Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

At være hjemme eller ikke være hjemme

with 6 comments

Min værtinde havde et problem: Der skulle ankomme en ny ovn fra El-Giganten, leveret mellem kl.12 og 17.

Der kom ikke nogen. Kl.16:30 besluttede vi at gå en lille tur alligevel, hvis der kom en varebil med montør, kunne han bare gå ind, og vi var tilbage senest 10 min. efter. Så vi gik en lille runde.

Da vi var tilbage, undersøgte værtinden hvad der egentlig stod i den sidste mail, det var en art påmindelse eller ordrebekræftelse og der stod til levering d. 14 ml.12-17 — altså ikke d.13

Men i bestilling og faktura stod der – altså også i svar fra El-Giganten – leveres d.13 mellem 12 og 17.

Men der var altså kommet en mail med ændring af leveringstidspunktet, og ikke med anmodning om bekræftelse, blot som en kommando: Vær hjemme d.14! Men der ville ikke være nogen hjemme d.14, så det var helt udelukket at det kunne blive den dag.

Nu kommer det mærkeligste: Efter en lang ventetid i telefon for at få ændret leveringstidspunktet, kom vi igennem til en (ung) mand, som på et lidt uskarpt dansk sagde at han ikke kunne ændre leveringstidspunktet fra d.14 til ugen efter, for “den var ikke scannet ind”.

Det gik der en rum tid med.

Jeg ville nok have sagt: “Har du et stykke papir og en blyant? Så skriv til chefen, at denne levering skal udsættes fordi der er opstået en fejl, og vi har ændret et leveringstidspunkt uden at få kundens bekræftelse”.

Written by Donald

Thursday, October 14, 2021 at 20:46 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Suk!

    Eric

    Saturday, October 16, 2021 at 4:18 GMT+0000

    • Vi må ruste os med tålmodighed — og nyde fordelene ved computere.

      Donald

      Saturday, October 16, 2021 at 9:25 GMT+0000

  2. Papir? Blyant? Ikk’forstået?
    Velkommen til Digitmark!

    AagePK

    Saturday, October 16, 2021 at 6:59 GMT+0000

    • Min frygt er at vedkommende ville svare, “ja men det må jeg ikke”, og “jeg kan ikke garantere, at der er nogen, der læser sedler her i afdelingen, så hvis du vil være sikker, er du nødt til at ringe til os igen i morgen tidlig, så er pakken registreret /scannet og så kan vi ændre levering.”

      Men min vært var snedig og sagde “så må du sende en mail hvori du anerkender, at jeg har forsøgt at ændre et leveringstidspunkt, som I har lavet pga fejl i logistikken; jeg skal sikre mig at jeg ikke kommer til at betale levering to gange.”

      Donald

      Saturday, October 16, 2021 at 9:01 GMT+0000

  3. Åh, sikke noget rod med leveringen!
    Men du har taget nogle skønne billeder her fra Halsnæs.

    Madame

    Sunday, October 17, 2021 at 9:25 GMT+0000

    • Tak – jeg kan så godt lide den strækning af vejen ved Nødebohuse, og jeg kan så godt forstå at beboerne ønsker at der ikke skal køre hurtige biler (selv om der om vinteren ikke er en sjæl).

      Donald

      Sunday, October 17, 2021 at 17:31 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: