Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 6th, 2021

Processen er helt Kafka-agtig

Carl Sagan’s spådom ovenfor drejer sig om politikere, der ikke ved nok; – men den drejer sig også om forbrydere, som ved lidt mere og bilder politikerne en historie på ærmet.

Fx. har vi fået at vide at “globalisering er godt, alle får en fordel, og selv om der går arbejdspladser tabt, så bliver vi alligevel rigere, fordi verden som helhed er mere effektiv.”

Allerede dengang vi var unge, i 50’erne og især 1960’erne, forlød det at man udnyttede / misbrugte billig arbejdskraft ved at få produktionen lagt i mindrebemidlede lande. Det er OK hvis man betaler en ordentlig løn og opbygger forsyninger (vand, strøm, transport, sundhed), men det gjorde man jo ikke.

Vi oplevede, at politikerne kun hørte “Atomkraft er godt og billigt, og der er nok af det”, mens videnskaben sagde “atomkraftaffald henfalder først efter 100,000 år og vi har kun glæde af energien derfra i 10-20 år.”

Kernen i de fire citater er: “when people have lost the ability to set their own agendas or knowledgeably question those in authority; …[cut]… we slide back into superstition”.

Den slags overordnede dystre forudsigelser skal omsættes til praksis: I øjeblikket truer EU med at falde fra hinanden, først Polen, forhåbentlig ikke flere, så kan det reddes, men truslen er der. Retssystemet i Polen er blevet korrumperet af politikere, som ønsker mere magt.

Kan retssystemet i EU hjælpe med at kurere den sygdom? nej vel? Der skal økonomisk pres til. Og hvis det heller ikke hjælper, så kommer grænsebommene op, og så videre, krig, hvis der er tilstrækkelig mange stormagter, som ønsker at “afprøve” deres våben.

Man har anset Trumpismen for at være en parallel til nazismen, og det har været problematisk at nævne det, fordi der er SÅ mange Amerikanere, som har stemt T. Kunne man dog bare have ramt Trump på kriminelle finanstransaktioner. Man har arbejdet på det i 4 år mindst, men stadig er vi kun ved begyndelsen. Hvad kan det føre til?

Mine tanker om det:

For mange mange år siden lærte jeg at retsvæsenet er lavet for at holde de små skurke på dydens smalle sti. De store fisk kan svømme udenom.

Hvis en retssag kan tage et år og der er bemanding til at klare 50 af den slags om året, hvad sker der så, når der (pludselig) kommer 1050 sager, det kan være om racehad, mord, antisemitisme, eller misbrug af banksystemet.

Jaja jeg ved godt at jeg ikke er alene om at have forudset at det dejlige demokratiske system, vores retsvæsen, vores retsstat, ikke kan holde til stress. Men jo flere ondsindede eller egoistiske personer, der opdager det, desto farligere er det.

Og hvorfor gør man ikke noget for at stoppe hullerne?

Hvis en retssat mod fx. tidligere præsident Trump vil tage 3 år, så er der stor sandsynlighed for at han dør inden, og det er vel også i orden. Men så har man spildt en masse penge på et retssystem, der var for langsomt.

Advertisement

Written by Donald

Saturday, November 6, 2021 at 11:45 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Videnskab

Tagged with