Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Når man kommer forbi hver dag

with 20 comments

Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …

Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!

Der var noget jeg aldrig før har set her:

Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?

Written by Donald

Saturday, September 25, 2021 at 9:41 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det ligner bestemt roer, og det er roer, som har været svært ukrudtsbefængte. Det ligner udtørrede store planter af lugtløs kamille.
    Kan det mon være økologisk dyrkede roer? Inden for økologien er man ikke så nærtagende med transport.

    natural2222

    Saturday, September 25, 2021 at 16:26 GMT+0000

    • OK – det mest sandsynlige er at det er resultat af forsøg på omlægning til økologisk. Man er ikke nærtagende – eller også har man penge nok fra andre erhverv, her er de fleste planteavlere jo ikke fuldtidslandmænd.

      Donald

      Sunday, September 26, 2021 at 10:29 GMT+0000

  2. Det var da nogle utroligt store bunker af roer. Mon ikke de er til dyrefoder?

    Madame

    Sunday, September 26, 2021 at 9:53 GMT+0000

    • De ender nok som enten foder, men uanset hvad, så skal der en masse transport til, og det er altså ikke særlig godt for økonomien. Men det interesserer mig at man experimenterer med forskellige afgrøder, og jeg kunne forestille mig som Farmer siger, at man har forsøgt sig med økologi – der var de foregående år en mark langs vejen med skiltet “Økologisk dyrkning” og det meste var jo ukrudt; der kan også have været andre marker (udenfor syn fra vejen) som blev dyrket som økologisk forsøg. Jeg ville bare tro at man første år vælger en anden afgrøde end roer.

      Donald

      Sunday, September 26, 2021 at 10:33 GMT+0000

  3. Fodersukkerroer ser anderledes ud, det er nok til sukkerproduktion. Er de økologiske, køres de til Nykøbing Falster, er de konventionelle, skal de helt til Nakskov. Eller Hamborg, eller Hannover.
    Det tyske firma Nordzucker ejer det hele nu. Selv i Australien har de fabrikker. Ellers i Sverige, Polen, Finland, Litauen og Slovakiet.
    Så udover at produktionen af sukker er ret CO2-skabende, gør transporten sit til, at de 2 danske fabrikker er landbrugets mest belastede enkelt-virksomhed.

    AagePK

    Sunday, September 26, 2021 at 10:59 GMT+0000

    • Det er som Farmer siger, økologer kan finde på at køre langt. Det er samme problematik som med “haveaffald”, der ikke må brændes i en almindelig stor have. Jammen altså! Køre til Falster for at få afsat de formentlig 5 læs sukkerroer her? Det er dyrt i CO2.

      Donald

      Monday, September 27, 2021 at 9:14 GMT+0000

      • Jo-jo, men: de konventionelle kører jo endnu længere, helt til Nakskov, eller Hamborg, eller Hannover. Økologerne kun til Nykøbing F!
        Så vi må da rigtigt nok håbe, de “kun” er økologiske!

        AagePK

        Monday, September 27, 2021 at 10:13 GMT+0000

        • Ja ja – jeg ved ikke om det er det ene eller andet. Jeg forstod Farmer på den måde at en “bæredygtig” landmand ikke ville begynde at avle roer i det nordsjællandske, fordi transporten ville æde af fortjenesten på høsten i en grad, som ikke er bæredygtig. :mrgreen:

          Donald

          Monday, September 27, 2021 at 13:50 GMT+0000

          • Da Assens Sukkerfabrik lukkede i 2006, sejlede man roer fra Fyn til Nakskov: det var altså konventionelle roer fra “bæredygtige” landmænd. Om de stadig gør det, har jeg svært ved at finde ud af.
            Men da jeg var barn i Slesvig, kom roerne via jernbanen, der løb bag mine bedsteforældres hus, mit fødested, langvejs fra. Nu er fabrikken lukket, og flyttet syd for Hamborg.

            AagePK

            Monday, September 27, 2021 at 21:28 GMT+0000

            • OK! konklusion af kommentar-tråden her: Det er urimeligt at kritisere Økologisme for at være villig til at skjule irrationalitet ved at være villige til at transportere for langt. Der er irrationalitet og uhensigtsmæssighed i alle ismer.

              Og det er mærkeligt at dyrke roer i Vejby/omegn og transportere dem ca.250 km. enten det nu er Nakskov eller Falster.

              Donald

              Tuesday, September 28, 2021 at 4:22 GMT+0000

              • Afstand fra Vejby til Nakskov: 206,2 km, køretid 3:28 t.
                ” ” ” til Nykøbing F: 168 km, køretid 2:49 t.
                Bare for at være Per19-gryn!
                Men bilen skal jo også retur. Og der skal bruges en masse vand og kalk, der skal køres slam og pulp, så de 2 fabrikker står altså for den største CO2-belastning fra landbruget.
                Den smule sukker, jeg skal bruge, får jeg fra økologisk rørsukker. Det skal kun køres 1 vej, saften presses og inddampes direkte, og energien hertil kommer fra planteresterne. Der bliver endda produceret lidt alkohol til bio-fuel.

                AagePK

                Tuesday, September 28, 2021 at 7:21 GMT+0000

                • Ja økologerne skal ikke køre så langt som de der bruger kunstgødning mm. En professor Pindstrup mener at man skal bruge dele fra begge “filosofier”.
                  Ja, det lyder jo overbevisende fornuftigt.
                  Jeg er stadig forbavset over at der var høstet roer i Nordsjællandsk område, jeg kan kun forestille mig èn forklaring, nemlig at der kunne være en jordforbeding ved en alternerende afgrøde, men det er jo et ukvalificeret gæt.
                  Tak for kommentar.

                  Donald

                  Wednesday, September 29, 2021 at 17:09 GMT+0000

  4. Mit input med at økologiske varer (også) transporteres langt skal ses i lyset af, at økologi ofte har lidt “Kom, lad os frelse verden” over sig, og derfor i frelsthedens navn glemmer nogle ting.
    Transport
    Gyllen hentes hos svinefabrikker så de i stedet køber kunstgødningen. (Hæler/stjæler-forholdet)
    Stort madspild, da man ofte mister afgrøder grundet forbud mod bekæmpelse/næringsstoftilførsel. (Skimmel i kartofler er skrækeksemplet.)

    Det er en ærlig sag at snuppe sig en bajer på kroen; men at pimpe af lommelærken i det skjulte lige inden man går på talerstolen hos Blå Kors for at tale bål og brand er en anden sag.

    natural2222

    Thursday, September 30, 2021 at 2:47 GMT+0000

    • Jeg er lige kommet hjem efter en lille ferie i Malaga, pensionisternes paradis, stedet, hvor indtægter genereres ved at pensionister bruger penge.

      Det er ud fra betragtninger om ressourceforbrug, forsyningssikkerhed og infrastruktur, at jeg sagde til en politiker at “globalisering” ikke altid er noget, som er godt – Det var Benedikt Hansen, SF, som for ca.27 år siden sammen med en agent for Indiske Tata sagde at med frihandel/globalisering, vil der altid tjenes mere end en krone for hver krone, man taber i omsætning. Sådan noget sludder kunne jeg ikke holde ud at høre på; men man er selvfølgelig nødt til at have forklaringer parat – og venlig stemme. Jeg var møgirriteret. Alene social dumping er noget, der bør håndteres på en anden måde end at give alting frit.

      Ressourceforbrug (fx. naturressourcer i form af kunstgødning eller foder til gylleproducenter) kan heller ikke indgå på lige vilkår med andre faktorer i en markedsøkonomi; der er nemlig også et tidsperspektiv, som skal med i enhver økonomisk opgørelse.

      Donald

      Monday, October 4, 2021 at 22:19 GMT+0000

  5. Mit input er: vi er alle opportunister, mere eller mindre: ” Går den, så går den, og går den ikke, skal de da ikke sige, at vi ikke prøvede!”
    Se bare til balladen omkring Christoffer Lilleholts forvaltning af de penge, der skulle have været brugt på opsporing og standsning af udsivning af svampe- og ukrudtsmidler i gartnerierne omkring Odense: Nej, det kan vi ikke finde ud af selv, vi skal først have en vejledning fra ministeriet, som skal have lov af EU! Så imens bruger vi da bare pengene på at hjælpe med gartneriernes udbygningsplaner.” I det private liv kaldes det vist underslæb, eller sådan noget.
    De skulle da hellere sende nogle penge til at forbedre infrastrukturen i de lande, hvor afgrøderne rådner på mark eller lager, fordi man ikke kan få fødevarerne frem til markedet i tide. Det skal jo ikke være vor forpligtelse at redde Verden ved at dyrke afgrøder og avle dyr, der skal brødføde alverdens folk, når de godt kan selv, ikk’? Eller transportere genmanipuleret soja og andre foderstoffer den halve Verden rundt, for at sælge flæsk til Brexit-England, eller Kina, mens vort land snart lugter lige så meget af gylle som en tur til Holland. 90.000 grise skal der produceres i Illbølle, men altså bare ikke hjemme hos landmanden selv: næ, så langt væk fra gården som muligt, det skulle nødig lugte af gris hos en landmand, vel? 🙂

    AagePK

    Thursday, September 30, 2021 at 6:10 GMT+0000

    • PS: de socialdemokrabitiske arbejdere, der skulle nyde godt af fødevareproduktionen, er det polske eller tyske? På bagsiden af den pakke Tulip bacon, jeg købte i går, begynder EØS-nummeret med DE, det står da for Deutschland, ikk’? Hvor slagteriarbejderne sendes i busser fra Polen, ikk’?
      Da Ritt Bjerregård var landbrugskommisær, var de fleste svineavleres jord ved at ramme loftet for fosfor: hvor langt er vi nået i mellemtiden?

      AagePK

      Thursday, September 30, 2021 at 6:49 GMT+0000

      • Der er alt for meget problematik i både bacon fra Tulip og fosfor i jorden fra gylle. Jaja, jeg ved godt at grise bliver til bacon, men altså …

        Når man ønsker en god, stabil fødevareforsyning til priser, der muliggør at man opretholder livet på en meget lille indkomst, så er det jo for at mangelsituationer, – sult – ikke skal gå hen og give anledning til misundelse og krig.

        At det så giver en række andre problemer er ikke nogen hemmelighed. Men både bøvse-metan, gylle, og fosforproblemer, kan løses på andre måder end ved at stoppe produktionen og omvende hele verden til vegetarisme.

        Donald

        Monday, October 4, 2021 at 22:51 GMT+0000

    • Det lyder så fornuftigt – bortset fra at det som regel ikke hjælper at sende penge.

      Man kan ikke “købe kompetence”, som det ellers hedder i CBS-sammenhæng; det kan man i visse tilfælde, men ikke altid og derfor hjælper det ikke altid at sende penge.

      Donald

      Monday, October 4, 2021 at 22:21 GMT+0000

      • Kineserne sender ikke kun penge: for at forhindre, at pengene havner i de forkerte lommer, sender de mandskab, maskiner og materialer. Så opbygger de infrastruktur, veje, jernbaner og havne, for at få nem adgang til naturresurserne. Samtidigt er landene, det være sig Sri Lanka, Grækenland, Serbien, What-ever-in-Afrika, låst fast i en rentefælde, der gør dem totalt afhængige af Kinas forgodtbefindende.
        Men landene får en infrastruktur, og deres lokale markeder trives.

        AagePK

        Tuesday, October 5, 2021 at 6:11 GMT+0000

        • Pax Sinica (eller Pax Chinensis) – det har før været Kinas måde at omgås sine artsfæller og jeg kan ikke se for mit indre blik, hvordan man kan stoppe det uden at ødelægge den fredelige infrastruktur, som du siger følger med.

          Hvis man skulle sige noget: Rentefælden kan brydes, men det kan jo tænkes at rethaveriske udlånere så føler at det retfærdiggør en krig.

          Donald

          Tuesday, October 5, 2021 at 10:19 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: