de nærmere detailler gik ud på, man skal jo deklarere et overskud til skattevæsenet og det er — som bekendt — ikke muligt for alle typer virksomheder, A.P.Møller sjusser sig til en rimelig skatte-størrelse og andre virksomheder kan flytte overskud ved at handle med sig selv i andre lande, og så fremdeles.

              Donald

              Wednesday, November 17, 2021 at 12:39 GMT+0000

              • Jeg berettede om USAs inflation, og EUs, der kunne jeg ikke rigtigt bruge Anker, sorry. Det var en helt anden boldgade. USA har så stor indflydelse på vor økonomi, Danmarks indflydelse på USAs, eller EUs for den sags skyld, er ikke eksisterende.

                AagePK

                Wednesday, November 17, 2021 at 16:11 GMT+0000

                • Jeg prøver at forstå. Jeg tog det som en selvfølge at en del af “væksten” skyldes inflationen; altså, inflation==højere priser, så får virksomhederne også mere ind dvs de tjener mere, samfunds”kagen” stiger (ikke i værdi, men i numeriske tal.)

                  Det er ligemeget hvor inflationen kommer fra, hvis den medfører at pengene numerisk bliver flere, så er det inflation og så er der faktisk også en numerisk vækst, som lønmodtagerne skal kompenseres for.

                  Den anden kommentar var røget i “approve”kø — jeg læser den nu.

                  (iøvrigt “==” fungerer som en sammenligning i programmeringssprog, hvorimod “=” som i a=2 er en tildeling/assignment. Jeg kan ikke lade være med at bruge == når jeg skriver om noget, der ligner noget andet, det ligger i fingrene eller i baghovedet.)

                  Donald

                  Wednesday, November 17, 2021 at 16:33 GMT+0000

                • Jeg mener at vide, at økonomerne renser priser for alt, hvad der kan sløre for den reelle inflation, f.eks sæsonale, forudsigelige prisstigninger. Sommerhuse stiger i pris, når ferierne begynder. Det samme med kul, koks, træpiller og fyringsolie, når vinteren nærmer sig.
                  Men at en container-båd lægger sig på tværs i Suez-kanalen, Kina lukker havne ned pga ét coronatilfælde, og millioner af containere derfor ikke når frem til Black Friday, Cyber Monday og jul, så falder købskraften hos forbrugerne kraftigt: hvor de tidligere kunne købe et kamera eller en pc til halv pris, må de nu betale det dobbelte eller 3-dobbelte for julegaverne. Det kostede i foråret 3.000€ at fragte en container fra Shanghai til Hamborg: nu koster det 11.800! Lærte jeg i går.
                  Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et plaster på såret, efter at Anker afskaffede dyrtidsreguleringen. Denne forstærkede jo helt automatisk inflationen. Siden har den danske inflation som regel ligget i bund i forhold til andre lande: derfor har vi pensionister en høj købekraft, sammenlignet med tyske eller amerikanske. Og det er LD jo også medvirkende til.

                  AagePK

                  Thursday, November 18, 2021 at 11:28 GMT+0000

                • Ja, man prøver at “rense priserne”, og der gøres et godt arbejde.

                  Man prøver endda at omregne til kroner fra et bestemt årstal, når man så skal opgøre hvad der er prisstigninger, – men så er vi jo tilbage til problematikken med at man aldrig kan sige at en 1970 krone svarer til 20 kroner i dag (mit skøn, måske er det bedre at sige 10 kr, men jeg kan godt lide at overdrive …)

                  Tænk at det kan betale sig at punge ud med ca. 87,700 Danish Kroner for at få en container transporteret fra HongKong til Hamburg.

                  Donald

                  Thursday, November 18, 2021 at 12:45 GMT+0000

                • Det var netop problemet: prisstigninger på transport har ført til, at mange handler ikke mere kan betale sigMen hvor skal man så få varerne fra? Når først produktionen i Europa og USA er lukket ned, går der jo et stykke tid, inden fabrikken kan skaffe remedier og råvarer, så de kan starte produktionen forfra. Og så er det lige meget, om det er kuglepenne, havemøbler eller boremaskiner og plæneklippere. Eller hovedpinepiller. 🙂

                  AagePK

                  Thursday, November 18, 2021 at 15:18 GMT+0000

                • OK, — men hallo — jeg var ikke klar over at der ville opstå varemangel; det er jo snarere det omvendte, der har været tilfældet i de seneste år, eller bedømmer jeg situationen helt forkert, når jeg går gennem den nye Harald Nyborg-forretning i en tidligere fabrikshal i en “forstad” til Helsinge, hvor man kan se enorme varemængder af alle mulige mærkelige ting?

                  Jeg overvejer forresten at købe en busk-rydder eller en ny kædesav, jeg får ikke lavet noget for tiden og det trænges. Men hvis man ikke kan få det, så vil jeg nok kunne klare det til foråret med den gamle el-kædesav selv om den er tung og ikke rigtig skærer hurtigt, selv om jeg har slebet skærene efter alle kunstens regler.

                  Donald

                  Thursday, November 18, 2021 at 19:11 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: