Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 9th, 2021

En anden slags græs, tykt med blødt tørvelag

Der var engang én der troede at min interesse for græs var, at jeg røg hamp eller noget andet, det gør jeg ikke skal det understreges, men interessen kommer af kærlighed til naturen og af den forundring, at af alle de plantearter, som giver mennesket næring, er græsarterne de mest udbredte og givtige.

Læg dertil at bambus, også i græsfamilien, kan bruges til at bygge huse og møbler.

Vi kender det først og fremmest som en nem måde at få et rum i haven, som kan bruges til at lege; men græs er meget mere end det.

Plænegræs kan variere, men i Danmark har vi hovedsageligt rødsvingel og hvene så vidt jeg ved. På golfbaner har man særlige arter til greenen, det sted, hvor golfbolden helst skal ende.

Denne plæne i Malaga-området er helt anderledes: Det er tykt og ligner faktisk mest kvikgræs. Måske er det en art kvikgræs? Rodlaget er meget tykt og der er dannet en blød pude af rødder og visne blade under overfladen.

Advertisement

Written by Donald

Saturday, October 9, 2021 at 15:18 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with