Archive for September 2021
Sidste år i September
Der var en ny bænk ved en lille sti fra Strandvejen mod klitterne, lige ved en forblæst eg, som jeg husker at jeg fotograferede for ca.30 år siden, indprentede mig hvor den stod og hvor lille den var.
Den er ikke blevet højere, men har overlevet både stormene, salt luft, turgængere, insektangreb, svamp og what not.
Det kan man kalde resignation for overlevelse. Jaja, jeg ved godt at det er ren bio-logik, der er for meget blæst, så hver gang toppen rager lidt op, så bliver den blæst væk eller saltet ihjel.
Brok – med illustration fra for 3 år siden
Sådan så marken her overfor ud for 3 år siden, da jeg endelig var kommet hjem fra hospitalet og kunne fortsætte med ambulant behandling (som klarede sygdommen, det meste af den !!!)
Er landbruget en rest nationalromantik, hørte jeg kl.10 i radioen og var ved at ryge op i loftet!
Så var der heldigvis en repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug, ved navn Hans Aagestrup, som måtte forklare at der er mange sidegevinster ved at have landbrug – og at det ikke kun er fordi man kan få støtte, at det kører! – at der er mange, mange regler, som skal følges, for at planteavleren kan få den støtte, som er emnet for politiske overvejelser lige nu. De andre aspekter kom også frem: Der er mange typer virksomheder, som lever i “symbiose” med landbruget.
Det var så godt at han fik ordet. Han var rolig og klar, og den utroligt naivt-uvidende antagonistiske Lars Trier Mogensen fik venlige forklaringer.
Jeg skal love for at de spirer
Der burde være en seddel med dato 
Man må stole på fotografen at det er samme potte tre uger efter
Kan man mon spise denne hurtigvoksende plante? Eller er det som med Kulsukker, at den gror hurtigt og derved overhaler sine naboer, men har meget lidt modstandskraft/immunsystem og hurtigt bliver angrebet af svamp? Den virker utroligt stærk, denne lille plante.
Når man kommer forbi hver dag
Så blev de afhentet, roerne,
men til hvad mon
Hjem ad Farvergårdsvej efter indkøb og øvesession med min søn, Malte. Jeg holder øjnene på vejen (i overført betydning … haha) men observerede også en ændring til højre mens jeg kørte. Hov, hvad var det? ved vejkrydset vendte jeg om for at se efter, var det virkelig …
Det er ikke helt som dengang man gik i skole og så alting på vejen, de små forretninger, mærkelige mennesker, bybudet, som fløjtede den nyeste pop-melodi, en hatteforretning med udsalg. Når man kører bil, har man ikke så god tid til at se detaillerne, men en stubmark, en nypløjet mark – det kan man se. Og hvis der er noget usædvanligt!
Der var noget jeg aldrig før har set her:
Dér lå to lange bunker af roer – eller noget der ligner. Hvad kan man bruge roer til, når der ikke er en sukkerfabrik i nærheden?
Kort sagt
Kan DU forebygge klimaforandringer?
NEJ! Svarer videoen af forfatteren som publicerer under navnet “Kurzgesagt”. Han fortæller at vi skal forstå klima-forandringerne bedre, før vi kommer med (tåbelige, nytteløse) løsningsmodeller. Og han understreger også at selv om en enkelt person ikke kan løse så meget som en nano-del af klima-problematikken, så må vi alle sammen lære og forstå og først og fremmest stemme med stemmesedler og pengepung.
Billedet er et af mange, som viser, at vi ikke kan tale fornuftigt om klimabelastning uden at få nogle flere tal på borde. Iøvrigt henviser han til en “Gates Notes” — en webside (weblog) hvor Bill Gates skriver om bl.a. sin bekymring for klimaforandringer (jeg synes ikke der står noget interessant, så det er ikke en anbefaling, nærmest en advarsel). Men det billede her fra video’en viser at 2 meter af en motorvej koster lige så meget emission (klimabelastning) som produktion af en bil, så det nytter ikke noget at vi alle sammen køber el-biler og kører endnu mere end vi gjorde i forvejen.
En mangel ved denne slags video’er og diskussioner er, at man ikke får baggrunden for beregning af tallene, så de er nemme at afvise.
I min optik lægger menneskeheden op til en masseuddøen på grund af vejrkatastrofer, vind med 300km/t og lignende, og det kommer til at gøre ondt på millioner eller billioner af mennesker.
Bogtapet
Er det “en ting” at man kan købe tapet, som forestiller en fyldt bogreol? Her er et billede fra toilettet i Helsinge Kultucafe; jeg har aldrig set noget lignende.
Men måske har jeg alligevel hørt om det, indirekte, for min far købte en række meget gamle læderindbundne bøger simpelthen for at det skulle se ud … det var før jeg blev født, eller før jeg var 3 år. Han indrettede et hjem i Fredensborg, og det skulle være lidt kulturelt, for han ville gerne sælge ægte persiske tæpper uden rigtig at forstå, at Danmarks befolkning, heller ikke de mest velhavende, efter 1945 ikke havde økonomi til den slags.
Jeg foretrækker fliser på et toilet.
Jeg havde aldrig hørt en nattergal før
Det var en sommerdag, jeg var på besøg hos et par af min kærestes venner på Syd-Fyn et sted, jeg har aldrig kunnet finde det igen. Heller ikke på et kort. Det må have været et sted mellem Ørbæk, Svendborg og Fåborg. Fyn ser så lille ud på et kort, men der er langt fra Ørbæk til Fåborg; hvis det var nogenlunde halvvejs, så har det været mellem Kværndrup og Krarup.
Mine tanker var ikke på naturen, da værten viste rundt. Vi stod ved et træ, som var forbrændt, og der var en lille bæk i baggrunden. Han havde troet at afbrænding af afskårne grene og andet haveaffald var en rutinesag, men der havde været nok brændbart til at processen tog en tur opad i temperatur, og som forhåbentlig bekendt så sker der det, at varmen tørrer alting ud og det bliver mere brændbart, processen løber løbsk. Heldigvis var ilden døet ud efter at det store Sankt Hans agtige bål var brændt ned, og heldigvis var det kun halvdelen af nabotræet.
Så hørte jeg pludselig en fugl synge så klart, så smuk en tone, så jeg studsede og sagde “Det må være en Nattergal!”
Jeg havde aldrig hørt en nattergal før, men tonen var så klokkeren, så jeg kom til at tænke på HC.Andersens beskrivelse af denne sangfugl. “Ja, det er rigtigt, vi har en nattergal her”, sagde manden. Det var højlys dag, måske kl.16, så der var ikke meget “Nattergale-tur” over sceneriet.
Min kæreste blev forbavset, hun havde ikke hæftet sig ved fuglesangen.
Jeg kom til at tænke på, at når man holder af musik, så meget, at man endda vælger det som levevej i det mindste i nogle år, så er der noget ved dette at danne en tone, tonens kvalitet, som man er meget sensitiv overfor.
Fra 1960’erne og indtil 1980’erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
da.wikipedia.dk/wiki/Nattergal
—===oooOOOooo===— Så skulle dette indlæg egentlig ikke have været længere … haha … men jeg prøver at forstå mit livs vigtigste begivenheder.
Vores fysiklærer i gymnasiet, K.Kobberø, havde på et tidspunkt taget to stemmegafler til demonstration af toner og tonehøjder og stillet dem foran i klassen. Han bad mig gå om bag nogle skabsreoler, så jeg ikke kunne se hvad han foretog sig. Først var de to stemmegafler helt ens i tonehøjde; så ændrede han den ene ved at skubbe vægten lidt opad, så den blev dybere og spurgte mig, omme bag skabet, hvilken tone der var dybest. Det havde jeg ikke svært ved at høre. Han spurgte, om resten af klassen kunne høre forskel, nej det kunne de ikke!
Men det kunne jeg; det skal understreges at det kun er én lille del af musikalsk hørelse.
Der var ikke nogen præstationsangst dér, læreren var altid venlig og positiv.
Mange år senere, efter at jeg desværre havde droppet ud af Konservatoriet, men havde taget en Universitetsuddannelse (manglede speciale! uha!) så fortalte en gammel studiekammerat, at jeg var den eneste, der havde høreeksamen uden fejl, dengang jeg gik til optagelsesprøve til konservatoriet.
En af grundene til at jeg droppede ud var, at jeg følte man ville kontrollere, om vi kunne høre, men ikke prøvede at lære os noget, altså, sagt på en anden måde, at undervisningen ikke så meget var en anvisning på metoder til at lytte og forstå, som det var en kontrol af om man kunne høre de musikalske konstruktioner (melodi, harmoni, rytme).
På Universitetet gik jeg til eksamen uden at følge ret mange forelæsninger, og det var der åbenbart nogle lærere, som var vrede over. Erik Wiedemann sagde efter eksamen, at det var uretfærdigt at jeg ikke havde fået topkarakter, for jeg sang bedre, viste mere musikalitet, end de andre, og havde overskud til at frasere/få tingene til at lyde godt.
Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at man kunne klage. Orkede ikke mere.
Billedsøgning
Dimsen er meget lille og indeholder en lillebitte computer, som kan mere end de gamle DASK og GEAR mfl. 
Der skal oplyses password til Mobil-abonnementet –
Først skal den lille computer hente diverse informationer for at etablere forbindelse til Mobil-datanettet, 3G eller 4G
DR har et program, som de kalder DRTV 
Et af de smukke pause-fotografier fra Chromecast —
MEN hvor i alverden er det? Det får man ikke at vide, og en Google-billedsøgning hjalp mig ikke. Det er ellers en karakteristisk bygning på højre side af billedet (og venstre, den runde)
Signalet fra DR TV (og også Radio) er blevet ringere og ringere, svagere og svagere. Ser man på kort med dækning kan man se, at Vejby og dele af Nordkysten er randområde med sorte huller.
For 35 år siden etablerede jeg en høj antenne, men den blæste omkuld i 2 omgange og for ca.15 år siden knækkede ledningen med signalet – resultat: Jeg så ikke ret meget TV i årene 2008 – 2014.
Da fik jeg et tip om at en moderne “aktiv” TV-antenne kunne fange det nye digitale signal og levere det til TV antenne-indgang – det virkede fint i 4-5 år. De første år lå jeg faktisk og så “Family Guy” igen og igen. Det kunne jeg holde ud, fordi det satirisk rammer de ømmeste emner uden hæmninger, abort, radikalisering, misogyni, julehygge, mobning (men nogle gange går den serie for langt udi “det sjove”). Den opslugthed af en helt anden verden giver en underlig frigørelse, som vi åbenbart trænger til en gang imellem for at se vores eget liv i et andet perspektiv.
Imidlertid ændrede DR igen signalerne til en anden type digitalisering, og værre end det: signalet blev igen svagere, og antennen fangede aldrig noget billede igen.
Jeg så de mest interessante ting på Computer-skærmen, en 24″ skærm med gode farver.
Jeg hørte om Chromecast og tænkte “aha, så kan DR og de andre finde ud af hvilke udsendelser, der er mest sete” og efter noget tid faldt priserne, og så købte jeg, se ovenfor, den simpleste af de mange tilbud om “chromecast”, der reelt er en computer-mobil-telefon uden telefon, som kan tage signalet fra Mobilnettet og give det til TV-apparatets High Definition Multi Media Interface (HDMI) som både er lyd og TV-signal.
I dag kunne jeg måske også slappe af til DR via mobilnet? men en eller anden grund er der ikke noget i nutidens DR, som kan fange min interesse, hverken til spænding eller afslapning.
Til gengæld falder jeg så godt i søvn til YouTube, især David Butler’s “video-bøger” om Vores Univers, om Lysets Hastighed (egennavn! haha! For der er kun én og den er altid den samme == ergo egennavn!) og Relativitets-teoriens baggrund og forståelse.
https://www.youtube.com/watch?v=zKbZeUvPnWI
https://www.youtube.com/watch?v=QEX6BTdmDRY
Hvor mon det sidste billede er taget? Bilerne kører så vidt jeg kan se i venstre side. Klik først på billedet, derefter find det ‘i’-felt som man kan klikke på, derved får man mulighed for at se billedet i “fuld størrelse”, men det er stadig lidt uskarpt (min skyld, dårligt mobil-kamera).
Hypotetisk spørgsmål
Ville du flygte eller blive, hvis Syriens Diktator erobrede Danmark?
Æble-samvittighed
Jeg morer mig med at finde på mærkelige overskrifter. Nogle af dem gør søgning på Google nemt, andre er kun for at tilfredsstille mit ønske om ikke at genbruge overskrifter, og atter andre er for at ramme en problemstilling, så det ikke kan misforståes.
Æble-samvittighed: Der er så mange fine æbler på mine 3 æbletræer, og min samvittighed var sort over at lade dem hænge. De nedfaldne skal rives sammen.
Men når jeg så ser at fuglene faktisk har taget fat på den hængende mad, de dejlige æbler, så bliver man jo lidt glad.
Så har man god æble-samvittighed.
Kran på pram, mand til fods
Det værste var at komme op på klitterne ved Stængehage, fordi der havde samlet sig en bakke af blødt sand 
De to fiskere på lavt vand er måske heldige ?
Eller nyder de bare den friske luft og hyggen ved at stå i waders
ved det lille Stenrev Stængehage?
Hvis man klikker billedet op i størrelse og ser godt efter,
kan man se nogle tynde lodrette streger i horisonten i midten lidt til venstre
De lodrette streger er en kran,
der transporteres langs Sveriges kyst –
Jeg kom endnu højere op,
men man kan ikke se skibet, som slæber kranen
Jeg burde have cyklet, men valgte at gå en tur, fordi jeg ikke vil risikere at vælte på cykel.
Man skal klikke billederne op i fuld størrelse (men stol på mig) Der er lodrette streger i horisonten, der viser at en kran på en pram, en af de her store byggekraner til havnearbejde, er ved at blive transporteret måske fra København til Halmstad, måske fra Malmö til Oslo, måske fra …
Det fascinerer mig så meget, at man kan så meget med maskiner. Jeg kan så levende forestille mig, hvordan arbejdet har været, da man for 400 år siden byggede forterne ved København – indtil 1900 tallet var alting manuelt hestearbejde. Det er lige før jeg kan huske lugten af sved og saltvand.
Skriv løs 