Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kørte 144 km for at få at vide at man kan få nødpas

with 14 comments

Jeg kom i tanke om, at mit pas var for gammelt. Kommunens Borger.dk sagde at det tager max 15 hverdage. Der er 3 uger minus 1 dag tilbage, dvs kun 14 hverdage til jeg skal afsted, og man vil jo gerne have det et par dage før, man kan ikke stå og vente på postbudet kl. 12 når flyet letter kl.10.

Nå så kørte jeg til Kastrup Lufthavns Politi-expedition, der kan udstede nødpas. Der er dørtelefon og manden i den anden ende af ledningen spurgte: Hvornår …

Jeg forklarede, der garanteres kun 15 hverdage, der er nu 14 hverdage tilbage, så jeg tænkte jeg måtte bede om et nødpas her.

Så forklarede han, at Borgerservice også kan levere et nødpas, og da der er 14 hverdage tilbage, så skulle der være tid til at få et pas på den normale måde.

Det skulle nok gå (underforstået, Politiekspeditionen i Kastrup Lufthavn laver kun nødpas hvis det virkelig er sidste øjeblik dagen før eller selve dagen — kom i god tid, det tager OGSÅ tid.)

I dag fik jeg så købt pas i Borgerservice, der sagde at “hastepas” (ingen extra udgift) fås på 5 dage og for tiden er der ikke forsinkelser. Jeg kunne ikke lade være at fortælle at det var en skolekammerat, der havde inviteret mig til Malaga. Det er lidt specielt. — Jeg snakker for meget, for jeg ser for få mennesker.

Så kørte jeg tilbage igen og hørte en interessant interview-udsendelse med Jacob Mark, SF. Undervejs tænkte jeg: Hvor er der bygget meget, og hvor er alting dog forandret! Hov, kan jeg lige nå at tage et billede af det sidste nye byggeprojekt på turen, nemlig i Allerød, på vestsiden af motorvejen. Uden at kigge, – øjnene på vejen, – automatisk klik og man kan lige akkurat se helt til venstre i billedet, at byggerne (tømrere, murere, element-samlere) havde fået rejst en mur med huller til vinduer.

Den kan lige akkurat skimtes længst til venstre i billedet, hvis man forstørrer, klick. Det er meget småt, men som sagt WBloggen her er min måde at huske og bremse tiden en anelse.

Det andet billede viser min opdagelse om benzinforbrug.

Denne bil triller utroligt godt. Når det går bare lidt ned ad bakke (som efter Ring-III og mod Bagsværd) så kan jeg sætte den i frigear og så triller den utroligt langt. Ovenikøbet skal man sætte farten ned ved Skovbrynet, så den kan trille længere, op ad bakke det sidste stykke, og bremserne behøver ikke at blive brugt.

Der bruges mindre benzin, når den triller. På den måde opnåede jeg at bruge 5.3 Liter pr.100 km. svarende til knap 19km/L.

Man skal selvfølgelig følge trafikkens rytme, men på denne tur var det kun ved København, at det var nødvendigt at køre med motoren koblet til hele tiden.

(I vejledninger står at den kører 13.5 – 14 km/L).

Written by Donald

Thursday, September 9, 2021 at 16:30 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Håndholdt Kamera? Forklædt som mobil-telefon? Du er vist tæt på, eller har overskredet, adskillige klip i kørekortet.
    I din aldersgruppe regnes det vist for vanvidskørsel! For du burde jo vide bedre, ikk’? 🙂

    AagePK

    Thursday, September 9, 2021 at 17:11 GMT+0000

    • Ja, jeg burde vide bedre.
      Er min aldersgruppe bedre eller værre til at passe på i trafikken? Jeg kan ikke glemme, at jeg har levet i en tid, hvor forsædet var en 3-personers sofa, og ganske rigtigt, det var farligt.

      Trafik-tætheden i dag er sådan at man skal passe mere på.

      Donald

      Thursday, September 9, 2021 at 19:24 GMT+0000

      • 3-personers? Det lyder som en Opel Kaptajn.
        Så i går en tysk reportage fra et værksted, der pillede motor og tank ud af gamle VW-bobler og Mercedeser, hvorefter der blev plads til batterier og el-motor. Så fine, og så rene, sådan én vil jeg have, måske hellere en Ford A, som var min faders første bil, midt i 50’erne. Altså en førkrigsmodel, fundet i en lade, årgang ’27. Kun overlægens Jaguar havde større motor!

        AagePK

        Thursday, September 9, 2021 at 20:15 GMT+0000

        • Tilsvarende – men ingen VW restaureringer – har jeg fundet video’er på YouTube om modernisering og restaurering af “ikoniske” biler. Ford A er blandt dem, som folk holdt meget af. En speciel, helt speciel restaurationsvirksomhed (nej ikke noget menukort), bruger gamle bilers patina som salgs-argument, men behandler overfladerne, så de ikke ruster mere! Her fx.

          Som barn og som 1960-er dansker vidste vi at bilen ville betyde større frihed. Er det gået amok nu?

          Donald

          Friday, September 10, 2021 at 11:14 GMT+0000

          • Om igen, Donald: jeg skrev om en VW-Boble, der fik batterier og el-motor, fordi den nu skal køre på strøm. Altså: benzin-motoren er fjernet! Så nu kører den lige som en Tesla: på el! 🙂
            Youtube har flere videoer herom, bl.a VW Beetle converted to electric in a day, men der er andre, også en FIAT 500, der bliver grøn. Eller såen noet.
            Nej, ikke amok: i stå. Friheden ligger nu i, at ingen kan få fat i dig, fordi du ligger i en kø på motorvejen hen over Fyn! 🙂

            AagePK

            Friday, September 10, 2021 at 20:08 GMT+0000

            • Jeg forstod godt at du mente det var renere at køre på Elektricitet, og selv om jeg ikke er helt enig, respekterer jeg synspunktet og støtter op om at al overdreven brug af fossile brændsler ophører.

              Det er uhyggeligt, så gode geologer og olieselskaber er blevet til at finde oliedepoter i jordskorpen, “lithospheren”.

              Når man konverterer en bil fra gammel motorteknik til moderne motorer opnår man også en miljømæssig gevinst, og det ved jeg jo godt at du også ved, så derfor kommenterede jeg ikke på el-biler eller CO² ophobning og klimaforandringer.

              Den form for frihed, friheden fra opkald og fra at være pligtig til at møde på arbejde eller på tilkaldevagter, den frihed værdsætter jeg højt.

              Donald

              Saturday, September 11, 2021 at 6:42 GMT+0000

              • Jeg har investeret i solceller, fordi jeg dengang blev lovet, at her-og-nu-overskydende el-produktion kunne lægges ud i nettet; skulle jeg så et par minutter eller timer så selv bruge den, kunne jeg bare bruge.
                Så min måler kørte lystigt baglæns, når solen skinnede, det var vildt fascinerende, og noget lækkert praleværk at vise gæster: således blev mange overbeviste om at det var klogt at lave sin strøm selv, og ikke sende flere penge til Mærsk og de andre oliesheiker og CO2 og sod op i asmusfæren.
                Men så kom Venstre til magten, med Lars Christian LilleHjerne, og de skulle den-onde-galeme nok tage glæden fra de små grønne klimatosser: ikke tale om at bruge nettet som gratis batteri: “Vi køber strøm til den pris, vi synes er rimelig, og glem alt om betaling for Grønne Beviser: dem kommer vi i andres lommer, basta la pizza!” Jeg får ikke engang lov til at bruge nettet mod betaling af transportprisen, som elforsynings-selskaberne ellers må benytte sig af. Grov magtfordrejning og forskelsbehandling!
                Så nu får jeg afregning på 0,024 kr/kWt, eller deromkring. Normen i Europa er ellers, at sol/vindenergi ligger i kostpris på 3,6 eurocent, atomenergi 16 eurocent, når afskrivninger tages med. Man glemmer bare, at atomAFFALD! har en opbevaringstid på 1 mil år, og det koster i husleje. Herudover ligger der rester af yellowcake og andre biprodukter ved uranfremstilling og sviner lige så længe.Men det er jo ikke atomlobbyens hovedpine.
                Google har allerede for år tilbage opbygget et gridsystem, hvor huses og elbilers batterier indgår som back-up, et såkaldt smart-grid. Et sådant satser jeg på.
                Forbrugerbladet Tænk har en artikel om solceller med batteri-back-up denne måned.

                AagePK

                Saturday, September 11, 2021 at 8:11 GMT+0000

                • Dette Google Grid system vil jeg undersøge nøjere, tak for et interessant og fremstilling af en problemstilling på en (måske lidt forsimplet) forståelig måde.

                  Solceller og batteri-backup er nok pt. den smarteste løsning, de små “off-grid” huse, som man kan finde exempler på % YouTube er solcelle+backup-battery konstruktioner.

                  Donald

                  Saturday, September 11, 2021 at 12:15 GMT+0000

  2. Det lyder som en blændende idé for “rekonvalescents”. Jeg har været i området (Malaga m.fl.) flere gange og skal genbesøge stedet senest marts 2022. Ved at tage afsted omkring sept./okt. får du sommeren forlænget og det trænger du sikkert til. – Gamle skolekammerater kan være en gevinst (jeg har selv glæden af det) – samme skolekammerat henter dig forhåbentlig i Malagas lufthavn, der kan byde på en del “turmoil” aktuelt (iflg. mine kilder).

    Erik Hulegaard

    Thursday, September 9, 2021 at 19:57 GMT+0000

  3. Dette at bilen viser aktuelt forbrug får mig faktisk til langt oftere at tænke over min kørsel i forhold til brændstofforbrug.
    Farten langsomt ned hen mod by og lignende, trille ned ad bakken. Der er meget at spare.

    natural2222

    Friday, September 10, 2021 at 3:12 GMT+0000

  4. Nu blev vi alle klogere på nødpas – tak! Og hvor er det spændende, at en skolekammerat har inviteret mig til Malaga!!! Jeg ser selv tre af mine gamle skolekammerater.

    Madame

    Friday, September 10, 2021 at 5:11 GMT+0000

    • Jeg håber virkelig ikke at du får brug for det, Gitte. Men selvfølgelig er det dejligt at man igen kan komme ud og hjem – visse steder mere end andre.

      Ved at se det positive blev det til en god oplevelse – jeg synes det var en venlig mand i Kastrup, som gennem dørtelefonen forklarede mig tingene, – de havde ikke noget telefon-nummer, så man kunne ikke ringe og spørge.

      På borger dk stod der ikke noget om nødpas (dyrt), heller ikke hastepas (gratis) og det var det, som Politimanden forklarede – han forstod situationen og sagde “der er god tid, det kan sagtens ordnes” – så var jeg rolig, det var turen værd.

      Donald

      Friday, September 10, 2021 at 11:18 GMT+0000

  5. Åh ja – Charlotte måtte engang have et nødpas i lufthavnen for at kunne komme tilbage til England. Det udløb, mens hun var i Danmark; det havde hun ikke lige opdaget 🙂
    God tur til Malaga – godt med gamle skolekammerater, der kan invitere til sådan noget.

    Ellen

    Friday, September 10, 2021 at 9:36 GMT+0000

    • Man kunne stadig få nødpas i Lufthavnen, men de prøver åbenbart på at begrænse det. Folk skal helst den rigtige vej i borger dk.

      Hvor længe har vi haft borger dk?

      Donald

      Friday, September 10, 2021 at 11:21 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: