Hvis jeg var maler — nej ikke photoshopper
Det sidste billede fra Søndagsturen har jeg ikke medtaget i det tidligere indlæg om udsigtsbænkene på Brunebjerg, den lille bakke ved siden af Den Store Strandparkering ved Tisvildeleje og Tisvilde Hegn.
Målet var at fange lyset fra Spodsbjerg fyr med lys på, og det kan godt være svært, hvis det som Kullens Fyr er et lysglimt på et sekund fra et drejefyr (et, der sender lysstrålen rundt i horisonten, 360° på 60 sekunder ca.) sådan som Kullens Fyr.
Da det jo var tusmørke, går mobil-kameraet automatisk på lang exponering, og man ryster jo på hånden, billedet bliver sløret, udvisket (blurred, hvad hedder det på Nudansk?) — men netop derfor kan jeg godt lide dette billede, så jeg syntes det skulle med.
Skriv løs 
Blurred oversættes med sløret, men du kan da fint bruge udvisket.
Men fange “lyset fra Spodsbjerg fyr med lys på”? Kan man da ikke fange lyset fra Spodsbjerg fyr UDEN lys på? 🙂 🙂 🙂
Altså, jeg kan ikke se lyset fra Spodsbjerg fyr, Langeland ligger i vejen; men jeg kan se Kelsnor fyr, det er også på Langeland. 🙂
Eller er der noget, jeg har misforstået? 🙂
AagePK
Thursday, November 11, 2021 at 18:32 GMT+0000
Spodsbjerg ligger ved Knud Rasmussens hus mellem Kikhavn og Hundested (eller er det omvendt) og så er der selvfølgelig også en Spodsbjerg på Langeland, hvorfra man kan få færge til Lolland.
Men sprogligt kan man få hikke af at se lyset fra Spodsbjerg fyr med eller uden lys på (når vi ser noget, er det jo lyset der tilbagekastes fra tingen, som vi får i øjet) … så det var måske derfor jeg skrev lidt klodset, at man i den smukke aftenstund kunne se lyset fra fyret med lys på … det lyder bedre at man ville fange “lyset fra Spodsbjerg Fyr når det er tændt” og så overlade til læseren at dechiffrere det.
Skrev jeg virkelig så klodset? Det er ofte et resultat af at man reviderer en sætning for at gøre den letlæst, og så glemmer man at synkronisere begyndelsen af sætningen med slutningen.
Donald
Thursday, November 11, 2021 at 19:59 GMT+0000
Jo, jeg var godt klar over, at der findes et andet Spodsbjerg, jeg har endda set, at Knud Rasmussens hus ligger tæt ved. Jeg synes bare, det er sjovt, at på trods af landets lidenhed må vi genbruge stednavne, vi kan åbenbart ikke finde på noget nyt. 🙂
AagePK
Thursday, November 11, 2021 at 22:46 GMT+0000
Tror du ikke det er lidt ligesom med Hans, Per, Niels, Søren, Christian og Frederik? Man genbrugte navne med en vis betydning, fordi man syntes det lød godt. Det er en mellemting mellem “jeg er s’gu min egen” og “vi er alle i samme båd”.
[Edit: Hov her var en halv sætning – rettet:]
For mange navnes vedkommende, Valby (By ved Engene eller markerne) Lyngby, Rødby, Frederiksdal, Frederiksberg, så er det genbrug af navne med lidt mening i, måske en henvisning til stedets særkende; — så derfor, når man har en fremspringende skrænt, så er det fristende bare at kalde den “forbjerget” og i gammelt ordforråd “spodsbjerg”.
Hvad ville folk dog ikke tænke, hvis vi omdøbte den til Esalpum eller Zetqup. Næ, du, det skal være noget vi kender, ikke de der underlige ord fra den anden side af kommunegrænsen.
Forleden hørte jeg at der før kommunesammenlægningerne i 1970 havde været 1000 kommuner i Danmark, jeg gangede med nuværende antal kommuner og ca. 7 sogne i hver, det kommer deropad. Men det er jo fordi rejsen fra fx. Marstal til Søby var en dagsrejse, — eller fra Vejby til næste landsby (Valby) 7km. i hestevogn, det er da henved halvanden times transport, og hvad skulle man så dér, hvis det var en almindelig landsby? Og en tur til købstaden må have været en lang rejse. Et tog, som kørte 30 km. i timen, forbløffede H.C.Andersen, som syntes at træerne fo’r forbi.
Nå.
Donald
Thursday, November 11, 2021 at 23:59 GMT+0000