Archive for October 25th, 2021
Ishuset lukker efter Efterårsferien
Det var så den sidste is i år … fra ishuset ved Tisvilde Hegn Strandparkering.
Et motiv – jeg kunne ikke lige komme i tanke om en vinkel, som jeg ikke har brugt før. Så gik det op for mig at det var meget lavvandet og at den meget brede forstrand måske kan inspirere beskueren til at regne ud at havet, når det stormer, skal have mange meter til at “løbe sig træt”.
Hjemme igen glædede jeg mig over at de totalt nedklippede tradescantia har skudt på en måde, så de ikke er ranglede. Det er åbenbart hvad man får ud af at de står ude i eftersommeren. Ved den første frost bliver de ødelagte, men de to her får lov at komme indendørs, og så ryger nogle ranglede ud. Og persillen er så flot, der må være til en rigtig gang persillesovs.
Ja hvad man dog ikke tænker på, når man er alene om det.