Fjer-terapi
Liselotte mødte jeg første gang på blogtræf for 14 år siden
Hun har givet vandterapi (desværre ikke til mig) på et kursted på Møn tror jeg, og har dykket i troperne, været udsendt som biolog på en øde ø i det Indiske Ocean gennem et helt år, og været på togt i Polynesien.
Vandterapi – det er noget med at mærke verden, vandet, fred og ro, blide strømme
Man burde høre noget mere om terapier af forskellig slags, måske finder jeg ud af noget til et andet indlæg.
Den bedste terapi, jeg har modtaget, er desværre fra mig selv, idet jeg har prøvet at vende en del traumatiske oplevelser ved at spørge: Hvad nu hvis person Xyz havde sagt: Har du svært ved xxx? – Nu skal du se, jeg kan hjælpe dig med xxx
Jeg vil da gerne lige understrege, at jeg ikke er en person, der er gået igennem livet med mange skrammer og sår, men når man har levet i en tid hvor plasticposer var nye og sjældne, så har man oplevet både det ene og det andet.
Vand kan ufatteligt meget.
Vi stammer jo oprindeligt fra havet, vi lå i vand de 9 første måneder af vort liv, og vi indtager ufattelige mængder vand igennem livet.
Jeg har arbejdet med børn, der var taktil-sky: af en eller anden grund brød de sig ikke om, at fremmede, som mig, rørte ved dem. Det kunne jo ende med at blive et stort problem, så efter konsultation med amtets psykologer startede vi svømmeundervisning: teorien var, at bevægelse i vand, og aftørringen derefter, ville fortrænge dette uforklarlige ubehag ved berøringer. Og det hjalp vitterligt! Børn elsker jo vand, og i de vandlege kom de jo også nærmere hinanden, så skyheden forsvandt lige så stille.
Derudover bruges vand især i Tyskland til massage, kold/varme overskyldninger ved led og muskelsmerter, meget inspireret af dr. Kneipps berømte vandkure. Men allerede kejser Augustus havde glæde af de vandkure, hans græske læge Antonius Musa brugte på ham, og som endte med, at læger blev ophøjede i forhold til tidligere, og endda blev skattefrie.
AagePK
Saturday, August 28, 2021 at 11:25 GMT+0000
Det (taktil-skyhed) var interessant – det vil jeg da fortælle Liselotte!
Augustus forekommer også i “I Claudius” af Robert Graves – den bør jeg læse igen. Det er den bedste historielektion, man kan ønske sig. Og ifølge den var de her mennesker, magteliten i antikkens Roma, meget stressede og kunne nok trænge til massage! vandmassage og andet.
Donald
Saturday, August 28, 2021 at 20:14 GMT+0000
Mange anvender psykolog eller psykiater eller alternative “sjæledoktorer” eller “terapeutiske metoder”. Fjer-terapi er således en mulighed. – Set fra tilskuerpladsen må det vigtigste være “effekten”, altså at individet føler en afklaring, en erkendelse og får mulige “værktøjer” til at bearbejde fortidens udfordringer, så de kan undgås eller minimeres i fremtiden.
Få, hvis nogle overhovedet, navigerer igennem livet uden at have helbredsmæssige udfordringer. Stadigvæk er dog somatiske lidelser generelt anerkendt, hvorimod psykiatriens mere dunkle diagnosevalg er lidet anerkendt. – Det mest skadelige/farlige er at stå til og ikke søge afklaring/helbredelse, thi da sker det ofte, at det bliver kronisk og dermed rettelig ikke helbredeligt. Det gælder både de fysiske og det psykiske.
Erik Hulegaard
Saturday, August 28, 2021 at 12:59 GMT+0000
Jeg skulle nok have redigeret om og skrevet på en lidt anden måde. Indlægget taler om generaliteter, skrammer af alle slags, men man bør skelne. Psykiaterens diagnoser er i bedste fald erfaringsbaserede.
Har du læst de erindringer, som CG Jung skrev engang sidst i sit liv, hvor han forklarede, hvad han havde gjort, da han som ung psykiater blev berømt for at kurere vanskelige cases, eller endog “umulige tilfælde”.
Udover det, indeholder den afsnit om andre dele af hans liv, men de kan læses selvstændigt. Jeg kan godt finde titlen – hvis du vil have den.
Selvbebrejdelser er en af de ting, som alle mennesker må bearbejde, og den letteste måde er nok at forestille sig hvordan man ville hjælpe et ungt menneske. Man skal ikke blive ærgelig over, at ingen hjalp én, da man havde brug for det. Den blotte konstatering af at man selv har bygget noget op, er en tilfredsstillelse, om fører til godt humør og gåpå-mod.
Det er rigtigt at man ikke skal lade stå til!
Donald
Saturday, August 28, 2021 at 20:23 GMT+0000
Hun kan da åbenbart lidt af hvert, den kvinde. Jeg bliver helt nysgerrig og er næsten nødt til at finde et ærinde til deres butik 🙂
Ellen
Saturday, August 28, 2021 at 15:22 GMT+0000
🙂
Donald
Saturday, August 28, 2021 at 20:23 GMT+0000
Det har været så spændende at lære Lotte at kende, og jeg husker vores hyggelige logtræf.
Og i dag er det en særlig dag – tillykke 🙂
Madame
Sunday, August 29, 2021 at 5:24 GMT+0000
Ja jeg må jo indrømme at det er en særlig dag, og jeg har været så dum at invitere familien. Suk – der skal arbejdes 🙂
Donald
Sunday, August 29, 2021 at 5:34 GMT+0000
Blogtræf skulle der stå og ikke logtræf 🙂
Madame
Sunday, August 29, 2021 at 10:10 GMT+0000
Yes yes, det vidste jeg jo godt. 🙂
Donald
Sunday, August 29, 2021 at 18:18 GMT+0000