Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

En gryde i Bolivia, hævet havbund

Det er et privilegium i vor tid at man kan “rejse” – med billeder – over en stor del af jorden. En henvisning til Maragua i Bolivia førte til denne lille billedtur, først “krateret”, som er en tektonisk plade, der er hævet og hvor kanterne er hævet mere end midten. Eller noget … se nederst.

Det ser noget tørt ud, hvordan kan der leve mennesker dér?

Worldly-adventurer skriver:

One of the activities that had been top of my list since arriving in Bolivia was hiking to the Maragua Crater, a strange rock formation a short distance from the capital and one of the most adventurous trips to take from Sucre.

The crater epitomises why Bolivia is one of the most visually stunning countries that I’ve ever visited: fields of wheat and corn appear in patches across the central ground of the crater, while the surrounding hills seem to roll and swirl – all thanks to the powerful forces of tectonic activity which have shaped the landscape over millennia.

Beyond this example of nature at its most splendid, this region of Bolivia has ancient 2,000-year-old cave paintings nestling in rocky outcrops and dinosaur footprints carved into rocky outcrops.

Hvordan “krateret” er dannet er ikke så let at få forklaret ved en søgning, måske Deutsches Wikipedia er det bedste, her er det næstbedste, Geoscience Research Institute, (grisda, kristent videnskabs-institut med mange Gud-relaterede artikler men med respekt for videnskab) https://www.grisda.org/bolivia-dino-land

Maragua syncline

View of part of the Maragua syncline, known locally as “El Crater”. The pale colored layers correspond to Cretaceous sandstones and marine limestones. In the center, the red fill consists of layers of sandstone of continental origin that are more recent than those at the edges.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, November 4, 2021 at 11:45 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvordan leve der?
    Det kræver generationers øvelse; men er trods alt nok lettere end at leve i super-vådt område.
    Jeg har været i Namib-ørkenen og i Amazonas.
    I Namib er jorden ikke udvasket og derfor næringsrig. Evner man at finde de dyr og planter, som kan indfange den sparsomme væde får man alle næringsstofferne serveret.
    Midt inde i Amazonas er det et kæmpe arbejde med afbrænding af blade og lignende med blot en smule næringssalte for at skaffe sig de livsnødvendige næringsstoffer.

    natural2222

    Friday, November 5, 2021 at 4:48 GMT+0000

    • OK! man kan se på billederne at der er sparsomt befolket, men der *er* befolket. Der er også billeder af markerne i grøn tilstand, så der må somme tider komme regn.

      Donald

      Friday, November 5, 2021 at 10:30 GMT+0000

  2. Hele området omkring Maragua, ja, faktisk det meste af Andesbjergene, består af hævet havbund, med kalk og alle de andre mineralske aflejringer, der hører til. Så hvor der kan skaffes vand, kan der avles mange forskellige afgrøder, bl.a kartofler og quinoa. Det har jeg flere billeder. Rindende vand, og store grønne områder, også med skov.
    Vi kan så trøste os med, at regn, med tilhørende mudderskred, vaskes ned i bl.a Amazon, hvor de lokale allerede i før-colombiansk tid fandt ud af at tilføre jorden knust trækul og derved danne terra preta, se wikipedia, som man stadig gør. Herved holder det aktive kul på mineraler og andre mikronæringsstoffer med forbedret dyrkningsmulighed.
    Hvis man bruger google-maps som helikopter, kan man på satellitbillederne se indhegnede marker langt oppe i bjergene: de har stort set haft marker overalt! Meget fascinerende at se, når man fløj fra Sucre til La Paz og videre til Lima.
    Det mærkedes også, når man besøgte skoler, eller snakkede med de unge, der solgte ting og sager til turister: utroligt mange talte et godt engelsk, og var i opfattelse og iver efter at lære mere ikke tilbage i forhold til danske unge; det fortalte mig, at deres ernæring var god nok, ikke kun fysisk, også til at fodre hjernen. Den kræver nu engang sit!

    AagePK

    Saturday, November 6, 2021 at 19:42 GMT+0000

    • Det er jo interessant, og jeg kan jo på Farmer’s forklaring forstå at min teori om at der endda kan være fordele ved en bar jord; man ikke behøver at behandle jorden ret meget før man sår, og at den kan være rig på næringsstoffer til planterne. – Det er jeg egentlig glad for at jeg gættede. Jeg kunne jo godt se, at der var marker, og på nogle af billederne på Google var der endda *grønne* marker! :mrgreen:
      Der er stadig stammer i Amazonas, som ikke har haft kontakt med moderne civilisation, eller var det på Borneo, man hørte om det? Det var fornylig og det handlede bl.a. om hvordan de kunne udnytte regnskov uden at ødelægge den, men at det var næsten umuligt at stoppe tømmerhugst.

      Det er godt at høre, at de unge du mødte faktisk var vel-ernærede. Jeg har en anden historie om en af de stammer, som boede i Andesbjergene, 2-3 timers gang fra nærmeste vej, og som ikke havde skriftsprog, – de havde brug for vand og uddannelse; de var ernærede, men hvis der var en tørkeperiode (og det sker jo) var det katastrofalt for dem, der var ikke andre ressourcer, som kunne træde ind for deres “daglige” mad.

      Der var danske NGO’er som forsøgte at hjælpe, og en mand på visit til foredrag i Symbion fortalte, at de danske NGO’er var mere velkomne, fordi de regeringer og myndigheder dér var (næsten) sikre på at der ikke lurede imperialistiske planer bag hjælpeaktiviteterne. Det var de lokale sprogs forskellige lyde, der var emnet, for det foredrag, og det var underforstået at man også hjalp med at skaffe mad eller bedre dyrkningsmetoder. Det virkede absurd sørgeligt, at der var et lille samfund, som i den grad var havnet i økologisk fattigdom.

      Men foredraget handlede mere om hvilken styrke det var at forsyne et samfund med et skriftsprog! om man skulle bruge det ene eller andet alfabet (min kæphest er at man skal bruge et latinsk alfabet og så vel at mærke forstå de lydforskydninger, som kan komme på tale lokalt. – Men som man vil vide ligger det Italienske vokal-system meget tæt på fysiologien, og jo mere blødsøden vokalforskydning folkeslag som danskerne foretager sig, desto mere mudret bliver sproget. – Men dansk har potentiale til at blive et godt sprog.) (Sikken en ud-ad-tangenten-parentes!)

      Donald

      Monday, November 8, 2021 at 11:49 GMT+0000

      • Problemet med at konvertere det talt sprog til skriftsprog er, at man først skal blive enige om, hvilke tegn, der er nødvendige for at gengive lyde.
        Vi skriver Tor og Torshavn, og derfor er de fleste syd-danskere enige om, at så må det hedder og udtales, som det staves. Men færingerne skriver og udtaler det Thor og Thorshavn, med th som i det engelske thunder: th er en diphtong.
        w er på jysk, og især wenbomål, også en diphtong: Uen-syssel, siger de “derå’p”. Og uad, uem, uoffor.
        Desuden siger de Hjørring, så man meget tydeligt kan høre h-et.
        Men vi danskere ere, som alt andet levende, opportunister, og sprog-dovne. Hvorfor dog skrive ” Hunden gøer”, det er for langt! Så nu skriver vi ” Hunden gør” Så må du af konteksten selv finde ud af, hvilken ende, den gør med, og tørre op, hvis altså det var bagenden!

        AagePK

        Tuesday, November 9, 2021 at 15:12 GMT+0000

        • Siger de virkelig TH-orshaun? OK så, det er vel i orden. Men kun, hvis det er lokalt og de kender andre varianter af ordene …

          Lydforskydninger er et interessant emne, selv om det også er roden til Babelstårnets ondskab og menneskenes forfald. Der er i Nudansk Ordbog en kort sproghistorisk oversigt af Allan Karker, som bl.a. fortæller at Englændernes “side”, “ride”, “sail” og mange andre har været udtalt som på dansk.

          Vores rektor Oxenvad forklarede, at den danske måde at udtale bogstaverne (når man ikke sjusker alt for meget) svarer rimeligt godt til det, man mener at Romerne sagde, altså i ord som:
          terra, insula, sumus, forat, vagari
          og lignende.
          Men det var nok lidt ønsketænkning, for bogstavernes lyd-historie er lidt mere kompliceret, C var muligvis en “tch” lyd, og formentlig rullede de på ‘r’erne.

          Jeg synes at Dansk Sprognævn har forsømt en chance for at forbedre sproget i frygt for at blive upopulære. Men hvis de nu bare altid registrerer stavemåder, udtryk, osv, hvorfor registrerer de så ikke dine gode idéer?

          Ak ak! Man skal åbenbart være publicerende journalist eller forfatter for at blive taget alvorligt!

          Tak for kommentar og undskyld de mange sidespring! 😉

          Donald

          Tuesday, November 9, 2021 at 18:13 GMT+0000

        • Hov, jeg glemte at den danske IT-forbindelse anbefalede de Bolivianske sprogfolk at bruge nye tegn til særlige lyde. Med den tegn-kodning, som kaldes UTF-8, kan man nemlig godt have mange, mange glyffer (skrift-tegn) som præciserer hvilke sproglyde, der skal gengives.
          Men grunden til at jeg er lidt skeptisk overfor den metode, er, at man hurtigt lærer sig at dobbelt-bogstaveringer som den, du viser ved “Th-orshavn” skal simulere en speciel lyd; – – – hvorfor kalder du den en diphtong?
          De latinske bogstaver er udsprunget af de væsentligste lyde, man kan lave med munden. Men det er rigtigt, at der er nogle ting, der mangler, så jeg er ikke “religiøs” mht. hvordan man supplerer alfabetet, man skal bare være opmærksom på at jo flere tegn, der bruges, desto sværere bliver det for ordblinde og os andre at læse texten.

          Donald

          Tuesday, November 9, 2021 at 18:19 GMT+0000

          • Ja, jeg ved godt, at betegnelsen diphtonger, eller diftonger, bruges om 2 vokaler, som udtales i én lyd; problemet er, at sprognævnet vil have, at vi skriver av!, selv om vi siger au! På den måde forsvinder de fleste oprindelige diftonger, og så har vi klaret problemet med at skulle forklare, hvad en diph/ftong er, eller sådan noget.
            Også når vi siger Goddag! Her er g’et stumt, i virkeligheden siger vi goda-i, næsten lige som i Australien ( her har du igen diftongen Au) hvis vi da ikke siger goddau, som i Jylland.
            I ordet “jeg” har vi endda en triphtong: iai. I én stavelse.
            Det modsatte er en hiat: hvor mange stavelser er der i: jeg dør? Jeg siger:” Iai dø-er. Til gengæld siger jeg:” En dør går op”, der er helt tydeligt forskel: døer er i min opfattelse en hiat, defineret som et ord med to staleser, hvor den første slutter med en vokal, og den sidste begynder med en. Men sprognævnet vil med vold og magt have det til ën stavelse, og siger vi andre dø-er, peger de fingre og kalder det stød og dialekt.
            Men altså: selv københavnere udtaler jo dør og dør forskelligt.
            Thorshavn er iflg tysk Wikipedia et theophon, og th et dentalt frikativ. Sjovt, ikke? Du kan også læse engelsk wikipedia: Voiceless dental fricative. Så vi retter: th er ikke en diftong, men et ustemt dentalt frikativ!

            AagePK

            Wednesday, November 10, 2021 at 19:34 GMT+0000

            • Theophon kan jeg godt forstå! Og at ‘th’ er dentalt frikativ tror jeg nok jeg har lært engang 🙂

              Men ellers er jeg glad for at se en kommentar, der har så stor evne til at høre sproglydende, og som resulterer i en kritisk, analytisk beskrivelse.

              For at supplere lidt havde jeg for 50 år siden en parlør for Englændere, som ville tale dansk, og var ved at dø af grin over, at de forklarede udtalen af “jeg” sådan (tænk Engelske lyde:) Yi –
              Om de også gav flere geniale “transfonemationer” husker jeg ikke, men det kunne være sådan:

              Yi air trat.

              Donald

              Wednesday, November 10, 2021 at 20:51 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: