Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ak – tingene bliver solgt!

with 3 comments

Jeg ved ikke hvordan Kultur-Caféen i Helsinge bærer sig ad med dels at skaffe gamle, istandsatte møbler, charmerende ting, ikke kostbarheder, men gode kvaliteter familie-stykker.

Da jeg kom første gang for nogle måneder siden lagde jeg især mærke til et stort solidt 8 personers bord, dels fordi det var af en størrelse, jeg kunne lide, og som måske kunne erstatte mit gamle tynde bord med bordtennis-plade over. Jeg holder for meget af mindet om at Malte købte en stor træplade, som kunne få det lille klapbord til at fungere som arbejdsbord, jernbanebord, bordtennisbord og meget mere. Og sammen med en kammerat slæbte den lille søn den tunge spånplade hjem fra Trælasten, godt 700 meter.

Det store “cafébord” var imidlertid relativt dyrt, et par tusinde kroner eller mere. Desuden havde det den mærkelige ting at der var gamle nagler, firkantede hoveder af jern, som stak op gennem pladen og på den måde gjorde overfladen ujævn.

Men det var flot.

Og nu, tirsdag, var det solgt!

Efter at have spillet lidt, 5-6 numre (eller “sange”) kiggede jeg på andre ting – se billederne – mon de også bliver solgt? Hvem er det, der skaffer pæne ting til forretningen? Der er vistnok en underskov af det, man i gamle dage kaldte “antik” forretninger. Det gamle snedkerværksted i Vejby blev efter ejerens pensionering til “Glüsing Antik”, og dér skal jeg lige love for at der var flotte ting udstillet. Men hvem kører til Vejby for at købe gamle møbler? Jeg ved ikke om det var derfor at den lukkede igen efter en hel del år og blev til ejerlejligheder (vistnok ret små! og forhåbentlig ordentligt efterisoleret!)

Written by Donald

Wednesday, September 8, 2021 at 14:58 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Tingene bliver solgt..” Mærkelsesbeværdigt. At folk da ikke kan holde sig tilbage. 🙂
    Folk har pt for mange penge mellem hænderne, de kan jo ikke rejse, og hvad så? Så køber de huse og sommerhuse, og fattigrøvene køber genbrugsborde og ditto kjoler. Og på Bruun-Rasmussen går prisen på gamle mønter op, så de nu koster dobbelt op i forhold til for 2 år siden.
    Men frakkeskjolde kan jeg stadig samle til rimelig pris, dvs under det, de koster i Antikken.
    Og jeg fik et smukt maleri af min gamle tegnelærer Busch-Alsen, af Gottorp Slot, hvor jeg er døbt og konfirmeret, 2000 dask. Jeg har set billeder af ham på auktion i Texas, til det 5-dobbelte, i $.

    AagePK

    Thursday, September 9, 2021 at 17:21 GMT+0000

    • Huse er vel egentlig en god investering, hvis man kender til markedet.

      Og så har man jo noget at bo i.

      Hvad er frakkeskjolde?

      Tænk at Bruun-Rasmussen sælger mønter! Min far købte en romersk guldmønt, jeg fandt aldrig ud af om den var ægte førend den blev stjålet.

      Du har vist været heldig med den tegnelærer, der kunne selv!

      Donald

      Thursday, September 9, 2021 at 19:27 GMT+0000

      • Hans Busch-Alsen var en tysk anerkendt maler, der engang havde et ret kendt atelier i Berlin. Men han ville gerne hjem til Sydslesvig, og så blev det Flensborg. Han blev født i en preusisk marieofficersfamilie på Als, de blev hældt ud efter 1. Verdenskrig; så han tog navn efter sin fødeø, derfor Busch-Alsen. Vi havde ham som årsvikar på gymnasiet. Han lavede malerier og tegninger fra Flensborg skibsværft, der blev særdeles vel modtaget. Gottorp slot-maleriet blev givet som gave til Arveprins Knud, han og konen var meget engagerede i Sydslesvig, og bl.m.a efor for Arveprins Knuds Kollegium for sydslesvigske studerende. Mine søstre boede der, og havde arveprinsen til bords. Det skal have været særdeles hyggeligt: Knud drak ikke rødvin, så han fordelte sin portion ud til dem, han snakkede bedst med, sagde min storesøster.
        Komtesserne har de sidste par år ryddet godt op i efterladenskaberne, og så røg maleriet med. Det er SÅ godt lavet.
        Frakkeskjolde var små sølvplader, i kunstneriske udfoldelser, med navn i: herrerne gik jo stort set i de samme uldne sorte eller blå frakker, og med et navneskilt ved inderlommen risikerede man ikke at tage den forkerte frakke med hjem. Konen arvede 2 fra onkel Poul: han var ved DSB, og havde selvfølgeligt et skjold i den private frakke, og et i lokomotivførerfrakken. På gamle billeder af Kong Frederiks begravelsestog ser man onkel Poul, der var lokofører på det ene af de to lokomotiver. Desværre arvede svogeren fortjenstmedaljen, der blev erhvervet efter den ligfærd.
        Jeg havde samlet lidt guldsmykker under øko-krisen i 2008, da lå gram-prisen under 200; da jemenitterne sendte raketter mod Saudis oliraffinaderi, røg prisen op mod 350, så fik jeg råd til noget snedkerarbejde, bl.a en ny og meget smuk trappe.

        AagePK

        Thursday, September 9, 2021 at 20:10 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: