Hvem ved nok om dræning?

• 

• 

Da lokalbanen for et par år siden ofrede millioner eller mere på at lægge nye skinner, var der en ung geolog, som gik på skinnerne og studerede grøfterne langs tracéet (jorden og grusbunken under skinnerne). Vi fik snakket lidt med hende, men fik ikke meget at vide. Jeg ville gerne have fortalt hende hvad vi vidste, for at se om hun havde fået den information, men jeg tror ikke hun var interesseret.

Vi, der bor her, vidste at banen nær var oversvømmet for et par vintre siden, nede ved stationen, som er bygget det sted, hvor åen får vand fra, altså en lavning, hvor der tidligere har været gravet afvandingsgrøfter og før det, før bondestenalderen, har været vandløb. Deraf navnet Askemose Åvej.

Også her, 10 meter højere, er der afvandingsproblemer (se billedet) og mærkeligt nok blev de ikke løst, da lodsejeren fik gravet og fornyet for nogle år siden. Den vandmængde løber i rør under banelegemet og over til vores “trekant” — ubebygget grund — og endte somme tider med at oversvømme min nabos værksted, som han så selvfølgelig har fået beskyttet med større dræn.

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvis det skal være rigtig effektivt; man skulle vel lægge flere drænrør og man skal sørge for at de, der er, ikke bliver lukket af rødder mm. — Lidt har jeg da lært ved at følge “Naturjournal”.

Advertisement