Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skoven er farlig …

Ved Tisvilde Hegn Parkeringsplads var der for et par år siden bygget en skov-legeplads, samme som ved Liseleje og måske flere steder, samtidig med et nyt naturhus i stedet for det gamle tissehus.

Men nu er legepladsen lukket, ikke pga Corona men pga faren for at børn bliver bidt af en inficeret skovflåt.

For 20 år siden kendte jeg en lidt ældre mand, som ofte gik i skoven – han fortalte at han ikke var bange for skovflåter, man skulle bare kradse dem af, og det gjorde lidt ondt, men værre var det heller ikke.

Men faren er jo, at man kan få en hjernebetændelse

Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, det er vistnok rigtigt, at man ikke nødvendigvis bliver smittet, hvis man strax kradser skovflåter af, men tilbage står uvisheden, som giver anledning til panik-angst. Lidt ligesom Corona-virusserne fik regeringen til at gå i panik, og OK – der er reddet mange liv, men der er ikke betalt rettidig erstatning til de exproprierede skind-avlere.

TBE betyder:
Tick-borne encephalitis virus (TBEV) is a positive-strand RNA virus associated with tick-borne encephalitis in the genus Flavivirus.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, October 21, 2021 at 18:52 GMT+0000

Posted in Brok, Skov og have

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ubehandlede smitteoverførsler fra flåter kan være ganske farlige; men det går heldigvis sjældent så galt.
    Det er nok farligere, både mentalt og fysisk, at stuve børnene sammen i et lille institutionslokale, selvom de tilsyneladende også i skoven er indhegnede (-Og det er vel næppe derfor, at det hedder Tisvilde Hegn).

    Jeg er (naturligvis) blevet bidt af et utal af flåter i tidens løb og har faktisk antistoffer i blodet i forhold til en af de sygdomme, man kan pådrage sig (mener det var TBE) uden rigtigt at ane, at jeg har haft sygdommen.
    Gutternes konklusion på de manglende symptomer var naturligvis, at den stakkels TBE, trods ihærdig drønen rundt i blodbanerne, ikke kunne finde nogen hjerne at udvikle betændelse i.

    Borrlia er vist den hyppigste sygdom forårsaget af flåter. Langt de fleste gange lykkes det at finde flåten og få den væk, for det er først efter en tid, at der er overført smitstof nok til at udvikle symptomer.
    Hæver og misfarves bidstedet, hvad jeg også har oplevet enkelte gange, har en penicillinkur, indtil nu, været i stand til at klare problemet.

    Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for, at flåten er naturens bedste ven, idet en veludviklet angst for dyret holder nogen fra skov og hegn og derved nedsætter mængden af naturforstyrrende gæster.

    natural2222

    Friday, October 22, 2021 at 0:45 GMT+0000

    • Det var da også en positiv synsvinkel, at viruserne ikke kunne finde en hjerne at inficere — ha! ha! Der er noget positivt ved alting!

      Det minder mig om noget, som lægerne på Hæmatologisk lærte mig om kredsløbet: Hjernen sidder bag en barriere, som er vanskelig at gennemtrænge, og det hjælper selvfølgelig med til at beskytte hjernen — i cancer behandling har det den betydning, at hvis der er cancer-ramte blodceller, som har fovildet sig ind i hjernen (og sat sig fast dér) så vil det kræve en særlig skrap kemo-behandling (hvis jeg har forstået rigtigt.)
      (Fra Wikipedia:)
      The blood–brain barrier (BBB) is a highly selective semipermeable border of endothelial cells that prevents solutes in the circulating blood from non-selectively crossing into the extracellular fluid of the central nervous system where neurons reside.

      Angående de naturforstyrrende gæster er vi her og andre steder i DK nu i færd med at diskutere, om man skal lave indhegninger i “naturparkerne” dvs. Gribskov, Tisvilde Hegn og en del andre steder heromkring, hvor vi jo er så heldige at der stadig er en del skove eller hegn.

      Det vil være forkert at gøre det af flere grunde, er vi mange der mener, altså, at indhegne og så sætte nogle græsædere ind i hegningerne. En af grundene er, at færre mennesker vil søge ud i natur-områderne, og vi ved statistisk at det er godt for bymennesker at komme ud. Men hvis de så bliver bange for en stor fritgående ko eller tyr, så er det jo ikke så godt. Måske er det heller ikke godt for dyrene, som vil blive overladt til sig selv, (og det var vist ikke vilde okser, man ville sætte ud.)

      Flåten er naturens bedste ven — men denneher natur-legeplads ligger faktisk i udkanten af skoven, 100 skridt fra den store parkeringsplads med grillbar og naturhus, og det er egentlig synd at man har ofret så mange penge, og så måtte lukke og endda sætte hegn omkring. Jeg ved ikke om der faktisk er børn, som blev bidt af flåter dér, men hvis det er bymennesker, så er det jo ikke sikkert at de ved, hvordan man skal gøre.

      Min kusines mand var forstkandidat og ville ikke gå tur i Tisvilde Hegn med mig og kusinen fordi han var bange for flåter. Jeg vidste intet om flåter på det tidspunkt og er heldigvis aldrig blevet bidt af dem.

      Donald

      Saturday, October 23, 2021 at 23:38 GMT+0000

  2. Flåter kan overføre et hav af virus, bakterier og andre ubegagelige gæster. Alene de borelia, der fremkalder TBRF, Tick Born Relapsing Fever, findes i 17 underarter. Bl.a Borrelia hispanica. Nu rejser danskerne jo meget, og derfor skal man huske at tage sine forholdsregler, hvorend man tager hen.
    Men derudover er derflere forskellige arter af plettyfus, tularæmi, Kyasanur Forest Fever, Colorado Tick fever, og værst af alle: vor almindelige skovflåt kan overføre allergi mod kød! Immunglobulin E i kræets spyt fremkalder heftige allergiske reaktioner ved indtagelse af rødt kød, endda anafylaktisk chok.
    Pfitzer styrede allerede for år tilbage en hjemmeside på tysk: Zecken.de, hvor man dengang havde et interaktivt kort over Europa, hvor man kunne følge udbredelsen af flåter med de forskellige vira, bakterier og zoonoser. Det skete langs de store veje, hvor man fandt inficerede flåter ved rastepladserne, hvorfra de så bredte sig. Dette skyldtes, at man i EU må slæbe sine hunde, katte og andre kæledyr med på ferie, f.eks i Spanien. Borrelia hispanica hopper så på hunden ved ankomsten i Torremolinos, og hopper af i Toulose på vejen hjem, osv, og så fremdeles. Helt op til de norske og svenske færgehavnebyer kom skidtet. MEN: sjovt nok IKKE i DANMARK!
    Hvorfor dog ikke? Næh, sådan noget har vi ikke, og vi skulle da nødigt undersøge det, for tænk, hvis vi fandt noget, hvad skulle vi så gøre ved det? Sådan lød det jo også fra Sundhedsstyrelsen mht Covid i starten, indtil Mette Frederiksen skruede bissen på, og sparkede Søren Brostrøm over skinnebenet, til han overgav sig. Han lignede en hængt kat ved første pressemøde. Derfor, og KUN derfor, har Danmark klaret sig så godt. (Nej, jeg stemmer ikke på Socialdemokrabaterne!) Svenskernes håb om flok-immunitet var lige så velanbragt som Bolsenaros i Brasilien: de har nu 600.000 døde! Så sig bare panik!
    Så selv om flere nordsjællandske og bornholmske skovarbejdere blev diagnosticerede, lige som Mimi Jakobsen, var Danmark officielt TBE-fri, indtil man måtte strække våben: jeg mener, at de flåter, man fandt tæt ved legepladsen, stammede fra hunde, der kom på en hundeskov ved siden af.

    AagePK

    Friday, October 22, 2021 at 12:58 GMT+0000

    • Det er skægt at du siger Mette sparede Søren over skinnebenet, for her i familien har vi den teori, at det var Barbara, som sparkede, ihvertfald til minkavlerne, og det var nok fordi hun var kommet i selvsving.

      Angående panik: Hvis det er det, der skal til at man passer så meget på, at jeg ikke bliver smittet, når jeg køber ind i supermarkedet, fordi der ikke er overfyldt, og folk hoster i mundbind og udluftningen er hæftig, så er det OK med panik. Men jeg synes at man burde kunne gøre sig umage uden at være gået i panik. Desværre ser det jo ud til at man faktisk ikke passer så meget på nu, måske fordi man mener at nu er der ikke længere fare – men sygdommen er blusset op igen, syd for kØbenhavn, Ålborg, Skagen og et par steder mere. Mon det er fordi folk går tættere på hinanden dér???

      Mener du at der er en “hundeskov” i Tisvilde Hegn? Jeg tror ikke man må gå med løse hunde dér, men folk er jo ligeglade.

      LegePladsen er hegnet ind for at børnene ikke skal gå hen og bruge den alligevel.

      Donald

      Saturday, October 23, 2021 at 23:50 GMT+0000

      • TBE er så udbredt i Østrig og visse dele af Bayern, så man bliver tilbudt gratis vaccine, du skal bare huske at sige FSME: Frühsommer Meningo Enzephalitis.
        Følgerne af infektion med TBE er forfærdelige: kørestol og ilt resten af livet! Allerede i 2009 blev en mand inficeret i Tokkekøb Hegn, og det blev alvorligt.

        AagePK

        Sunday, October 24, 2021 at 7:16 GMT+0000

  3. Jeg har læst om denne type skovflåt i Frederiksborg Amts Avis – den skulle være særdeles farlig, og 3-7 procent af flåterne ved legepladsen er smittet med TBE-virus.
    Men man kan heldigvis blive vaccineret mod TBE-virus. Det er min veninde med sommerhus på Bornholm blevet. Der er denne virus også.

    Madame

    Saturday, October 23, 2021 at 15:29 GMT+0000

    • Ja, den siges at være en af de slemme! Jeg vil nødig have sådan en omgang sygdom, så når jeg næste gang skal til lægen — eller hos min egen læge — så beder jeg om en TBE vaccination. Med svækket immunsystem (som dog virker stadigvæk) skal man passe mere på.

      Donald

      Saturday, October 23, 2021 at 23:52 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: