Archive for October 14th, 2021
At være hjemme eller ikke være hjemme
Ved Nødebohuse har man nu bremset trafikken, men jeg elsker at køre den vej – det gjorde jeg i fem år fra 1990 til 1995 Diget er ganske kort og ikke særlig højt Fra Nødebo kan man se Kikhavn og Spodsbjerg I Hundested gik vi en lille tur trods at vi ventede en leverance af ovn Hjemturen ad hovedvejen er også smuk og den er hurtigere
Min værtinde havde et problem: Der skulle ankomme en ny ovn fra El-Giganten, leveret mellem kl.12 og 17.
Der kom ikke nogen. Kl.16:30 besluttede vi at gå en lille tur alligevel, hvis der kom en varebil med montør, kunne han bare gå ind, og vi var tilbage senest 10 min. efter. Så vi gik en lille runde.
Da vi var tilbage, undersøgte værtinden hvad der egentlig stod i den sidste mail, det var en art påmindelse eller ordrebekræftelse og der stod til levering d. 14 ml.12-17 — altså ikke d.13
Men i bestilling og faktura stod der – altså også i svar fra El-Giganten – leveres d.13 mellem 12 og 17.
Men der var altså kommet en mail med ændring af leveringstidspunktet, og ikke med anmodning om bekræftelse, blot som en kommando: Vær hjemme d.14! Men der ville ikke være nogen hjemme d.14, så det var helt udelukket at det kunne blive den dag.
Nu kommer det mærkeligste: Efter en lang ventetid i telefon for at få ændret leveringstidspunktet, kom vi igennem til en (ung) mand, som på et lidt uskarpt dansk sagde at han ikke kunne ændre leveringstidspunktet fra d.14 til ugen efter, for “den var ikke scannet ind”.
Det gik der en rum tid med.
Jeg ville nok have sagt: “Har du et stykke papir og en blyant? Så skriv til chefen, at denne levering skal udsættes fordi der er opstået en fejl, og vi har ændret et leveringstidspunkt uden at få kundens bekræftelse”.