Jeg havde glemt at det er d.10 November …
… så derfor gik jeg glip af en undskyldning for at stege en gås (bare en lille én, som kan være i ovnen).
Historien om Morten Bisp og de sladrende gæs
Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours eller Sankt Martin. Martin var romer og levede i det nuværende Ungarn i 300-tallet. Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær og drog i krig i Gallien.
Martin havde et varmt hjerte for de fattige og blev betragtet som hellig, fordi han kunne helbrede de syge.
Historien lyder, at befolkningen i den franske by Tours derfor ønskede at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. For at undgå det, gemte han sig i en gåsesti. De skræppende gæs afslørede dog Martins gemmested, og da han blev fundet, blev han tvunget til at påtage sig embedet som biskop.
Martin af Tours straffede derefter gæssene ved at beordre at alle hvert år skulle slagte og spise en gås.
Morten Helgensdag den 11. november er Martin af Tours’ dødsdag, og i Danmark fejrer vi mortensaften dagen før, nemlig den 10. november.
I Danmark blev historien om biskoppen i gåsestien første gang trykt i 1616, og Martin af Tours fik navnet Morten Bisp.
Jeg glemmer det også hvert år. Næsten. Sommetider får vi et andebryst eller lignende, for en hel and til John og mig er lige i overkanten.
Ellen
Tuesday, November 9, 2021 at 8:46 GMT+0000
Ja det er jo til flere personer. Jeg havde nu håbet at kunne samle resterne af familien. 🙂
Donald
Tuesday, November 9, 2021 at 17:55 GMT+0000
Mine børnebørn, der går i børnehave, synger om at gå lanterne, en af de mange skikke omkring Martin af Tours. På youtuben kan du finde” Laternesange”, de er oversat fra tysk og kommet til landet via Rudolf-Steiner-skolerne. I Tyskland gik også jeg som barn i et dansk optog, med elever fra de danske skoler, med orkester foran, mens vi sang lanterne-sange.Så min datter blev da noget forbavset her i sidste uge, da jeg kunne alle vers udenad: selv om det altså var på tysk.
Nu er St Martins dødsdag jo den 11.11.397; men vi danskere har jo vanen med at fejre festerne aftenen før de sker. I Tyskland har man forøvrigt lagt Martins-festen i hænderne på Martin Luther: hans dåbsdag skulle også være den 11.11., hvorfor han, født katolik, fik navn efter dagens helgen: Martin af Tours. Og de franske lækkerier, Martins-horn, blev i de evangelske tyske områder til Luther-brød!
I middelalderen var November den måned, hvor bønderne skulle betale tienden, i naturalier, heriblandt gæs: de skulle slagtes og gøres holdbare: gåse-rillette i en krukke, med et lag gåsefedt ovenpå, kan holde til jul. Men der røg nok en enkelt ned her og nu.
AagePK
Wednesday, November 10, 2021 at 20:05 GMT+0000
Ak hvor er det smukt! Ja det ville da være en dejlig tradition for både børn og forældre. Tænk at du kunne huske versene!
“Luther brød” må være en misforståelse, man har måske tænkt at Martin henviste til Luthers fornavn?
Jeg har opskrifter på henkogning af fjerkræ! i “Den Gamle Kogebog” af Jacobsen 1809 på Fyen.
Donald
Wednesday, November 10, 2021 at 20:54 GMT+0000
Det var fuldt bevidst, at Martinshorn blev døbt om til Luther-brød: man skulle fortrænge den katolske tro, uanset hvad. Lige som Stalin fortrængte Trotzkij ved at manipulere billeder. Sådan har det altid været: Allerede Horemheb fjernede Tut-an Amon fra steler og anden inskription.
I Helsingør gik man da lanterne, musikskolen har lagt en video ud på youtuben i 2014.
St Martin var jo oprindeligt en romersk soldat, hvilket du kan læse om på dansk wikipedia. På youtuben kan du se optoget: St Martin Kindergärten 2015 Buttermarkt
Farmers gåsebænk er en hyggelig ting, som vi burde genindføre: gæssene blev efter høst lukket ind på stubmarken, hvor de kunne æde spildkornet, der var drysset af. Det gav ekstra fedt til gytten, det ærøske udtryk for fedt-flommen mellem gåsens ben. Uundværlig, når man skal henkoge gåsekød. Rillette d*Oie koster 55 kr for et glas med 170 gram: så hellere lave det selv!
For øvrigt: steg bryst og lår hver for sig: lår skal have lidt længere tid i ovnen, 2 timer ved 150 grader. Så ind med brystet! Og kog resten af skrog og indmad til sovsen. Og kråsesuppe! MED svedsker!
AagePK
Thursday, November 11, 2021 at 9:07 GMT+0000
Jeg har set pseudo-sovjetternes billedmanipulation. Der nogle forkølede forsøg på at skrive nyt undervisningsmateriale til Folkeskolen dengang i 1960’erne og 70’erne, noget af det var kritisk læsning af billeder og billedtexter. Jeg tror den slags materialer stadig findes. Jeg underviste ét år på Gymnasium i 1995, og havde adgang til de gængse bøger, og læste med glæde, bl.a. om historiekritik.
Ja, tænk hvis vi havde en gåsebænk, ja, tænk hvis et parcelhus var indrettet anderledes. — Men hvordan skulle mine samboer kunne holde ud at høre på at jeg øver mig?
Når man er ung, kan man hurtigt høre fremskridt, — når man nu er 75 går det desværre meget langsomt med at få udtryk og luge fejlene ud i klaverspillet, så det er faktisk en fordel, at jeg bor alene og ingen prøver at se TV mens jeg hamrer på klaviaturet.
Og nogen skal jo passe gæssene, selv om de er i en gåsebænk! Jeg har nok at gøre med bare at holde huset nogenlunde støv- og spindelvævsfrit.
Donald
Thursday, November 11, 2021 at 15:17 GMT+0000
Efter Farmers indspark måtte jeg lige genhøre Edvard Perssons “Jag er en liten påg från Skåne”, gåsedrengens sang. Smuk!
Men så kom jeg til at tænke udtale og skrivesprog: hvordan siger du Holgerson, som i Nils Holgerson? For Edvard siger tydeligt mere Holgersen end Holgerson. Lige som når vi siger Persson, ikke person, Jensen, osv. Det er sådan lige mellem, tæt op ad Jens.n, ikk’?
Bare for lige at koge lidt på det der med at skrive som vi taler. De skriftkloge vil jo nærmest have, at vi taler, som de skriver. Uden dialekt. Uden stød.
Men så er det jo ikke dansk mere.
AagePK
Saturday, November 13, 2021 at 7:14 GMT+0000
Jamen jeg kan da godt koge meget mere suppe på at skrive, som man taler, og omvendt, hvilket er lige så vigtigt et emne, kort sagt, så kan man lære mere af sproget ved at læse det og forstå “menings-grammatik”, grundlæggende subjekt og prædikatsled eller som filosofferne siger “en dom”, andre siger et udsagn. Uha, så var der allerede et sidespring ud ad tangenten, men lad os lige se på det mest generelle.
Når man taler, kan man være i dagligtale-modus eller i tydelig-modus. Det er kun de gode talere, som kan skifte; og den evne kan så videreudvikles til at gengive flere hundrede dialekter (det kan jeg ikke, mindre kan også være nyttigt). I Karkers “Sproghistorisk Oversigt” i den gode gamle Nudansk Ordbog står der noget om lydforskydninger. De fører til dialekter og til nye “sprog”, som jo egentlig bare er gebrokkent oprindeligt sprog. (Husker en rar Englænder, som fremhævede forskellen på “a thing” og langsom-tydligt “æi thing”, det er det bedste exempel, jeg er løbet ind i, en dame Fyen som har været sproglærer for udlændinge fortalte, at der stod i en vejledning at man ikke måtte tale overdrevet tydeligt ved diktat, — men hvor går grænsen?)
Ergo: der er mange måder at udtale Holgerson fx.:
Holgerrrs-so···n
Holgåson
Holgåsen
Holgåsn.
Udtrykt så godt som muligt med almindelige tegn (undtagen at jeg måtte fiske lang-vokal tegn frem fra en anden skærm! laaa ···· aaang vokal kan selvfølgelig (seføli) osse udtrygges ved flere på hinanden følgende af samme slags: laaang.
Donald
Saturday, November 13, 2021 at 11:10 GMT+0000
De skriftkloge er ikke altid for kloge, men det jeg lægger i bestræbelserne i Dansk Sprognævn er, at man ønsker at folk, der ikke har lært at skrive ret meget, ikke skal føle at det er forkert at de taler som de gør.
Første gang man skal udtale noget på et andet sprog, kan det være en enorm overvindelse, man synes man lyder dumt.
Der er en ting mere om dette emne, som jeg synes er vigtigt: Dansk har (som de fleste andre Euro sprog) mange ord, som har overensstemmelse mellem bogstav-lyd og udtale (jeg kan desværre ikke komme på den faglige betegnelse):
bo ko lo to
le læ ly
bi, ni, si, ti,
med lidt modifikation: ja, da, ha haha,
Ida + Erik bøgerne lagde vægt på det.
Spansk har en orthografi, som gør at man kan finde en passende udtale ved at se hvordan ordet skrives.
På dansk kan man komme LANGT ved at kunne læse bogstaverne i et ord og prøve med “lydoversættelse”, fx. ved kemiske betegnelser, hvis man prøver at sætte sig ind i nye, komplicerede emner:
Carboxylsyrer
MCPA eller 2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre – et ukrudtsmiddel
osv.
og det er også muligt at komme langt med de internationale betegnelser for de organiske kemiske forbindelser.
(Du kan se det emne optager mig! det tog mig 25 minutter at svare — haha).
Donald
Saturday, November 13, 2021 at 11:24 GMT+0000
Kom hønen før ægget? Kom sproget før dialekten?
Sproget kommer vel til efter nødvendighedens princip. Ret så darwinistisk bliver sproget så the survival of the fittest. Og da kvægnomader har brug for navngive dyr, ting og sager anderledes end en jordbruger, ser vi pludseligt Smillas fornemmelse for sne: lever man på Grønland, har man behov for at kende forskel på de forskellige måder, hvorpå sne arter sig. Lige som rensamerne har behov for mange flere ord for en rens udseende og tilstand.
I Johannes V Jensens Bræen, i kapitlet Jægeraar, får Dreng lyst til kød, af sin egen race, og sætter efter et andet menneske. Det viser sig dog, efter flere dages jagt, at hun er en ung kvinde, og så vækker det pludseligt andre lyster. De blotter tænderne: Det første smil. Og holder siden sammen. Men: de kommer fra hver sin stamme, så hvad sker der nu? De har jo et stort behov for at kunne kommunikere ønsker, behov, jagtteknik osv. Så de må opfinde et fælles sprog. De begyndte altså med hver deres stammes sprog, i Drengs lange ensomhed, hvor han møder mange nye ting, må han selv lægge til, og udvikler vel sit ideolekt. Nu indgår han i et socialt eksperiment, og sammen med kvinden udvikler de et sociolekt. Med børn og børnebørn bliver de vel nok til at danne deres egen dialekt, på baggrund af deres frænders blandede sprog. Men til sidst tænker Johs V J sig vel, at de er nok til at hævde deres eget nordiske sprog: A szprach iz a dialekt mit an armej un flot, som Max Weinreich så rigtigt siger. Og efterhånden, som både normænd, svenskere og danskere fik hver sin arme og flåde, kunne hævde, at de hver for sig havde et eget sprog, og hverken talte nordisk eller anden dialekt.
Ser man på listen over Danmarks dialekter, inklusive den sydslesvigske, bemærker man, at der også regnes med dem, der i dag ligger uden for vor nuværende grænse. Det, og så historien om Dreng, får mig til at mene, at det er på grænsen mellem 2 sprog, at nye sprog opstår, medens dialekter udvikler sig pga afstand til kerneområdet for det lokale sprog: tænk på øboerne: Der er højt til himmelen, og langt til København, så vendelboerne og ærøboerne må klare sig, som de bedst kan, og møder en sejler nye ting i Kina eller andre steder, tager han tingen, eller betegnelsen for den, med hjem. På den måde vokser sproget med låneord: bomuld af Baumwolle, og ikke cotton, f.eks.
På Island er man ikke så begejstret for låneord: man spørger i stedet: hvad skal dette nye fænomen så hedde? En PCer kom til at hedde : tölva. Hvorfor: den beregner tal, og kan regne ud i fremtiden som en vølve, såmænd. En bærbar? Joda: en fartölva! På færøsk hedder den samme indretning så hhv en teldur og en farteldur.
Vi fik ordet bil på samme måde: det tyske Automobil, eller Kraftfarzeug, var for langt. Politiken udskrev en konkurrence, og det blev: en bil.
For øvrigt har vi jo også været leveringsdygtige: prøv at slå ordet køkkenmødding op i wikipedia, og gå så til tysk, svensk og russisk: jo, det hedder sør’me det samme!
AagePK
Sunday, November 14, 2021 at 10:11 GMT+0000
Enig – det er jo en dejlig nem fortælling om hvordan sprog opstår og forandres. Jeg tror også du nævnte min pointe om at forbedringen af sprog sker gennem bevidst arbejde med ordenes former/bøjninger, etymologier, og brugbarhed (Dreng møder Pige af en anden stamme.)
Det, som jeg finder ved at søge på orthografi, udtale og stavning (phonetic spelling og lignende) er også interessante ting. Fik jeg nævnt at Spansk er “taknemmeligt” fordi man kan gå fra skrivning til udtale, folk vil forstå det. Det kan man også med mange danske ord, men vi har flere “Fælder”, fordi tryk og udtale er uregelmæssig – og det synes jeg man burde bekæmpe.
Mit synspunkt er med andre ord, at sprog ikke bliver bedre af sig selv, og at vi bør arbejde på at gøre det bedre og bedre, så at “Dreng kan forstå Pige fra en anden stamme”.
En dansklærer havde en finsk kollega, der var så glad for at hun kunne dansk. Finsk-kollegaen (Finnen?) spurgte om hvordan det gik med “reje ringen”.
“Men hvad betyder “reje-ringen” spurgte dansklæreren. Stave stave … Åh , “regéringen!”
Donald
Monday, November 15, 2021 at 12:42 GMT+0000
Vi snød i år og spiste and i stedet. Gås er sværere at stege uden at den bliver for tør i kødet. De har ikke nær så meget intramuskulært fedt og vi havde et barnebarn med tandskifte på besøg.
Førhen blev de fleste gæs kogt. Så var der næring i suppen og svindet langt mindre.
Gæs var en væsentlig del af datidens kødforsyning. Gæs evner -som kvæg og får- at lave græs til kød og fordelene ved gæs var mange:
Gæs kunne passes af endnu yngre personer end får, køer og heste og derved fik fattigmand børn endnu tidligere en form for udkomme.
Det var jo ikke meget bevendt, hvis gåsepigen døde af sult og kulde under tjenesten, så lidt føde og klæder måtte tøsen have hvis gåseavlen skulle lykkes.
Gæs blev ikke ramt af kvægpest og anden dårligdom og har en formidabel opformeringsevne målt i forhold til fårets to lam og koen og hoppens ene stykke afkom årligt. Høns -og især ænder- kræver korn for at klare sig. Korn var alt for dyrt efter datidens prisforhold.
Gæs var værdsatte fugle:
Min mormor fortalte, at da de kom til gården i 1919 var der stadig gåsebænk i køkkenet. Ganske fornuftigt at passe på de rugende gæs; men lidt særpræget efter nutidens forhold.
Tænk, om den bænk var blevet gemt på loftet et sted!
natural2222
Thursday, November 11, 2021 at 6:59 GMT+0000
Så forstår jeg pludselig min familiehistorie i et andet lys, min farfar var gåsedreng på egnen ved Kolding.
Familiehistorien fortæller at min farfar var gåsedreng, før han blev Cand.Pharm. og derefter brygger, sodavandsfabrikant og meget andet.
Donald
Thursday, November 11, 2021 at 15:12 GMT+0000