Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kran på pram, mand til fods

with 8 comments

Jeg burde have cyklet, men valgte at gå en tur, fordi jeg ikke vil risikere at vælte på cykel.

Man skal klikke billederne op i fuld størrelse (men stol på mig) Der er lodrette streger i horisonten, der viser at en kran på en pram, en af de her store byggekraner til havnearbejde, er ved at blive transporteret måske fra København til Halmstad, måske fra Malmö til Oslo, måske fra …

Det fascinerer mig så meget, at man kan så meget med maskiner. Jeg kan så levende forestille mig, hvordan arbejdet har været, da man for 400 år siden byggede forterne ved København – indtil 1900 tallet var alting manuelt hestearbejde. Det er lige før jeg kan huske lugten af sved og saltvand.

Written by Donald

Sunday, September 19, 2021 at 20:01 GMT+0000

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Selv i naturlig billedstørrelse kan en egentlig identifikation være vanskelig. Men blogejerens afledte funderinger om historiske logistiske præstationer kan jeg i den grad dele. Jeg tænker tanken ved et ethvert større fortidigt bygningsværk, der passeres/besøges.

    Erik Hulegaard

    Monday, September 20, 2021 at 6:30 GMT+0000

    • Ja, det er noget underligt krims krams i horisonten. – [Redigerings-tilføjelse: Og så opdager jeg nu, at man ikke som tidligere kan få billedet op i 1440×1080 på den browser, som jeg bruger – men på den gamle kan man godt få billedet i sin “rene” form, sådan som jeg havde uploadet. Hvad mon der sker med WordPress, browsere, og Internet-konventioner?] [Hov, edit2: Jo, hvis man i galleri-visning ruller billedet lidt op er der en option “view full size”, så får man det og kan liiidt tydeligere se de tynde streger, der viser at en kran bliver bugseret nordover.]

      Jeg burde måske være glad for at jeg kunne se bedre/tydeligere end kameraet. Jeg ønsker mig virkelig et bedre kamera, men det er nu så praktisk at have en mobil-i-lommen. Og den slags kameraer har ikke rigtig zoom (optisk zoom).

      Donald

      Monday, September 20, 2021 at 9:52 GMT+0000

  2. Jeg skal da lige love for, at du hitter på nye sammenstillinger, og ingenlunde udelukkende i overskrifte:” ..manuelt hestearbejde,” Altså en slags hov-er-i?
    Nå, jeg skal nok ikke hovere.. men de to fiskere er da særdeles heldige: frihed til at tage på fiskeri, dejligt farvand, god udsigt, og masser af frisk luft. Hvor heldig kan man være? Og hvis man husker at lade være med at sætte agn på, slipper man måske for at skulle rense fisk?

    AagePK

    Monday, September 20, 2021 at 11:58 GMT+0000

    • Godt set! Tak for ingen hovski-snovski kommentarer her!

      Det med at slippe for at rense fisk, det har jeg indtryk af er en væsentlig del af fornøjelsen, for når jeg ser en lystfisker pakke grej sammen ved de tre – fire steder, hvor der ofte kommer lystfiskere med waders langvejs fra, så er der aldrig en spand med fisk.

      Min fætter kunne også finde på at sætte fiskene ud igen, han var suveræn til at kaste blink.

      Donald

      Monday, September 20, 2021 at 15:06 GMT+0000

      • Ja, det er jo morsomt: først fandt man på Put-and-take-søer, nu skal det være moderne med Take-and-put-back. 🙂
        Jeg går ind for Take-only-what-you-can–eat. 🙂

        AagePK

        Monday, September 20, 2021 at 17:13 GMT+0000

        • Men min fætter mente at når man satte en såret gedde ud, så fik de andre fisk mad …

          Donald

          Monday, September 20, 2021 at 17:52 GMT+0000

          • Røget gedde er noget af det mest lækre! Minder om røget torsk, men nogle grader bedre. Med nye kartofler, yoghurt og purløg. Det lærte jeg at kende, da jeg stod i lære som lurendrejer i Mora 1968. Hos Rune Selén. Hans kone lavede utroligt lækker mad. Rune nåede at bygge 11.500 nummererede birkebarkslurer. Jeg var med på ca 50.

            AagePK

            Monday, September 20, 2021 at 20:12 GMT+0000

            • Fætter Hans lod gedden stå i badekarret derhjemme, så den blev “skyllet” ren, de gamle gedder smagte ikke så godt. Men ja, vi spiste de små af slagsen.

              11500 birkebarks-lurer! Det gyser i mig, at lave en ting 250 gange på en dag (3 minutter til hver ting) tager 10 timer, ikke? Han må have brugt et helt liv.

              Det har været et godt liv.

              Donald

              Monday, September 20, 2021 at 20:52 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: