Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Lørdagsmiddag sidst i Oktober

Der skulle gøres rent, ryddes bord (“værksted”) og laves mad, jeg besluttede at lave frikadeller, dels fordi Rema havde tilbud på hakket kalv og flæsk, dels fordi det troede jeg at jeg kunne finde ud af … haha. Første hold blev meget flade, fordi farsen var for tyndflydende, viskuøs, si’r man det?

Jeg huskede to æg og en spiseskefuld mel, og en kop mælk, men det var 1 æg – og ikke for meget mælk. Andet hold blev mere kugleformede.

Mærkeligt nok syntes mine gæster at det flade batch smagte bedre. ?!

Jeg havde selvfølgelig ikke tid til at tage flere billeder. Alt skal gå så hurtigt til sidst.

Written by Donald

Sunday, October 24, 2021 at 17:58 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Smagen af frække-deller sidder som oftest i stegeskorpen, og ved flade, udflydende deller er der mere skorpe. Det er sandsynligvis forklaringen.
    Tidligere var frikadellefarsen også mere lind. Vi lærte at røre farsen, til den var fuldstændigt ensfarvet, så man ikke kunne mærke eller se spor af de oprindelige ingredienser.
    Nu skriver du intet om, om du kom kød i, eller hvor meget, men jeg bruger 1 dl rasp, 1 æg og 3 1/2 dl vand til 500 g hakket kød, hakket 2 gange. For sønderjyder er frikadeller med mel ikke frikadeller, der skal rasp i. Og allehånde og nelliker.

    AagePK

    Wednesday, October 27, 2021 at 19:42 GMT+0000

    • O hvor er jeg glad for at du spørger!
      Se her, opskriften som jeg godt kan lide lyder sådan her: 500g hakkket kalv-flæsk,
      2 spsk havregryn, fintvalset
      2 spsk hvedemel
      1½ dl mælk
      1 æggehvide
      1 æg
      1 finthaket løg
      1 tsk tørret timian
      2 tsk salt
      sort peber, friskkværnet

      Men da der kun var 400 g. kjød reducerede jeg til 1 spsk mel, og 1 æg og 1dl mælk + løg og krydderier. Det gav de runde og dejlige frikadeller, som jeg elsker.

      Men første omgang huskede jeg forkert og tilsatte 2 æg til 400 g kød, og måske lidt for meget mælk, jeg gad ikke måle. Med mere og mere mel endte det så med at blive en rimelig substans.

      Men jeg husker en kollegianer-kollega forklare at man lavede (sparetids-)frikadeller ved at dele kødklumpen i fire dele og erstatte den ene med mel, den anden med æg og mælk – men det kunne jeg slet ikke få til at passe hvor jeg tidligere (alene) forsøgte at gøre sådan. Det smagte ikke af frikadeller, jeg tror der endte med at være for meget mel og æg.g

      Jeg brugte min gamle røremaskine, den har holdt i mange år, og det giver en jævnt farvet fars, hvor man NÆSTEN ikke engang kan få øje på de hakkede løgstumper.

      Næste gang prøver jeg med rasp! Det er jo rigtigt, det var det min mor brugte. Men dengang lavede vi jo selv rasp.

      Donald

      Thursday, October 28, 2021 at 9:23 GMT+0000

      • “Dengang lavede vi jo selv rasp…”
        Var det i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset? 🙂 🙂 🙂
        Got*yer!

        AagePK

        Thursday, October 28, 2021 at 19:31 GMT+0000

        • Jamen — hvad skal jeg sige, jeg har købt moderne tiders raps (!) og det har selvfølgelig en “bedst før dato” så derfor er det ikke altid man køber og bruger det. I gamle dages køkken blev franskbrøds-enderne så tørre, at man kunne knuse dem med bunden af en mælkeflaske eller en kødhammer.

          Iøvrigt er det hakk man køber måske, måske ikke kørt to gange igennem en hakkemaskine. Jeg kunne ikke tænke mig at føje det til processen, men det virker som om det hakkede faktisk blandes rigtig godt.

          Forbedringshuset — det er ikke derfra jeg får mine opskrifter, så måske er det derfor de ikke er forbedrede.

          Donald

          Thursday, October 28, 2021 at 21:02 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: