Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Efterår ved Gribsø

Man kører til den “store” parkeringsplads ved Enghavehus – det var et skovløberhus, nu er det revet ned, men udhuslængen er repareret af en vandreklub, som kalder sig “Gribskovs Hårde Kerne”.

Derfra går man ned ad en nydelig grusvej ned til søen, og rundt om søen er der en sti, som de fleste steder er meget nem, men som ikke er en grusbelagt tør sti, der er mudderhuller, som man må kæmpe sig udenom hvordan man nu gør det.

4 gange om året: Forår, sommer, efterår, vinter – bør man gå en tur i den samme skov, for at lære sig årstiderne, for at forstå hvad det er for et landskab, vi kommer af.

Ikke at vi derved ser tilbage til stenalderen eller istiden, for Gribskov er ikke en urskov. Det er en dyrket skov, som kunne levere træ til bygninger på Sjælland. Historien om hvordan der blev gravet afvandingsgrøfter i 1720 og i mange år frem er ret fantastisk: Man brugte økser og spader af træ, og sådanne spader kan selvfølgelig ikke bruges til at hugge rødder over med. Økser var dyre. Ingen traktorer, ingenting andet end håndkraft, hestekraft. De mænd og koner fik skoven til at blive en træ-producerende skov.

Advertisement

Written by Donald

Tuesday, November 2, 2021 at 11:03 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

%d bloggers like this: