Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Heatherhill fascinerer igen

På det sidste bllede burde man kunne se Hesselø, den lille ø på et længere stenrev i Kattegat, øen med 7 vælgere, som i 50’erne faktisk var en meget god retningsviser for hvordan folketingsvalgene ville falde ud! Og de var hurtigt talt op, stemmesedlerne og fyrmesteren telefonerede så resultatet ind og det kom i radioen.

Men fyret er slukket og landbruget ligger hen, øen er nu fredet naturreservat tror jeg.

Men det er bare et af de mange indtryk, jeg får hver gang jeg går en nok så lille tur på Heden mellem Vejby Strand og Rågeleje. Det ene billede viser en af de firkanter, der blev reserveret til sommerfugle-pleje. Den er ved at gro til i Rosa rugosa – igen. En af de ting man lærer ved at være udenfor byerne er, at der ikke er noget naturligt ved “naturen”, den ændre sig, hvis den ikke bliver holdt vedlige.

Written by Donald

Monday, September 13, 2021 at 18:37 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Naturpleje er en balancegang, tror jeg. Hvis ikke man gør noget, bliver det hurtigt alt for vildt, og gør man for meget, er det heller ikke godt.
    Heatherhill er et dejligt sted. Vi har boet to gange deroppe dengang vi havde campingvogn.

    Ellen

    Tuesday, September 14, 2021 at 9:13 GMT+0000

    • Åh ja, Heatherhill er hvor vi er mange, der går aftentur, og det er dog aldrig overfyldt – undtagen engang en sjælden fugl var set, så kom alle fugle-elskerne fra København til Heatherhill!

      Donald

      Tuesday, September 14, 2021 at 9:40 GMT+0000

  2. Heatherhill er oplevet. Meget spændende område. Og så er jeg ret begejstret for dit “solnedgangs-billede”; har også liked it på FB. – Hesselø er så vidt jeg ved stadig privatejet; det mest mærkværdige område i Halsnæs kommune.

    Erik Hulegaard

    Wednesday, September 15, 2021 at 13:39 GMT+0000

    • Hvis jeg husker rigtigt, brugte jeg to forskellige billeder her og på FB, ikke fordi det er en katastrofe at gentage sig selv, men fordi jeg ved at nogle kommer både her og på FB, og så det lidt kundepleje at se tingene fra flere vinkler. Men – selve solen var den samme 😉

      Hesselø kan jeg ikke rigtig fange med dette mobil-kamera; Zoom giver kun mening til en faktor 2, og med fuld størrelse kan man da se en mørk stribe, som er Hesselø. På dette billede er der en anden stribe, som er et skib, en coaster af en slags.

      Ja, Hesselø er privat (måske var det en overgang Mærsk) og den er jo alligevel fredet.

      Hesselø er 0,71 km² stor,[1] med en længde på 1,5 kilometer og en bredde på 700 meter. …

      F.L.Smidth-koncernen har ejet øen og brugt den som ferieområde og jagtterræn for udvalgte medarbejdere. I 2002 ønskede koncernen at afhænde øen til en pris på 12,5 millioner kroner. I oktober og november 2003 var Hesselø medieomtalt på grund af et ikke-godkendt havneanlæg og flyveplads foretaget af ejeren Erik Tingleff Larsen, der er hovedaktionær i Weibel Scientific. I 2005 blev Weibel Scientific og Larsen tiltalt og i 2006 dømt til at betale 500.000 kroner i bøde.

      // citat slut //

      Desværre vil det nok ikke være muligt at få økonomi ud af det gamle landbrug på øen, og turisme er udelukket … Men sælerne har forhåbentligt fundet et fristed her!

      Donald

      Wednesday, September 15, 2021 at 15:35 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: